Her er noget jeg skrev idag... Jeg debatterede lidt med mig selv om jeg skulle lægge det på her. Men nu gør jeg det. Det er bare mine personlige tanker om det her, og skal ikke tages for andet. --------------------------------------------------------------------------
Farvel TjiLLe/Peder Tirsdag den 16. maj tog du springet. Du er nu væk. Hvorfor? Det er et spørgsmål mange af dine venner, og sikkert også din familie sidder med. Hvorfor gik det så vidt? Kun du har svaret, og vi vil aldrig vide det.
Jeg spørger ”hvorfor” fordi du var sådan et godt menneske. Ingen jeg kendte omtalte dig negativt, og hvis de gjorde, var det fordi dine venner i ny og næ mente du gik for vidt med stofferne, eller ville opfordre dig til at starte skole eller andet.
Du har haft en betydning i mit liv på en rigtig positiv måde. Jeg mindes alle de snakke vi har haft sammen, hvor du har vist en varm og venlig sjæl, med hjerte og hjerne det rigtige sted. Du gjorde mig altid glad med dit nærvær. Jeg var glad for at hænge ud med dig, og snakke om dit og dat af hvad vi fandt på af de mere spøjse sider, dybe sider, trippede sider og kærlige sider af livet. Du delte mange tanker, som var personlige og dybsindige, nogle gange delte du dine mørkere sider, andre gange lysere sider. Du var i sandhed et menneske, der havde alt det et menneske har. Og din måde at snakke om det du tyggede på, gav udtryk for et sind og et hjerte der viste at du dog var TjiLLe, Peder, din egen person med dine tanker og løsninger på mange af dine egne problemer. Du gav mig mit første syretrip, og introducerede mig derved til en fantastisk rejse i livet, som jeg ikke ville have været foruden. Og jeg er glad det var DIG der gav mig dette trip. Du gav mig mange venlige råd når jeg havde spørgsmål til mere besværlige ting ved livet, du havde et let sind, som jeg lærte meget af. Vi connectede TjiLLe. Vi var connected på det plan hvor vi bare var venner, og ligemeget om vi var adskilt i adskillige kalpaer, eller blot et sekund, ville det ikke ændre på den connection, og det venskab vi havde. Jeg siger var, men jeg føler stadig vi er!
Du virkede ikke som typen der ville tage denne beslutning. Selvom livet nogle gange var problematisk for dig, virkede det aldrig som om du ville tage netop denne beslutning. Du havde mange idéer om at starte skole, stoppe med stoffer helt, professionel psykolog hjælp etc.. Dog fik du nu nok, og hoppede. Om den beslutning var rigtig eller ej, ved jeg ikke. Jeg mener ikke den var rigtig, da det er en permanent beslutning til et midlertidigt problem. Du er væk nu, dit individ opløst i det absolutte. Du er død for evigt. Du kan ikke komme tilbage mere. Din begrænsede eksistens opgav du til det ubegrænsede allerede nu.
Hvorfor? Et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange siden jeg hørte, at du nu ikke er blandt os længere. Og et spørgsmål der nok vil komme igen flere gange iløbet af mit eget liv. Det var altid meningen jeg ville komme ud og besøge dig, og vi snakkede også tit om det, men det skete ikke Nu kan jeg ikke komme forbi mere. Vi kan ikke mere snakke sammen om livets skæve sider. Jeg er ked af jeg ikke fik mødt dig noget mere her til sidst.
Dit livsprojekt er afsluttet nu. Du vil være i mit hjerte til den dag jeg forsvinder ind i det absolutte, og jeg husker dig som den gode varme ven du var, og som jeg stadig føler du er…
Mkh Odden
|