Psychedelia.dk

Men problemet med at holde sig til en enkel definition der går på direkte trusler, er at folk også ka' 'hjerne-vaskes' af ikke-trusler. Ta' feks abort-modstandere i usa, der efter eget udsagn vil _redde_ liv, men hvor nogle af dem alligevel bomber abort-klinikker. Eller de religiøse der ville rydde ungdoms-huset, og som ska' forestille at komme med gud's gode velsignelse og kærlighed til deres næste, men som i virkeligheden bare ville tvinge deres vilje igennem uden hensyn.

Så 'behagelige' ord ka' også være 'farlige', og derfor er det dybest set en kedelig ting at sku' vælge for eller imod en sådan paragraf i loven om hvad man må sige.

Principielt bør man ha' lov til at måtte sige hvad-som-helst. Men det har også en pris, ligesom det har en pris hvis man ikke må sige hvad man vil. Begge 'sider' har sine fordele og Ulemper, såvidt jeg ka' se. Men man ska' jo trække en grænse et sted.

Total ytrings-frihed vil gi' mere vold, det er der ingen tvivl om (det er jo feks sådan fck og brøndby tilhængere hidser hinanden op indtil de kommer op at slås fysisk. Det starter sjældent med direkte overfald, men begynder oftest med ned-værdigende tegn og ansigts-udtryk osv (hvis de gi'r 'fingeren' feks, den kender de fleste jo nok). Jeg har også set en dokumentar om engelske undersøgelser for nogle år siden, der viste at jo mere personer blev pirret verbalt, eller på anden måde ind-direkte, jo løsere sad deres næver og jo højere blev deres aggressions-nivau. Så ord og tegn ka' helt sikkert skrue op for vreden, og dermed ind-direkte føre til vold)

Spørgsmålet er så om man ska' vurdere dem der la'r sig tirre; som selv skyld i deres vold, og dermed straffe _dem_, og ikke dem der sagde de tirrende ting og gjorde de ned-værdigende tegn. Eller om man ska' sige at det var dem der brugte ord og tegn til at provokere, der startede den chain-of-events der førte til at en anden blev voldelig.

Jeg synes man ka' argumentere for begge syns-punkter generelt.

Personligt er jeg dog mest enig med dem der si'r at man må sige hvad man vil, og at det er dem der la'r ord glide over i handling der er 'skyldige'.
Altså hvis jeg si'r ali er et muslimsk bøsse-svin, så er det iorden for han ka' bare sige detsamme om mig hvis han vil. Men hvis jeg tæsker ali fordi han har sagt jeg er et muslimsk bøsse-svin, så er det mig der gør noget forkert selvom ali har provokeret med en både svin-agtig og løgn-agtig udtalelse.

Men alligevel er jeg i tvivl, for hvad nu hvis den der provokerede var 'klog', og den der blev provokeret var 'dum', så ku' man jo nemt havne i en situation hvor den 'kloge' manipulerede den 'dumme' til at blive aggressiv og som konsekvens måske havne i spjældet. Og det ville jo ikke være fair hvis en 'klog' ku' slippe afsted med sådan nogle feje tricks overfor en 'mindre-bemidlet' aka 'dum'.

Så hvem ska' beskyttes? Hvem er den svage?

En mellem-løsning er nok som ali's forslag; altså at man må sige at _religionen_ er noget muslimsk bøsse-røv, men ikke må sige at _ali_ er en muslimsk bøsse-røv. Jeg må altså godt pege på kirken hvor jeg blev døbt og sige "derinde knepper de geder og brænder hekse af", men jeg må ikke pege direkte på den præst der døbte mig og sige at _han_ gør de ting.

Det ville dog være dejligt hvis _ingen_ ku' provokeres til vold gennem ord, for så var problemet jo løst.

Filmen 'Submission' er ikke stødende efter min opfattelse, men jeg er ikke muslim så jeg tæller jo ikke rigtigt med i den sammenhæng ka' man sige. Jeg har ingen følelser i pant angående islam, og det ka' jo godt være derfor den ikke provokerer mig (det er jo selve dilemmaet; forskellige personer bli'r provokeret af forskellige ting)

Jeg har intet imod paragrafferne bli'r fjernet, som der er optræk til, for et eller andet sted ka' vi ligeså godt træne hinanden i at ku' tåle alverdens verbale tæsk og provokationer, for dem bli'r der jo alligevel flere af.
Sålænge folk føler det er iorden at blive stødt af andre's kommentarer, vil folk blive stødt. Og sålænge nogen bli'r stødt, vil nogen også blive _så_ stødt at de svarer igen med vold. Men hvis folk er 'trænet' i at ku' tåle hård debat, så har de, det formoder jeg ihvertfald, også sværere ved at miste besindelsen.

Men samtidig vil jeg dog ikke bryde mig om en tilstand hvor det feks blev lovligt for grupper at true eller presse mindre-tal. Feks ligesom nazi'erne mod jøderne i 1920'erne og 30'erne og hele den tid. Hvis man går på gaden og alle peger fingre ad en og råber ukvems-ord efter en, det er jo nok ikke særlig sjovt. Eller hvis det er en lille tyk-sak der bli'r drillet med hvor tyk og fedtet den er, den slags bør jo heller ikke ske.

