Hej psychedelia
Pr. den 3.1 i år stoppede jeg med at ryge hash pga. en meget skræmmende oplevelse. Gang på gang har jeg skuffet mig selv når jeg har prøvet på at stoppe med mit misbrug, og det har ikke lykkes at komme ud af det indtil jeg havde nogle oplevelser med nogle foruroligende dårlige tegn.
Det hele startede med at gå galt i Juleferien, jeg var under meget stress/press pga. jeg skulle flytte ud af mit hus og ind i en ny lejlighed på et par dage, og kunne ikke få det hele til at hænge sammen. En dag tog jeg en afslapper nede ved en god ven og røg et par joints med noget overdrevet godt pot vi havde fået fingrene i. Pludselig bemærker jeg at jeg ikke kan fokusere ordentligt på fjernsynet ( alt bevægede sig i rummet ) jeg får selvfølgelig et chok da jeg straks tænker - Psykose - ligesom at få kyldegysninger over det hele bare meget værre og ubehageligt.
Der går så et stykke tid hvor jeg stadigvæk ryger, dog ikke i samme størrelsesorden som før. Jeg er så hjemme ved en anden kammerat et par dage efter, hvor vi også sidder at deler en joint, og efter lidt tid får jeg det igen på samme måde... kunne ikke fokusere, og tog straks væk der fra- over til nogle venner som sad og drak og skulle i byen.
Da vi så kommer frem til skolestart havde jeg virkeligt sat mig ind for, at nu var det tid til en pause. Men møder så et par gode klassekammerater som alle sammen ryger, og vi beslutter os så for at droppe IT-lektionerne for at tage hjem at se mit nye crib. Vi røg så en joint, og jeg fik det meget psykisk dårligt.. Gik rundt i værelset og prøvede at fordrive tiden, åbnede vinduet for at få frisk luft... prøvede at spise, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg tænkte så - Hvis jeg kommer over dette her, så er det den sidste joint jeg stikker i munden i lang tid.
Dagen efter var der heldigvis ikke noget, og en uge inde i rygestoppet får jeg mig så en utroligt dejlig kæreste og humøret var i top i et par uger frem. En aften sidder vi så og ser film hjemme hos mig, og en af mine kammerater ryger en fed. Jeg blev ikke fristet af tanken indtil en anden kommer på besøg som også havde rygestop... og vi beslutter os så for at vi godt lige kunne dele en enkelt med noget rigtigt godt skunk.. Jeg tar så 2-3 hiv af jointen lige for at være på den sikre side.. men får det straks meget dårligt igen. Dagen efter var det væk og var stadigvæk i godt humør.
En uge efter det fik jeg så totalt bagslag.. Jeg fik den samme kuldegysnings følelse som jeg beskrev længere oppe, bare i upåvirket tilstand. Og de næste dage var ikke sjove.. Fik alle de marreridt smidt i hovedet som jeg skulle have haft de sidste 4 år af min tid som hash-ryger når jeg skulle sove.. Fik faktisk næsten ingen søvn, men fandt ro og behag ved at være sammen med kæresten, så sov ved hende søndag aften til mandag. Vågnede op flere gange om natten hos hende da jeg havde de sindsygeste drømme, som virkeligt var ubehagelige og besluttede mig for at nu skulle jeg fandme til læge, og det gjorde jeg så Mandag.
Efter en god snak med lægen konstaterede hun selfølgelig at jeg havde fået mig et stort chok over for alt hvad der havde med stoffer at gøre, og at jeg selvfølgeligt var deprimeret. Havde begyndt på at indtage 5-HTP fra lørdag af hvilket jeg fortalte hende om, og hun sammenlignede det med et stof der hed noget med P.. kan ikke huske hvad det hedder - ihvertfald en slags antidepresivt. Jeg fik så recept på Diazepam for at kunne få mig noget søvn. Samme dag tog jeg hjem til min mor for at være i hendes selskab.. Konfronterede hende med alt jeg havde gået og lavet de sidste par på, hvilket var en tung sten at få lettet fra hjertet.. og gav lidt ro. Nu på mandag D 13.2 er det 14 dage siden at jeg var til lægen, og har været det et par gange efter. Jeg føler måske en lille fremgang i mit humør, men til tider er det somom at det hele vender tilbage og må derfor nuppe 2,5-5mg Diazepam for at falde til ro.
I dag D 9.2 skulle vi så fremlægge noget der hedder E-case ( et 2´års projekt på HHX ) og under fremlæggelsen får jeg en mærkelig følelse i kroppen. Da jeg kikker ud i rummet bevæger det sig fra side til side, og adrenalinen pumper i kroppen ( er normalt ikke nervøs ved fremlæggelser ) Der går nogle minutter hvor jeg sidder og prøver på at få taget mig sammen, og da det så bliver min tur til at fremlægge går det hele heldigvis meget godt. Fik sagt hvad jeg skulle uden rigtigt nogle problemer, men stadigvæk med lidt ubehagelige tanker i baghovedet. Fik ikke nogen karakter for fremlæggelsen, men den var ihvertfald et stykke over middel fik vi at vide.
Da jeg nu er kommet hjem igen besluttede jeg mig så for at høre jeres meninger og råd ved at fortælle min historie.. Lægen siger at det ikke har noget med psykose at gøre, men hvis jeg bliver ved kan det nemt udvikle sig. Har på INGEN måde lyst til at jeg NOGENSINDE skal indtage nogen form for stimulanser, Psykoaktive stoffer eller noget somhelst mere.. DON E WITH THAT SHIT FOR GOOD. Er bare lykkelig hvis jeg kan komme mig over denne perriode da det er for vildt og ubeskriveligt ubehageligt !.
