Fik lige det her nyhedsbrev fra Loud, som har kæmpet en gæv kamp de sidste mange år, mod de nyere muligheder mennesket udveksler musik på. Med mange gode timer i tankerne, hørerbøffer, et lyt ind fremtiden og guldkøb som stadig står i reolen..... Sørgmodigt, men velkommen til fremtiden
Loud lukker 27. august.
Efter 12 år i Hyskenstræde er vi nået til vejs ende og har
valgt at lukke butikken, mens legen stadig er god.
Salget har de senere år været faldende og da det gennem to år
ikke har været muligt at finde nogen til at drive Loud videre,
har vi derfor valgt at sælge lokalet til anden side (bar/ cafe).
Vi starter derfor ophørsudsalg MANDAG D. 27/6 kl. 10.00
Butikken vil være fyldt med gode musiktilbud, så kig forbi og
gør en god handel!
Ligeledes modtager vi gerne bud på alt inventar - anlæg (1210'ere,
forstærkere, CD-afspillere), pladekasser, CD-reoler, computere,
hovedtelefoner osv. (kun personlige henvendelser i butikken)
Der vil i løbet af sommeren stadig komme lidt nye varer ind fra
nær og fjern.
Vi takker jer alle for de utallige gode oplevelser og den tro støtte,
I har givet os gennem årene. Det er en perio! de i vores liv, som vi aldrig vil glemme.
De bedste hilsner,
Karsten & Ole
Loud · Music
Hyskenstraede 9
1207 Copenhagen K