Psychedelia.dk

Troede det ville være en omgang af det sædvanlige skræmme-ævl, men det viste sig faktisk at være en ganske fin artikel, hvor der bliver talt for harm-reduction. Og for at man som forælder skal bryde tabuet og snakke om det, istedet for at den typiske mistillid & kontrol reaktion. Artiklen er fra Berlingske Tidende.

http://www.berlingske.dk/indland/artike ... 100100906/

Snak dog om de piller
De små, hvide piller kommer overalt, hvor de unge fester, og forældre er nødt til at »deale med« den problematik. Det siger misbrugsekspert, der også har gode råd til forældre.

Vil du købe noget, spørger de, og så kommer der et tilbud om »E« eller »amf« til 50 kroner pillen eller måske fem for 200.

Det er den virkelighed, der møder de unge, når de går til fester, og det er det uanset, om de slår deres folder på Christianshavn eller i Christiansfeld.

De illegale rusmidler er nu så integreret i ungdomskulturen, at de unge hele tiden må tage stilling til dem, og det samme burde deres forældre gøre.

Det siger Ib Hansen, som har beskæftiget sig med unge og rusmidler igennem mange år, har skrevet bogen »Unge og Rusmidler« (Borgen, 2001) og i dag arbejder som centerleder på FABU i Odense (Fyns Amts Behandlingscenter Ungeafdelingen).

»Førhen passede det, at hvis de unge bare lugtede af hest, så lugtede de ikke af hash. Men i dag viser Sundhedsstyrelsens undersøgelser, at det er de mest aktive, der også eksperimenterer med stoffer. Dem med netværk og venner, og som det egentlig går meget godt for her i tilværelsen,« siger Ib Hansen.

»Hvis vi skal passe på dem, så de ikke kommer galt af sted, gælder det om at bevare dem inden for det almindelige samfunds normer og grænser. Hvis vi støder dem fra os - og det gør vi blandt andet, når vi kalder dem weekendmisbrugere - så mister vi forbindelsen med dem,« siger han.

Skrækslagne forældre

Ifølge Ib Hansen er mange forældre så skrækslagne for stoffer som ecstasy, amfetamin, kokain og hash, at de ødelægger muligheden for at tale med deres børn om det.

»De har en facon, der virker som mistillid og kontrol. Mit indtryk fra utallige forældresamtaler er, at forældre burde have hjælp til at gå til spørgsmålet på en ordentlig måde,« siger Ib Hansen og tilføjer, at forældre, der er usikre over for, hvordan de skal gribe det an, bør ringe til »sådan nogle som os«.

»Vi har bekymringssamtaler hver dag med pårørende - altså lærere, forældre og søskende. Og vi kan i et vist omfang gøre det anonymt. Vi kan få sparket noget fornuft ind. De unge kan fare vild i det med rusmidler, men det er jo de allerfærreste, der kommer galt af sted eller bliver misbrugere - omkring halvanden procent - og det er altså ikke helt almindelige børn, selvom det ofte fremstilles sådan,« siger Ib Hansen og giver et eksempel med en »helt almindelig 19-årig mand, der bare havde spist en enkelt amfetaminpille, og så var han død.«

»Sådan blev det beskrevet, men vi kendte jo til det og vidste, at han havde spist mindst 25 ecstasy-piller, drukket spiritus og røget fire-fem gram hash først.«

Lokale fyldt med lightergas

Ib Hansen erkender dog, at faren for at komme galt af sted er taget til i takt med, at stofferne ikke længere er forbeholdt en lille gruppe unge i et lukket miljø.

»Der sker jo dødsfald, fordi nogle har taget svampe og drysset dem med ecstasy, og andre har fyldt et lokale med lightergas for at sniffe, hvorefter en har tændt en smøg. Den slags må vi imødegå ved at ruste de unge til at omgås de stoffer - ligesom vi bør gøre det med alkohol,« siger Ib Hansen, der i sin bog introducerer begrebet rusmiddelkompetence - altså det at gøre de unge vidende om området i stedet for bare at sige, at det skal de holde sig fra det.

