Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 02 aug 2025 20:14

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 06 okt 2004 15:28 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Vitaminer giver øget dødelighed

Information, af Ulrik Dahlin, 6. oktober 2004

Ny stor undersøgelse i tidsskiftet The Lancet, skrevet bl.a. af en overlæge på Rigshospitalet, konkluderer, at for stort indtag af betacaroten og vitamin A og E øger dødeligheden med seks procent

En netop offentliggjort artikel i det velanskrevne engelske fagtidsskrift The Lancet rammer en tyk pæl gennem forestillingen om, at alle vitaminer i større doser er harmløse, når blot kroppen udskiller dem gennem urinen.
Tværtimod viser en nøje gennemgang af 14 internationale undersøgelser en øget dødelighed på ca. seks procent for personer, der har fået for mange vitaminer, fortæller overlæge på Rigshospitalet Christian Gluud. Han er medforfatter til artiklen, der retter søgelyset mod bl.a. beta-caroten, vitamin A, C og E samt mineralet selén, de såkaldte antioxidante vitaminer.
Christian Gluud, der er på foredragsrejse i Canada, er specialist i mave-tarm-sygdomme, leder af Rigshospitalets Center for Klinisk Interventionsforskning samt leder af det internationale Cochrane-samarbejdes Lever-galdevejs gruppe.
Hidtil har lægevidenskaben antaget, at disse vitaminer virkede forbyggende på kræft i mave-tarm-systemet. Men det har vist sig ikke at være tilfældet.
»Folk spiser vitaminerne i den tro, at de undgår sygdomme, fordi markedsføringen har fortalt igennem de sidste 20 år, at det formentlig er sundt for dig at spise det her, hvis du vil være healthy: Markedsføringen fortæller folk, at de får færre rynker og et bedre liv, men vores undersøgelse tyder desværre på, at det eneste, man opnår, er et kortere liv,« siger Christian Gluud, som selv er overrasket over resultatet.

Seks pct. for tidligt døde

»Der er ingen tegn på, at mave-tarm-kræft tilfælde kan forebygges af antioxidante vitaminer. Der er ingen signifikant gavnlig effekt af antioxidant vitaminerne. Omvendt ser der heller ikke ud til at være en signifikant skadelig effekt. Der ser simpelthen ikke ud til at være nogen effekt på forekomsten af kræft i spiserør, mavesæk, lever-galdeveje, bugspytkirtel eller tyktarm,« siger Christian Gluud.
Fra starten havde forskerne bestemt, at de også ville se, om vitaminerne havde indvirkning på dødeligheden. Og der ventede så den næste overraskelse: »Vi finder en tendens til øget dødelighed, når vi kigger på alle forsøgene. I Cochranes Lever-galdevejs gruppe gør vi altid det, at vi kigger på de gode forsøg og de dårlige forsøg hver for sig. Og når vi kigger på de gode forsøg, dem med meget høj kvalitet, ser vi til vores store overraskelse, at der er en signifikant øget dødelighed.«
»Den øgede dødelighed svarer til ca. seks pct. overdødelighed. Hvis man har behandlet en million mennesker med de her doser, svarer det til 9.000 for tidlige dødsfald.«
Christian Gluud understreger, at de for tidlige dødsfald er samme type, som andre mennesker dør af, dvs. hovedsagelig hjerte-kar sygdomme og kræftsygdomme.

Livsfarlige vitaminer

»Fra amerikanske undersøgelser ved vi, at en meget stor del af befolkningen tager disse vitaminer. For nogle af vitaminernes vedkommende er det helt op til 30-40 pct. af midaldrende kvinder, som spiser dem. Så det er kolossalt udbredt.«
Ingen af de 14 studier, der indgår i undersøgelsen, har drejet sig om vitamin-indtag via vitaminiserede fødevarer. Men ifølge Christian Gluud vil vitaminer fra vitaminiserede fødevarer formentlig give det samme resultat.
– Hvad er konsekvensen?
»En af konsekvenserne må være, at vi skal til at kigge på vores lovgivning. Vi har en udmærket lovgivning, selv om den ikke er perfekt, for godkendelse af nye lægemidler. Personlig synes jeg, at før at nogen skal få lov til at anprise fødemidler eller tilskud til fødemidler i større målestok, så bør det være undersøgt lige så godt som et lægemiddel, om folk skal bruge det. Indtil der foreligger sådanne undersøgelser, må et generelt råd til befolkningen være: Spis en varieret kost uden skadelige stoffer. Dyrk motion og lad være med at ryge og drikke, det er den måde, man lever sundest på,« siger Christian Gluud.
Vitaminer alle vegne
Christian Gluud mener, at man også bør være varsom med at spise vitaminpiller: »Hvis man får en god varieret kost, er der ingen grund til at tage et vitamintilskud. I øvrigt må man anbefale alle, som er i tvivl om, hvor vidt de skal tage vitaminer eller ej, at de går til deres læge og diskuterer det.«
– Hvad så med de vitaminiserede fødevarer?
»Med den viden, vi har i dag, kan det ligefrem vise sig at være skadeligt. Der er jo ikke nogen af os, der kan holde styr på, hvad vi indtager af stoffer, hvis vi spiser vitaminiseret morgenmad, op af dagen drikker vi så en vitaminiseret læskedrik, dernæst får vi vingummi med vitaminer. Så det er der ikke nogen grund til,« siger Christian Gluud og tilføjer: »Tværtimod.«
»Det er meget væsentligt, at vi får mere styr på det her. Vi skal have en god lovgivning og en fornuftig administration, så vi ikke skader nogen mennesker. Det er også væsentligt for alle de stakkels mennesker, der sælger alle de vitamintilskud. De må have en mærkelig smag i munden, når de sælger ting, der ikke bare ikke virker, som man hævder, men kan virke direkte skadeligt,« siger Christian Gluud.

http://www.information.dk/Indgang/VisAr ... tNo=164713


Senest rettet af Hypnotika 14 okt 2004 10:38, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 06 okt 2004 17:26 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2003 01:01
Indlæg: 787
Geografisk sted: I am everywhere
Uhmm, lad os få flere stoffer, stoffer er godt! :roll:


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team