Jeg har lånt Jørgen Lumbyes bog "Ecstasy" - bog er så meget sagt ... det er mere et hæfte på ca 50 sider.
Men i den citerer han en erfaren MDMA terapeut (kan ikke huske hvilken) men han skitserer, så vidt jeg husker, doserne sådan her:
Parterapi og religiøse indsigter, og generelt udadvendt terapi = Lav- og mellemdosis (60-100 mg vil jeg gå ud fra)
Og indadvendt, evt blindfolded terapi, samt Post Traumatic Stress Disorder, m.m. = Højdosis (100-150 mg) ...
Jeg havde jo igår min jomfru MDMA-tur, med formålet selvindsigt - omkring parforhold og generel livsstatus osv. Da det var et helt nyt stof for mig, og af sælger havde fået anbefalet at starte med ca 50-60 mg, blev det en dosis deromkring.
Oplevelsen var kraftig nok til min jomfru-oplevelse med MDMA. Nu skal det her jo ikke være en triprapport, men jeg vil i korte træk nævne:
Efter ca 30 min begyndte jeg at føle mig kraftigt i tvivl om hvorvidt jeg var helt normal eller var påvirket. Dette er en normal effekt af MDMA som forsvinder når stoffet sparker igennem, i mit tilfælde efter ca 55 min.
Da så jeg pludselig verden anderledes. Jeg så solnedgangen over Blegdamsvej, som det den var, "bare en solnedgang" uden stærk pladdersentimentalitet! Men jeg kunne også pludselig se hvor meget jeg lever i frygt hver dag. Frygt for død, overfald (mig selv og mine kære), frygt for at MDMA'en ville være uren (urealistisk da det var fra god kilde, og testet) alt i alt kunne jeg se hvordan jeg helt ubevidst ikke er mine gamle, fobiske kvaler helt kvit, og hvordan jeg er nødt til at tage et standpunkt i mit liv. Acceptere at jeg lever i nuet og ikke kan tage sorger på forskud - det er jo idioti at gøre;-) Sige til mig selv at jeg IKKE nødvendigvis oplever ulykker lige om hjørnet på livets landevej.
Anyway, min kæreste og jeg gik så i Fælledparken, satte os ned, og jeg kunne se så mange indre kvaler så tydeligt, og jeg talte og talte og talte, men meget mere roligt end ellers. Jeg var ked af det, men der faldt ro på, og jeg følte at det var sundt for mig at få hul på mine følelser (jeg har ellers svært ved at vise sårbarhed)... Så jeg var følsom, og alligevel ikke. Det var en følelse af at være neutral, men i neutraliteten var fred, en ro som ikke helt kan beskrives.
Det minder mig om Zen-buddhismen (som jeg dyrker) - at alting bare "er" og at jeg var "mig selv" ...
Når jeg skriver dette, nu dagen efter, vil jeg sige at jeg er glad for oplevelsen, at MDMA klart har potentiale, og at jeg føler mig meget mere connected med mine omgivelser. Jeg er i skole i skrivende stund, og oplever ikke eufori, eller noget "ekstra" men føler mig meget naturlig. Stabiliseret, men stadig hul igennem til min indsigter igår. Følelser som jeg hilser velkommen, og en slags ny start, som tillader mig at arbejde med de ting som hindrer mig i at leve frit ...
Konklusion:
60 mg er nok til en effekt og "hul igennem" - men 80-100 mg ville nok have tilladt stoffet at hjælpe mig mere i den rigtige retning - så jo, jeg vil sige, til dig Drupe; 80-100 mg startdosis kan klart anbefales. Det er i al fald min næste dosis.
Hygge
