Psychedelia.dk

Som nogen måske har bemærket, gik jeg lidt amok, med at improvisere digte i forskellige passende og mindre passende forummer og emner i nat.
(jeg beklager hvis det blev for meget, og moderatore er velkommen til at slette indlægende, hvis man mener det forstyrer for meget (har selv slettet det, der var muligt).....
En joint for første gang i over en måned udløste dette vandfald af ord, som jeg nu har valgt at samle i denne tråd.


MÅNENS PÅVIRKNING

Jeg mener verdens yperste mål er mangfoldighed. Og menneskets er at skabe..... To go were no man has gone before...... Eller måske snarere selv at opdage det.... Som mange andre har opdaget før, af en anden sti...... Videnskaben er kun en af de hovedveje, vi kan træde.
Jeg tror Gud spiller jazz, eller er denne improvisatoriske, evige udviklende og ligedelet forstenende,
tilværelse, af liv, forandring
fraværet i det tilstædevær ende
Døden som en genvej
Livet som et kustværk
At selve skabelsen ér Livet

Den evige tilblivelse
Den evige forandring af bølger og strømme
vand og magneter
verdenshjørner og den evige strøm

Jeg tror verden, Jorden
en sælsom søellefant
mellem tusinder af beboede planeter
der eksistere sammen gennem alle dimensioner
vi vil hvad vi gør
så simpelt er det

Hvad fanger du
som jeg ikke gør
hvoigennem stabler du dinne legoklodser
og roder dem sammen i spande

Jeg mener yperste mål er mangfoldighed. Og menneskets er at skabe mangfoldighed..... To go were no man has gone before...... Eller måske snarere selv at opdage det.... Som mange andre har opdaget før, af en anden sti...... Videnskaben er kun en af de hovedveje, vi kan træde.
Jeg tror Gud spiller jazz, eller er denne improvisatoriske, evige udviklende og ligedelet forstenende,
tilværelse, af liv, forandring
fraværet i det tilstædeværende
Døden som en genvej
Livet som et kustværk
At selve skabelsen ér Livet

Den evige tilblivelse
Den evige forandring af bølger og strømme
vand og magneter
verdenshjørner og den evige strøm

Jeg tror verden, Jorden
en sælsom søellefant
mellem tusinder af beboede planeter
der eksistere sammen gennem alle dimensioner
vi vil hvad vi gør
så simpelt er det

Hvad fanger du
som jeg ikke gør
hvoigennem stabler du dinne legoklodser
og roder dem sammen i spande

Jeg mener mål er mangfoldighed. Og menneskets er af mangfoldighed..... To go were no man has gone before...... opdage det....
Videnskaben er vejen, vi skal træde.
Jeg tror Gud spiller denne evige forstenende rytme,
af tilværelse,liv og
Døden
fraværet i det tilstædeværende
Døden som en genvej

At selve skabelsen ér døden

Den evige
Den evige bølge
magneter
verdenshjørner og den evige

Jeg tror verden, Jorden
en sælsom søellefant
mellem tusinder af beboede planeter
der eksistere sammen gennem alle dimensioner
vi vil hvad vi gør
så simpelt er det

Hvad fanger du
som jeg ikke gør
hvoigennem stabler du dinne legoklodser?

og roder dem sammen i spande

Leavey Lumweih

Leavey Lumweih


HASH I MIN HJERNE (STEMMER I DET FJERNE)

Spis et plaster
din faster haster med knaster til laster
af ål på mit bål
til klaver med mer
det er her de ser
en verden af smerte
en ubagt tærte
de merde
vo la pyk
paf puff
bluff
pif
rup
Rab
\/
R:i:P
-()-
_II_


KÅLERABIEN BLOMSTRE

Kållerabien blomstrede tidligt det år
jeg husker duften svagt i horisonten
som en skygge af det hus hvori vi tog vores bolig

Sensommeren kom sent det år og strakte sig nærmest ind
gennem utallige vintre

Sådan ganske vagt husker jeg ved første øjekast, denne ø af indtryk.

Gennem engen duftede jorrden efter regn langs havet
og vi gemte os i blomster, eller under molen hvor hulevæsnet boede

Nej, jeg husker intet
men som i en drøm dukker erindringerne op fra skabninger
i andre universer

Jeg er den evige tidsmaskines forbandelse
robotten uden sjæl
cut en tå og lyv og stjæl

husker du maskinernes rytmiske bank langs havnen
godzillas sidste tilflugtssted
som en ellefant der skriger på havnen

Et galehus af lunkne pyromaner
banker mod hjernens ydre port
S.k.t hans står for døren
i midsommer sang
ild og dans

Solhverv
Kyldenlmisse
Midsommer

Jævndøgnets vår
farvernes gyldne blå november
og efteråret falder
for et alt for billigt trik
møtrikken knirker i et mørnet gevind
bordet gennem sindets dør
til hovedbjælken briste

det hvide snit
gennem pillernes balanceløse
baletdans

Mellem øret flyder væsken
jeg har set ind i æsken
jeg har talt med en tolk
der bytted æget for en dolk
tækker lækker læske
lækker lækker væske

I reklamernes vold talte jeg med en fremmed kunstig intelligens
den ville vide hvad jeg tænkte
men den kunne ikke gætte mit trik
undercover agent under cover
uden en mision drager vi ud i evigheden
og efterlader gyldne drager
der bære vore vinger

Kålerabien i blomst
jeg husker svagt en evig tanke mejslet
i mit DNA

Det var den første fårsdag det år
jeg husker nu dit ansigt
og historien var en hel anden

Tanken tangere

Back to normal?

Back to normal?

Pulsere videre
nu i lavere opløsning
et æble
en frank hotdog
lidt youghurt


WHO SAID I DIDN'T WANTED TO DIE (EN POPTEKST)

Who said I didn't wanted to die
who said I didn't wanna try
to reach the kingdome of our love

You show your tears when your alone
to share your pain
you got noone

noone
noone
n
noone

you said it's only worth the time
you said the story never rimed
you make me cry
you make me hurt
in your desguise
you never know the answer why
you never tried
the pain is real
you never thought to share your deal
What left to feel

don't you know
I know,
I Know

Don't you believe it
no one said you coulnd't make it
if you tryed

Couse I believe
I
I
I
Believe
couse I believe that love
will never end

Who said I didn't wanted to die
who said I didn't wanna try
to reach the kingdome of our love

Couse I believe
I
I
I
Believe
couse I believe that love
will never end

Couse I believe
I
I
I
Believe
couse I believe that love
will never end

Citat: -Mac O' Roshchild fra The Cosmic Riders of The Feary Wheel's Secret T of The Mill Vol 65 af Bob Alla boB Alla BoB


ROBOTTERNES SKRIG

Robternes skrig
I de ensommes hal
Robotternes skrig
I de Ensommes hal
Robotternes skrig
Robotternes skrig
Robotternes skrig

ARGHHHHHHHHHHhhhhhhhhhh

Robotternes skrig
I de ensommes hal



Tøver Tøver
Tøver så længe
så muligt
Tøver Tøver
langs skriftens væg
Jeg tøver
så længe
så længe så muligt

Jeg tøver mig gennem linjerne
uden dog at fange linjen
jeg fanger linjen uden at tøve
eller taber den
eller svinger mig i den
eller dør bag en dør, hvor benene er viklet om mit bryst
og pulserende blod strømmer fra alle kropsåbninger,
som er blevet mangedoblede af gerningsmandens sindsløse
muskelspasmer
med kniven gemt i ryggen
og døren på klem
det er tid til at sove
det er tid at gå hjem