Rigtigt... Ford lavede en bil helt udaf hamp. Det var billigt, nemt at producere og utrolig stærkt. Dog blev den aldrig sat i produktion selvom materialet var rigtig godt
I gamle dage i DK blev hamp brugt til reb overalt, til sejl til sejlskibe under Christian IV. I 1629 befaler han bønderne at dyrke hamp, og denne bestemmelse indskærpes i Christian Vs. Danske Lov i 1683. Bønder der ikke dyrkede (så vidt jeg husker) en skæppe hamp kunne straffes efter loven
"Planten Cannabis Sativa kendes fra arkæologiske udgravninger i Kina fra 10.000 år f.Kr., og mindst i 2500 år har brug af cannabis som rusmiddel været kendt.
Den græske historiker Herodot (som levede omkring det 5. århundrede f.Kr.) fortæller om Skytherne ved det Kaspiske hav, at de strøede hampefrø på ophedede sten i et lukket rum. Derved opstod der dampe, og når Skytherne indåndede disse dampe, blev de berusede. Beretninger fra arabiske læger omkring år 1000 e. Kr. fortæller om et overordentligt stærkt udbredt misbrug af cannabis.
I de berømte arabiske eventyr »Tusind og een nat« (som sandsynligvis er samlet i årene 1000 - 1700) findes adskillige skildringer af brugen af cannabis. I Indien, hvor hampen kaldes Bhang, nævnes den som lægemiddel i Sucruta's lægebog fra det 1. århundrede e.Kr. Grækerne og romerne har øjensynligt kun brugt hampeplanten som spinde- og lægeplante. Hash, som er et udtræk af hampeplanten med fedtstof eller honning, blev i korstogstiden især brugt af en sekt af muhammedanske mystikere, Ismaelitterne, hvis overhoved hed Aga Khan.
En afdeling af disse kaldes hashishspiserne, hvoraf det franske og engelske ord for snigmorder - assassin - stammer. De stod under en stormester i Persien, men udviklede også et århundredelangt rædselsherredømme i store dele af Syrien.
I store dele af Centralafrika, Ægypten og visse dele af Asien har cannabis ligeledes været benyttet og benyttes stadig i stort omfang. Til Sydamerika kom planten med spanierne omkring år 1545.Senere spredte brugen sig til Brasilien og Mexico. I begyndelsen af dette århundrede kom cannabis til USA.
Hampeplanten har været dyrket her i landet siden middelalderen.
Den blev især brugt til fuglefoder og oliepresning. Senere blev det pålagt bønderne at dyrke planten af hensyn til behovet for hamp til sejlskibenes tovværk og sejldug, til landbrugets behov for sække og reb og skomagerens sygarn.
I 1629 befaler Christian IV bønderne at dyrke hamp, og denne bestemmelse indskærpes i Christian Vs. Danske Lov i 1683. Senere gik avlen tilbage, men i forbindelse med den 1. og 2. verdenskrig blev der igen dyrket store mængder hamp i Danmark først og fremmest til tovværk.
I dag er der i Danmark ingen landbrugsmæssig dyrkning af planten.
Det er forbudt at dyrke hampeplanten i Danmark, med mindre man har en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Cannabis benyttes i dag først og fremmest i alle muhammedanske lande, hvor brugen hænger sammen med Koranens forbud mod alkoholnydelse.
I Europa - bortset fra Grækenland - har cannabis ikke spillet nogen særlig rolle før i midten af 1960'erne, hvor den vestlige verden - påvirket af udviklingen i USA - fik en voldsom udbredelse af cannabis blandt unge. Et modepræget misbrug, som senere udviklede sig til et verdensomfattende narkomaniproblem.
Der findes ingen præcise oplysninger om, hvor mange mennesker i Danmark der bruger cannabis.
Det er nok ikke helt forkert at anslå, at mellem 50.000 og 75.000 personer ryger cannabis én eller flere gange om ugen, og at der i alt i Danmark omsættes ca. 20-30 tons cannabis om året, svarende til en værdi på det illegale narkotikamarked på ca. 500 - 1.000 mill. kr."Lånt fra
http://www.brugerforeningen.dk/bfny.nsf ... ument&S=DKEfter min mening burde industrihamp legaliseres i større omfang end nu, da der er mange muligheder for at bruge hamp i det danske samfund. Olie kan udvindes af frøene, og kan fungere som brændstof til biler. Instrumentbrættet i en bil samt andet kan laves meget billigere af hamp end nuværende materialer.
Hampefibre er meget lange og særdeles velegnede til tøj, reb og papir. Af 1 ton hamp kan der laves 3 gange så meget papir som af træ, så vi kunne spare regnskovene rundt omkring i verden for at blive fældet
Hampefrø bruges i DK til fuglefrø, da hampefrø er fyldt med proteiner. Mange af de proteiner er i en form der gør at de lettere kan nedbrydes og genopbygges til de proteiner som vi skal bruge i kroppen
Hvis man går ned i Netto lige nu kan du sikkert finde en stor pose hampefrø til ca. 20,-

Hamp er derudover en meget stærk plante som kan vokse under strenge forhold, så fattige befolkninger rundt omkring i verden ville kunne dyrke hamp selv i områder med dårlig landbrugsjord. Fibrene kunne bruges til alt det ovenstående, og frøene til mad. Så er der selvf. problemet med at man kan bruge cannabisplantens blomster til at ryge, men ved at dyrke industrihamp kan man komme udenom det problem. Det kræver selvf. lidt kontrol, men IMO er det meget bedre end at smide et perfekt materiale ud, eller forbyde det
Mht. legalisering er der mange fordele og ulemper. Cannabis er andet end pot og hash, men det er der mange der ikke forstår
Jeg synes ikke at der skal være en decideret legalisering af hash/pot men til mediscinsk og industriel brug så synes jeg det er et must have !