»I det omfang vi kan komme af sted med det, bør vi fortælle, at hvis du absolut vil sniffe lightergas, så lad være med at tænde en smøg bagefter. Eller hvis du vil prøve hash, så lad være med at gøre det, når du har drukket. Det kan man godt gøre uden at legalisere det over for de unge. Jeg ville skabe en anden tilgang til forebyggelsesdebatten for at reducere skadevirkningerne - den, vi hidtil havde brugt, var jo ingen succes.«

I Ib Hansens øjne er det svært at forestille sig en ungdomskultur helt uden rusmidler, og derfor er de unges weekendeksperimenter ikke bare et generelt problem, der skal fjernes.

»Vi er nødt til at se mere nuanceret på det. At nogle unge eksperimenterer lidt i en periode og ellers fungerer normalt, behøver ikke give problemer,« siger Ib Hansen og sammenligner det med dengang, han selv tog en pibe hash i ny og næ.

»Men hvis de kommer til skade, bliver aggressive og slår folk ned eller bliver smidt ud af skolen, skal vi have fat i det,« siger han.

Særdeles giftige stoffer

I den forbindelse bekymrer det ham, at der er kommet særdeles giftige rusmidler på banen.

»For eksempel ser vi Rohypnol, som ellers forsvandt i 90erne. Rohypnol rangerer højere på en amerikansk liste over giftige stoffer end heroin. I sin tid kaldte vi det et dr. Jekyll and mr. Hyde-stof, fordi folk skifter personlighed, når de får det,« siger han.

Et godt råd til forældre med en teenager i huset er engang imellem at løfte sig op over hverdagen og tænke: hvordan har mit barn det egentlig?

»Er han sig selv - virker han glad, tilpas fræk og flabet, lader han underbukserne ligge og flyde på badeværelsesgulvet, som de jo gør, er der nok ikke så meget at være bange for. Og omvendt: Er han begyndt at få nye venner og have rigtig mange hemmeligheder, er han ofte væk om natten, er han underlig tvær og udviser en faldende indsats i skolen - jamen, så er der grund til at gribe ind,« siger Ib Hansen.

Han fortæller også om en mor, der ringede, fordi hun havde fundet en lille pose med et hvidt pulver bagest i sin 18-årige søns øverste kommodeskuffe. Det blev analyseret og viste sig at være vitaminpulver til hamstere...

»Hun burde have snakket med sønnen og fortalt ham, hvor bekymret hun var. Måske kunne en ordentlig snak have beroliget hende, så hun ikke følte sig kaldet til at gå i hans skuffer,« mener Ib Hansen.

Dejligt overraskende artikel!

overraskende dejlig artikel..

Var da også på tide at de indså at deres metoder er forkerte.

Rigtig god artikel.

Synes også jeg hører mere og mere om HR fra forskellige misbrugskonsulenter, ungerarbejdere o.lig.

Jeg syntes det er dejligt at se at folk begynder at acceptere det mere, for jeg mener at der er mange stoffer der ikke er værer end alcohol, og det er alt for accepteret hvis du spørger mig.

Jeg syntes det er helt det rigtige at opfordre forældrene til at snakke med deres børn istedet, for der er nogle stoffer der simpelthen er for dumme at tage, og hvis man intet ved kunne man lige så godt tage dem som stoffer der ikke er nær så slemme.

Jeg har altid snakket godt med min mor, og hun har altid vidst en masse om den slags, og det syntes jeg også har gjort at jeg har fået et mere afslappet forhold til stoffer. Det vil også sige at der er nogle stoffer jeg aldrig kunne finde på at tage, mens der er nogle stoffer jeg har dyb respect for men dog tager.

Det vigtige er at de unge får respect for det, og at forældrene lærer noget om det, så de kan lære det videre til deres børn.

Rigtig fucking fed artikel! Er så træt af alle medierne skræmmerapporter, og forældre bider jo på, så det gør det bare endnu mere et tabu emne, og derved et problem! FUCK DE DANSKE MEDIER!!!!