Så en interessant udsendelse om tobaksindustrien:
Citat:
I generationer har tobaksindustrien forsøgt at overbevise millioner af mennesker om, at rygning er smart, sexet og ganske harmløst. Og med stort held. Hver eneste dag har vi røget milliarder af cigaretter - år ud og år ind. Det er vel en af historiens mest succesfulde kampagner nogensinde, hvor forførelse, fortielse og fordrejning af kendsgerninger har været faste komponenter. I mere end 50 år har det været kendt, at tobaksrygning forårsager kræft, og trods nedgang i tobaksforbruget i de industrialiserede lande fortsætter det globale tobaksforbrug med at stige. Tobaksrygning er stadigvæk en af de hyppigste dødsårsager i verden, og antallet af mennesker, som dør af rygning, er nu mere end fire millioner om året. Epidemien, som verdenssundhedsorganisationen WHO kalder det, vil tilsyneladende ikke stoppe. Sendt første gang 10.4.06.
Det der næsten chokerede mig mest var svaret på det spørgsmål, som jeg længe havde gået og puslet med: hvorfor i alverden skulle tobaksindustrien dog have tilsat ANDRE stoffer til cigaretterne.
Svar: de har tilsat diverse amoniakforbindelser, da det simpelthen freebaser nikotinen og gør den mange gange mere vanedannende.
Udsendelsen kan anbefales, hvis de sender den igen. En halv times god info, og måske en god indikation af, at markedsføringen af stoffer aldrig helt bør overlades til de kommercielle kræfter i samfundet.