Så det er, som sagt, ali's mellem-løsning der pt lyder mest fornuftig i mine øre: kritiser det abstrakte, som nogle mennesker måske tror på, men kritiser ikke selve mennesket, der tror på det abstrakte. Altså gå gerne efter bolden, men ikke spilleren.

Generelt bør man dog tale pænt altid, men det ska' jeg vist ikke snakke for højt om (jeg mindes flere herinde, inklusive mig-selv desværre, feks har kaldt justits-lene for en so (og hvad vi ellers har sagt af ting i diverse emner), og det var, set i bak-spejlet, måske ikke det mest positivt givende (hende's førte politik er noget svineri, der hører hjemme i en svine-stald, ku' man måske istedet sige, hehe (de lange varetægts-fængslinger af ikkevolds-personerne, de såkaldte 'pushere' (et mis-visende ord eftersom de ikke 'pushede' noget), fra CA)))

Der er både godt og skidt at sige om en sådan paragraf, så det er ikke Ubetinget enkelt efter min mening (men lige i de sager hvor det handler om 'gud', mener jeg de personer der råber op _selv_ er de mest blasfemiske, i-og-med at de tillader sig at ytre sig på gud's vegne. Som andre har sagt før; gud tæsker nok selv dem der ska' tæskes. Og filmen 'submission' henvendte sig ikke mod nogen enkelt-person som sådan, og derfor ka' ingen person blive stødt af den film uden selv at være blasfemisk i sin tanke-gang. Ingen har ret til at vurdere hvad 'gud' finder stødende, andet en 'gud' selv. Enhver muslim ska' bøje sig i allah's støv og la' allah selv styre hvad der ska' styres, ligesom enhver kristen ska' bøje sig i joshua's støv og la' joshua selv styre hvad der ska' styres. Det er jo derfor _de_ er guderne og ikke _vi_ )

Så altså; "psy-dk er et skide-spræller website"...den er vist ok at sige. "Alle psy-dk brugere er nogle skide-sprællere"...den er vel på kanten? "Psy-dk medlem 'ditten-datten' (any resemblence with any real person is purely coincidental ) er en skide-spræller"...den er så en no-no (eller er det for blød-sødent? Ska' det være "psy-dk medlem 'ditten-datten' nu ska' du dø" før det er over stregen? Min egen grænse går generelt først ved den sidste her; altså den direkte trussel. Men alligevel også lidt ved den første, hvis der i den's tone-fald ligger en ind-direkte trussel. Man ka' jo godt stirre ondt på en og sige "Nu får du snart den søde musik at føle", og den er jo ret truende, når den siges på en bestemt måde, selvom ord-valget ligeså godt ku' betyde noget dejligt)

Det er faktisk ret svært at lave en rigtig gylden-regel her synes jeg, for der er jo også ting som; en gruppe's indbyrdes tone. Feks er tonen her på psy jo ret åben (well...den er blevet lidt striksere), så her ka' siges mere inden man træder nogen over tæerne. Men i et religiøst forum har man sikkert en anden tone, og der ville ting der bli'r sagt i psy-forummet måske ku' virke super-stødende. Så det ska' man jo også ha' med i sine over-vejelser. Og så snakker vi jo pludselig om kultur, og bevæger os derfor også over i områder som; om feks islam som kultur er forenelig med vesten's kultur (og det er jo ligesom at komme hot-chili i en ellers flad suppe; der er risiko for det bli'r stærke sager (tonen i debatten))

Men altså det korte af det lange må jo være at Uanset hvor provokerende nogle ord opfattes, her mener jeg andet end direkte trusler og truende adfærd, så er direkte vold altid langt værre (derfor er det også værre når nogen slår en film-skaber ihjel, end når en film kritiserer en religion)

Men sort/hvidt er det bestemt ikke (prøv feks at forestil jer at filmen kritiserede jeres kæreste, istedet for religionen. Hvis det er sådanne følelser muslimer får af filmen, så ka' det jo let forstås hvorfor de bli'r sure. Så der er mange ting der spiller ind, og ikke kun selve ord-valget)

En aller-sidste ting; demokratiet er den eneste vej hvor alle bli'r hørt. Et diktatur er ikke bedre (ihvertfald ikke for dem der er modstandere af diktatoren), og en utopia-tanke om 'fuld og Ubegrænset frihed' lader sig ikke gøre. Så demokratiet er det system de fleste vil opleve en grad af frihed i. Alle andre systemer, feks et fri-kapitalistisk hvor penge styrer alt, er kun godt for dem der _har_ penge (altså er venner med diktatoren/'det rige svin'). Demokratiet er det eneste system hvor der er nærmest fuld lighed mellem enkelt-individder (1 person = 1 stemme). Fri-kapitalismen er langt mere Ulige (1 krone = 1 stemme, 100 kroner = 100 stemmer. Dybt unfair efter min mening. Og det er også derfor penge bør styres demokratisk i højere grad end vesten gør pt, for at skabe mere retfærdighed og lighed i 'stemme-vægtene' mellem enkelt-individder)

Så har jeg vist nogenlunde rundet alle del-emnerne i denne tråd