Og til de interesserede er så her "historien bag billedet"

Jeg vil her, så godt som min hukommelse tillader mig det, fortælle om et trip jeg tog for lidt under en uge siden. Vi var i alt 5 personer der trippede sammen. Nå, men til sagen

Klokken ca 19:45
Køber 90g Stropharia Cubensis i ethnoplanet. Bliver nysgerrig efter deres urtejoints og køber også en af dem.
Spiser aftensmad og ryger min urtejoint (som virkede dejligt afslappende og også en smule humørløftende). Ned til nørreport og på et tog.
Klokken ca 22:00
Er endelig kommet frem til den lejlighed vi skal trippe i

nu er der så bare tilbage at vente på de to sidste vi skal trippe med.
Klokken ca 23:30
De to sidste ankommer endelig.
Klokken ca 00:00
Til at starte med intager jeg en dose 2C-I oralt (jeg ved rent faktisk ikke præcis hvor mange mg, for vi havde ingen vægt). Efter at have indtaget 2C-I'en laver jeg en kop svampete af cirka 15g svampe. Spiste også lidt ved siden af, så ialt har jeg vel indtaget omkring 25 gram friske Stropharia Cubensis svampe.
Teen indtages i løbet af en 10-20 minutter.
Infected Mushroom i højtalerne

Final Fantasy på fjernsynsskærmen

Efter en 45 minutter var jeg klart på vej op. Det kilder i mine ben og følelsen vokser op igennem kroppen, og Final Fantasy blev ret flot at sidde og kigge på. Især samtidig med at Infected kørte, og det passede faktisk ret godt sammen. Efter dette tidspunkt er min tidsfornemmelse fuldstændig forsvundet, så jeg vil prøve at gengive hvad der skete så kronologisk som muligt.
Efter et stykke tid er jeg begyndt at få det rigtigt godt. Jeg sidder og kigger lidt rundt, og nyder hvor spændende alting er at kigge på. Jeg kigger over på en høj cylindrisk lampe der går næsten hele vejen op til loftet, og der hvor den kaster en lyskegle begynder væggen og loftet at vride sig og vokse. Det gjorde mig virkelig glad, for jeg har kun haft meget få og meget svage halluer før, og jeg kunne godt mærke at det her kun var begyndelsen!
Efter at have siddet og nydt hvordan væggen opførte sig kiggede jeg op i loftet, hvor et mønster langsomt begyndte at vokse frem. Det var meget fascinerende, da jeg som sagt aldrig har haft denne type halluer før. På dette tidspunkt skulle jeg koncentrere mig rimelig meget om mønstrene for at de ikke skulle fade væk. Sidder og nyder turen opad et godt stykke tid, og i dette tidsrum intager jeg en kiks.
Efter et stykke tid finder jeg ud af at jeg egentlig skal ud og pisse. Jeg er nu ved at være godt ramt, og mønstrene i loftet er blevet tydelige og detaljerede. Meget fascinerende! (Men ingenting i forhold til hvad jeg skulle opleve senere den aften!)
Jeg får stavret mig ud på toilettet, men opdager at jeg faktisk ikke har nogen som helst idé om hvordan jeg skal bære mig ad med at få tømt min blære! Selvom det egentlig var et ret alvorligt problem for mig var det sq også ret sjovt! Nå, men jeg er jo nød til at gå ind i stuen og spørge de andre hvordan man egentlig pisser! Hehe, fucked up! De får så forklaret mig så godt de kan hvordan man gør, og jeg går ud og sætter mig på dasset. Får endelig pisset, og det var det mest befriende jeg nogensinde har oplevet! Jeg tog et stykke toiletpapir, hvilket var ret spændende, for det føltes som om stort set alting var lavet af gummi. Inklusiv toiletpapir! Sad og hev lidt i det, men i samme sekund jeg havde strakt det helt ud sprang der et meget smukt mønster frem over hele de 2-3 stykker toiletpapirs overflade. Jeg ved ikk helt hvor længe jeg har siddet og stenet over toiletpapiret, men jeg havde ret svært ved at ligge det fra mig igen!
Da jeg igen kommer ind i stuen igen har jeg det virkelig godt. Det virker som om alle har det vildt lækkert, og da jeg også selv har det sådan er alt jo perfekt! Tilfældigvis kommer jeg til at kigge på den ene væg, hvor mønstrene med det samme vokser frem. I første omgang er det "bare" mønstre, men pludselig "organiseres" mønstret, og selvom det stadig er et mønster forestiller det nu et kæmpemæssigt middelalderslot med tårne, spir, borgmure og vindebro. Pludselig skifter billedet til to riddere i fuld udrustning på hver sin hest, med lanser, skjold og bannere. Alt sammen var stadig opbygget af meget komplekse mønstre. Det var helt utroligt at stå og se på, og jeg tror øjnene har været ved at falde ud af hovedet på mig! Der blev også spurgt et par gange til hvad det egentlig var jeg kunne se i den væg, men var alt for optaget til at kunne formulere noget brugbart!
Herefter blev der hørt musik, set på Final Fantasy osv i et stykke tid. Jeg nød virkelig mit trip på dette tidspunkt. Alt var bare så ubeskriveligt lækkert! En masse forskellige ting bliver undersøgt, blandt andet skeer, som efter min mening var ret spændende. Gik også helt i koma over en matematisk formelsamling på et tidspunkt