Ang 5-HTP kur så tar jeg 200mg hver nat inden jeg skal sove i en Måned og dosere derefter ned til 100mg i 14 dage. Ved ikke om der er nogle der har nogle invendelser med denne dosering ?
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mig selv i denne situation ? og er der evt. et preparat der kan tage nogle af mine analysernede tanker væk da jeg selvfølgeligt går og tænker meget over hvad der kan være galt. Kan sidde og køre mig selv længere og længere ud ved at tænke på de begivenheder og faresignaler jeg har fået smidt i hovedet i et stykke tid. Har også skrevet et andet indlæg her inde for et stykke tid tilbage hvor jeg får at vide at jeg er parranoid og skal stoppe med hashen.. Har bare ignoreret det dengang og tænkte... Det går nok.. Men ærger mig selvfølgeligt over at jeg ikke tog det mere til eftertanke på nuværende tidspunkt. Har også gevet afslag til Electrobeat festen her i weekenden selvom jeg elsker musikken - valgte at være sammen med kæresten inden hun smutter nogle dage til London her i ferien.
Mvh. En lidt ramt TOrX aka. Sitrus
Update D 23.2 - 14 dage efter det første indlæg -------------------------
Jeg begynder at kunne fornemme en smule fremgang i min situation, dog har jeg stadigvæk en del tanker som bare er blevet vendt lidt væk fra de negative ting jeg har gået at tænkt på. I vinterferien var jeg til øjnlæge da jeg har fået små syns forstyrelser som viser sig i "streger" og tildels små plamager af prikker. Dog er det ikke noget jeg går og irritere mig videre over da det er meget forskelligt hvor omfattende det er.
Jeg er kommet hjem i min egen lejlighed igen, da jeg har det bedre med at være alene og godt kan føre en normal hverdag i skolen igen. Er begyndt at kunne erindre mange ting som jeg har glemt i årene som misbruger, hvilket jeg gerne vil indrømme på nuværende tidspunkt at det har været. Men det er somom at jeg skal til at lære mig selv at kende på ny igen, hele min identitet har været bygget op omkring mit hash misbrug og til tider kan det godt være lidt skræmmende at blive "genfødt" på ny. Det er i dag 9 dage siden at jeg sidst indtog Diazepam da jeg er blevet bedre til at kontrolere min angst, men engang imellem får jeg lidt et tilbagefald hvor tankerne godt kan sidde og køre i selvsving - dette er lidt irriterende og i mine "øjne" er det somom at jeg måske kunne have nået at tage en lille smule skade af de ting jeg har været igennem. Jeg ærger mig over at jeg ikke har indset de faresignaler der har været - faktisk tilbage for et halvt år siden nu - jeg burde have stoppet imens legen var god, men det har jeg bare ignoreret og troet på at jeg sagtens kunne køre videre.
Dog skyder jeg skylden lidt på det arbejde jeg har haft i det sidste 1,5 år nu. Jeg arbejer som telefon-sælger som et deltids job efter skole, og har været træt af det i godt et halvt år nu, sådan for alvor. I Tirsdags tog jeg på trods af alt på arbejde for at sige op, men de ville ikke lade mig "gå" og gav mig istedet den mulighed at jeg bare kunne komme når jeg kunne mærke at humøret var til det. Jeg arbejdede alligevel dagen ud, og efter 3 timer kunne jeg mærke at jeg bare skulle hjem - blev i dårligt humør og ekstremt tung i hovedet - det hjalp så at komme hjem og få en sød telfon opringning af kæresten.
Jeg overvejer lidt at få en tid hos en psykolog, men ved ikke om dette er løsningen da jeg egentligt ikke kan finde nogen konklussion på om der er noget galt med mig, eller om det bare er fordi jeg har været bedøvet i min egen hash-rus de sidste par år og ikke er vandt til at have "cleane" tanker i hovedet. Jeg ved at jeg altid fra naturens side har været en smule "skør" - men det er somom at når jeg så får det at vide af andre som eks. min nye kæreste, så bekræfter de bare de tanker jeg har, og gør det ikke bedere.
Men er stoppet med at komme hos lægen, da hun synes at der var så meget fremgang ved mig, at der ikke var nogen grund til at skulle "ses" igen. Dog har jeg mine tvivler. Kan det virkeligt passe at det skal tage så fucking lang tid at komme ud af et misbrug ligesom mit ( tænker på tankerne ) ?, eller er det måske "bare" noget psykisk jeg skal have genetableret med tiden ? - Sørger selvfølgeligt for at være god ved mig selv, træner 3-4 gange om ugen hvilket jeg har gjort i de sidste 2 år nu og ikke kunne undvære. Jeg spiser godt og får den søvn jeg skal have. Ang. søvn så var der en nat forleden hvor jeg virkeligt ikke kunne sove... tankerne kørte bare der ud af og holdte mig vågen ( ikke om noget negativt, men om alt muligt som dukkede op fra før jeg begyndte på stoffer osv. ) var lige ved at nappe en diazepam, men besluttede mig for at det ikke var det der skulle til, for så ville jeg aldrigt lære at sove af mig selv igen, og i dag går det også fint.
Nogle råd, erfaringer mht. den opfølgning her ?
Torx/sitrus
Senest rettet af TOrX 23 feb 2006 16:47, rettet i alt 3 gange.
|