@ dex/astral/fanny:
Egoet hedder jo på dansk Jeg, og det synes jeg er et ord, der rammer hvad jeg mener egoet er, ret godt. Jeg tror at egoet er essentielt for at vi overhovedet kan fungere som mennesker, da det er det der, som sagt, trækker grænsen imellem vores sind, og resten af verden.
Når i taler om at i har følt/føler jer hævet over andre mennesker, kan jeg godt genkende hvad i siger, jeg bruger bare et andet ord når jeg visualiserer det i mit hoved. Nemlig Adskilt. Vi behøver jo ikke nødvendigvis være højere/lavere end andre mennesker, bare fordi vi ikke ER dem, vi er blot anderledes, eller adskilt fra dem. Separate entiteter.
Derfor tror jeg ikke det er en god idé at efterstræbe total og permanent ego-død. Det meste menneskelig lidelse kommer, som sagt, nok af folk der med for stort ego føler sig for adskilt fra resten af verden. De kan ikke kommunikere deres ønsker videre på en sådan facon, at de bliver gjort forståelige, og samtidig bærer den vægt i deres ord, der gør at deres ønsker bliver opfyldt. Dette fører til frustration, vold og død. Altså lidelse. Dette kan man få perspektiv på gennem meditation/tripning/whatever, og det kan hjælpe en til at gøre ens ego mindre, og dermed følelsen af separation fra resten af verden mindre.
På den anden side, hvis der ingen grænse er mellem dig og resten af verden, hvis der ikke er noget Dig, noget der siger, at det her er altså mig, det er her jeg er i verden, og resten af det, der er udenom er ikke mig, så ville det umuliggøre at efterfølge egne drømme/ønsker/begær, hvilket umiddelbart kan være til nytte, da det nemmer vejen igennem livet, men på længere sigt vil man ende med at flyde igennem livet uden mål og retning, da der ikke er noget jeg ved "rorpinden".
Håber det giver mening, flame mig pls hvis det ikke gør.
*EDIT* Jeg bliver lige gjort opmærksom på, at det er en tudsegammel tråd det her, ved ik hva fanden der sker. Diskussionen er død.
|