Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 02 aug 2025 11:47

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15 okt 2004 08:32 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
URBAN - fredag den 15. oktober 2004

Danske unge har rekord i hash og alkohol

Af Kirsten Nilsson

Danske unge får en førsteplads, når det gælder hash og alkohol i ny rapport fra EU. Og næsten halvdelen af de unge svarer, at det er let at få hash på deres skole.
Normalt er det godt at ligge i førerfeltet blandt landene i EU. Men når det gælder alkohol og hash, har unge danskere en ubehagelig rekord. I en ny undersøgelse af 15- til 24-årige europæeres forbrug af rusmidler ligger Danmark på en førsteplads, både når det gælder om at have fået hash tilbudt og om at have prøvet hash. Og også på forbruget af alkohol er danskerne klart i førertrøjen blandt de 15 lande i undersøgelsen. »Vi har en ungdomskultur i Danmark, hvor man går meget i byen og drikker helt fra 15-16 års alderen, og sådan det er tilsyneladende ikke i andre lande,« siger centerleder på Center for Rusmiddelforskning i Århus, cand. psyk. Mads Uffe Pedersen, der glæder sig over, at de danske unge ikke scorer nær så højt, når det gælder de hårdere stoffer.Også det, at hash og alkohol er let at få fat i, nævner han som medvirkende årsag til de unges forbrug – og det er bekymrende.»Et stof mister sin farlighedskarakter, hvis man kan få det alle steder,« siger lederen, som understreger, at regelmæssigt misbrug kan medføre afhængighed.Svend Sabroe, lektor på Institut for Epidemiologi og Socialmedicin på Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt unges alkoholvaner, og også han peger på tilgængeligheden.»Vores undersøgelser har vist, at det er en fordom, at stoffer kun kan fås i Århus og København. Det er lige så let at få hash i Holstebro og i Herning,« siger Svend Sabroe.Han og hans kollegers undersøgelser peger på, at forældrenes holdning betyder meget for de unges alkohol- og hashforbrug.»Bare almindelig omsorg som at de voksne ved, hvor den unge er, og hvem han eller hun er sammen med, virker begrænsende på forbruget,« siger Svend Sabroe.Også Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning peger på forældrenes rolle.»Ikke alle forældre er opmærksomme på, at de skal tale med de unge om stoffer og alkohol. Måske fordi meget få forældre er klar over, hvor let tilgængeligt for eksempel hash i virkeligheden er,« siger Mads Uffe Pedersen, som mange gange har hørt om, at der var hash på skoler.

knl@urbanavis.dk

http://www.urbanavis.dk/article.php?id=2352


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 15 okt 2004 13:24 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 24 okt 2003 01:01
Indlæg: 345
Citat:
Vores undersøgelser har vist, at det er en fordom, at stoffer kun kan fås i Århus og København.


...i en lignende undersøgelse slog man fast, at ild er varmt, is er koldt og Jorden er rund.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 15 okt 2004 14:13 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 jan 2002 02:01
Indlæg: 506
Er jorden ikke oval :wink:


Jeg kan da ikke se det vilde i den historie. DK har da altid ligget i toppen mht. druk blandt unge. Ved ikke med hash, men måske er danske unge abre mere ærlige i undersøgelser.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 15 okt 2004 18:37 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2003 01:01
Indlæg: 787
Geografisk sted: I am everywhere
Et stort Tilykke medet du Danske Ungdom! :P :mrgreen:

Et efterår så smukt herfra, jeg ønsker, blir' jer givet! :shock: :P


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team