Jeg finder ud af at jeg egentlig godt kunne tænke mig at prøve at gå udenfor, og får en af de andre med på den. Turde sq ikke bevæge mig udenfor alene på det tidspunkt! Vi bliver enige om at vi bare lige hurtigt skal ud, og så ind igen. Nå, ud i opgangen, og woooow... opgangen er malet i sådan noget gul maling med stænk af andre farver på. Alle de små pletter var vokset ud af væggen, og turen ned af trapperne var ret fed. Jeg fik virkelig en oplevelse ud af det. Var som om jeg var en opdagelsesrejsende på vej til et fuldstændig uudforsket sted.
Da vi endelig kommer ud finder vi ud af at det egentlig var ret fedt derude, og vi bliver enige om at gå op og få jakker på og gå en tur, hvilket vi gjorde. Stjernerne var MEGET flotte at kigge på. Faktisk var det ikke rigtig stjerner mere. Mange af dem var blevet til lange, lysende streger. Gåturen var meget spændende, men vil ikke gå i detaljer med denne.
Det var ret lækkert at komme op i lejligheden igen. Kunne mærke at MDMA'en var på vej op at peake nu, men besluttede mig for at tage en pille mere. Jeg lukkede øjnene, og havde for første gang CEVs. Til at starte med var de meget svage, men i takt med at jeg lod migselv flyde mere og mere ind i musikken blev de kraftigere, tydeligere og mere detaljerede. Jeg fortalte de andre om det jeg så, og en af dem spurgte om han skulle prøve at sætte noget meditationsmusik på. Den var jeg frisk på, og det er jeg absolut ikke ked af! Ville nødig være gået glip af de næste minutter (rent faktisk ved jeg ikke hvor længe vi har ligget og lyttet til det. Kunnne ligeså godt være timer). Jeg lod migselv flyde fuldstændig med, og de ord som "guiden" sagde lod jeg fuldstændig styre mig. Det var helt fantastisk. Jeg kunne både se og høre en hver lille nuance i musikken, og alt hvad "guiden" sagde blev visualiseret for mig.
Efter meditationsmusikken gik der et stykke tid med at føre fuldstændig meningsløse samtaler med folk. På det tidspunkt var jeg virkelig begyndt at fatte hat af kommunikation! Men i små bølger kom evnen til at kommunikere tilbage til mig. Det var egentlig ret spændende!
Pludselig opdage jeg, at hvis jeg kiggede på en persons ansigt, og så op på en jævn flade, så var personens ansigt skåret ind i denne flade! DET var underholdning! Og det fik jeg vist også et godt stykke tid til at gå med.
Jeg finder på et tidspunkt ud af at jeg egentlig godt kunne tænke mig at smide min t-shirt, hvilket jeg så gør. Jeg rejser mig op og tager den af, og det føltes helt fantastiskt! Jeg lod mine hænder køre over min overkrop og mine arme, og jeg kunne mærke hvordan hver enkel nerve blev stimuleret og sendte impulser til min hjerne. En helt fantastisk følelse! Jeg lukkede øjnene, og lod mine hænder glide over min hud. CEVs tonede lynhurtigt frem. I starten var det rimeligt uorganiserede mønstre, bølger og former. Det var meget smukt! Nu skete der så noget, som jeg nok aldrig vil glemme! Jeg fik en joint i hånden, og to et par hvæs. En af dem de andre satte noget musik på han havde med. Og jeg forstår nu hvorfor det kaldes ecstasy. Da musikken startede var det som om der blev hældt køligt, men alligevel varmende sølv ud over hele min krop. Min visuals skiftede med et! Det var som om "opløsningen" af mit indre syn blev skruet op fra en fjernsynsskærm til et gigantisk biograflærrede! Altså, blev alle mine visuals utroligt detaljerede! Også "frameraten" blev forøget drastisk! Alle bevægelser forløb glidende, som hvis et computerspil kunne køre med 500 frames i sekundet! Mine visuals skiftede fra uorganiserede former til ekstremt komplekse fraktaler. Jeg fløj ned igennem fraktalerne, dybere og dybere ned i deres uendelige kompleksitet, imens de skiftede farve. Tusindvis af blå partikler løb ned af min krop og ud fra mine fingre spirede "perfekte" former lidt lig planter. Alle disse ting forløb simultant, og det er virkelig svært at beskrive hvor smukt det var! Rummet omkring mig var forsvundet. Jeg lod mig selv opløse, og svæve hen over en græsslette, bestående af uendeligt komplekse fraktaler. Jeg var i en tilstand der ikke findes ord for. En tilstand hvor tid og rum ikke havde nogen mening. Jeg var dybt, dybt, dybt fascineret! Som sagt kan jeg slet ikke beskrive det jeg oplevede!
Efter hvad der føltes som timer i denne tilstand åbnede jeg igen øjnene, og ser at en af de andre sidder og ryger på en joint. Jeg spørger om det stadig er den samme joint der er gang i, og ja, det er det. Jeg har vel højst været "væk" i et kvarter. Det slog virkelig benene væk under mig!
Der skete også en del ting efter dette, men jeg føler at jeg her har fået beskrevet det der var vigtigst for mig, så nu mangler jeg kun lige en ting:
Tak til jer der var med mig den nat! I var alle sammen med til at give mig en fantastisk smuk oplevelse, og i har allesammen hjulpet mig igennem på hver jeres måde, hvilket gjorde den nat UBESKRIVELIG