Psychedelia.dk

Berlingske Tidende onsdag den 13. oktober 2004

Flere unge ryger hash

Af Lars Otto Andersen

Rådgivningssteder i København melder om fulde huse af unge hashrygere. Social overlæge advarer om, at unge spiller hazard med psyken som indsats.

Hashpiben går på omgang blandt flere og flere unge i Storkøbenhavn. Det siger flere rådgivningssteder, som Berlingske Tidende har talt med. Det kan føre mange psykiske lidelser med sig, advarer socialoverlæge i Københavns Kommune Peter Ege. Han bekræfter, at flere unge forsøger sig med at ryge hash.
»Der bliver tændt stadig flere hashpiber med unge hænder. Det er steget ganske væsentligt de sidste par år,« siger Peter Ege.

København Kommunen tog sidste år konsekvensen af, at mange unge ryger den forbudte tobak. For første gang i kommunens historie er der nu et rådgivningscenter, som kun er tiltænkt de unge og deres overvejelser omkring misbrug af narkotiske stoffer. U-turn hedder stedet. Centret åbnede telefonerne og lokalerne for rådgivning i maj i år med et budget på hele ni millioner kroner.

»Vi er overrasket over, hvor mange unge der nærmest bestormer os for at få hjælp,« forklarer Peter Abel, leder af behandlingen på U-turn. De fleste opkald drejer sig om hash. Det kun seks måneder gamle rådgivningscenter tilbyder københavnske unge 20 timers rådgivning om ugen udover dag- og aftenbehandling. I det tidsrum når telefonerne kun lige at blive lagt på, før de kimer igen.

»Der er virkelig meget tryk på i øjeblikket. Rådgivningen har rigeligt at tage sig til,« siger Peter Abel. U-turn overvejer derfor i øjeblikket, hvordan de kan omfordele nogle midler, så der kan komme flere til telefonerne for at hjælpe de mange unge i den anden ende af telefonerne.

Rusnavigatørerne i Kastrup er et andet behandlingstilbud til unge med narkotika-problemer i Storkøbenhavn. Steder hører under Københavns Amt og har eksisteret længe før U-turn.

»Selv om vi behandler unge med for eksempel amfetamin-misbrug og andet stærkt narkotika, så er hovedmisbruget i fire ud af fem tilfælde i dag hash,« forklarer Henrik Holst, leder af Rusnavigatørerne.

Flest i København

Sundhedsstyrelsen holder også et vågent øje med de mange hashrygende unge. De nyeste tal viser, at dobbelt så mange københavnske drenge og piger inden for det seneste år havde røget hash i forhold til deres jævnaldrende fra resten af landet. Seks år tidligere havde kun cirka hver femte ung i både provinsen røget hash inden for det seneste år.

Døgnkontakten er et krisecenter til de københavnske børn og unge, der har problemer med alt mellem stenbro og smog, herunder også narkotika. Her kan man også mærke, at flere unge forsøger sig med hash.

»Igennem de sidste to-tre år har vi oplevet et stort pres fra unge, der gerne vil have hjælp til at stoppe med at ryge hash. Vi har svært ved at se, at den opadgående kurve knækker. Vi er oppe på maks kapacitet,« siger Anne Steenberg, leder af Døgnkontakten.

Tendensen kommer ikke bag på kommunen.

»U-turn blev startet, fordi vi kunne se, at der virkelig var brug for et sted, hvor de unge kunne få fornuftig rådgivning om blandt andet hash,« forklarer den sociale overlæge i Københavns Kommune, Peter Ege. .

»Jo flere unge, vi kan få fat i med rådgivning, inden det går galt, jo flere psykiske lidelser som for eksempel angst, forfølgelsestanker og psykoser kan vi spare de unge for,« siger Peter Ege.

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=492898/

Berlingske Tidende onsdag den 13. oktober 2004

Hårde hash-tøser skal finde den feminine side frem

Af Margit Mønsted Shabanzadeh

Et nyt behandlingsinitiativ sætter fokus på unge kvindelige hashmisbrugere. De har svært ved at droppe hashen, da de derved også mister deres identitet som hårde tøser i et mandemiljø.

Unge teenagepiger med hashmisbrug får fra årsskiftet et nyt behandlingstilbud. Det er Bagmændene - en ung-til-ung hjælpegruppe under Stofrådgivningen - der lancerer det specielle pige-projekt. Initiativet fokuserer på at få dyrket pigernes feminine identitet.
»Piger har svært ved at komme ud af deres hashmisbrug og den identitet, der følger med. For de har altid skullet spille op til de hårde fyre. De kan ikke behandles sammen med dem, for de tør ikke lægge deres roller fra sig og vise, hvem de egentlig er. Og når de så endelig gør det, aner de ikke hvordan en »normal« pige skal opføre sig,« forklarer formanden for Bagmændene, Kristoffer Eriksen.

De hårde hashtøser er vant til at skulle være mandepiger og tale om penge, biler og vold i det mandsdominerede misbrugsmiljø. Derfor har de ikke haft mulighed for at dyrke deres kvindelige identitet.

»Vores programmer baserer på, at de unge kun kan komme ud af deres hashmisbrug, hvis de formår at skabe sig en ny identitet uden for hash-miljøet. Og det har pigerne svært ved, da de ikke kan være andet end hårde hashtøser. Derfor vil vi skabe et forum, hvor pigerne tør tale om menstruation, sminke, sex og andet på deres egen måde,« forklarer formanden for Bagmændene.

Siden Bagmændene startede i slutningen af 2001, har 70 unge benyttet sig af de gratis tilbud om vejledning og hjælp til at droppe hashen. Omkring halvdelen er i dag helt stoffri. Og det er de sidste tre års erfaring, som har givet Bagmændene idéen til pige-projektet. Grupperne bliver på seks til otte piger. Tanken er, at de ved at danne bånd og blive veninder - samtidig med at de også får professionel rådgivning - kan hjælpe hinanden ud af misbruget.

»Ved at de får hjælp til at danne sig en ny identitet, fastholdes de ikke i misbrugsmiljøet og kommer videre i deres liv,« forklarer Kristoffer Eriksen.

http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=492902/