Psychedelia.dk

Jeg er for et par år siden blevet diagnosticeret Bipolar af en psykolog på lokalpsykiatrisk afdeling.
Af og til tænker jeg meget over om hvorvidt jeg overhovedet har brug for medicinen. Når jeg tripper tænker jeg meget over at det jo som sådan ikke er negativt at svinge i humøret, det er jo bare sådan jeg er.
Der er tale om en behandling med Lamotrigin.
Efter 6 måneders medicinering var jeg kommet op til en passende dosis på 300mg, hvilket jeg tror er rimelig optimalt. Jeg har dog ikke været længere oppe, så kender ikke til effekten ved højere dosis.
Når jeg begynder at tænke meget på om hvorvidt jeg har brug for medicinen, bliver jeg mere og mere fastsat på at seponere behandlingen og stoppe med medicinen.

Når jeg så bliver ædru igen, er det som om jeg bliver vildt usikker og utryg ved situationen, for jeg kan tydeligt huske hvordan jeg havde det i min depressive dage op til diagnosticeringen.
Jeg bliver i tvivl om det overhovedet er en god idé at seponere, når det jo fungerer som det er nu. Hvis jeg efter endt seponering oplever negative virkninger, ville der minimum gå 3 måneder før jeg ville opnå den ønskede effekt igen. Det er lang tid, specielt hvis det skulle være nu og hen over vinteren.

Jeg begyndte på seponering for en måneds tid siden, gående fra 300mg til 250mg pr dag. Efter et par uger, fik jeg en dårlig fornemmelse, som om min krop fortalte mig at det var en dårlig idé at gøre det. I hvert fald på nuværende tidspunkt.
Det skal siges at seponeringen blev sat i gang i umiddebart forlængelse af et brud med en kæreste igennem 5,5 år, hvilket også var en dum idé.
Det valgte jeg at reagere på og sætte dosis op til den originale på 300mg igen.

Jeg elsker mine maniske perioder, og hvis jeg selv kunne bestemme ville jeg altid være manisk.
Jeg bliver dog nødt til at undgå de perioder for min omgivelses skyld og min egen.
Det er dyrt at være manisk

Er der nogen herinde der har denne diagnose og hvordan oplever i det?
Tager i medicin, hvis ja hvilken?
Hvilken dosis?

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg synes det lyder som en dum idé - det er jo umuligt at leve et liv med arbejde, venner etc. hvis man svinger. Jeg ville blive på medicinen og tage noget narko hvis jeg ville have det fedt. Narko virker vel på dig på trods af at du er på Lamotrigin?

hm det går nok ikke at skippe medicinen sådan uden videre.. tænker lidt det kræver en stor viljestyrke at være i stand til kontrollere, og lægge sig i passende folder overfor andre mennesker - uden medicinen.
måske hvis du virkelig vil, og planlægger det bedre kan du se hvad dine muligheder er for selvudvikling eller kontrol af dit sind, så du har noget at støtte dig op af når du begynder at trappe ned. Jeg kan virkelig følge dig i ønsket om at slippe for denne medicinering af dig selv. Sådan som jeg læser det kan du ikke lide tanken om at være afhængig af altid at have din medicin.
Jeg har ikke noget grundlag for det jeg skriver, det er kun mine tanker om din tråd..

Tak for svarene, dejligt at få andres perspektiv på sagerne.



Ja, hvis man har store udsvingninger, vil det blive meget svært at have en normal hverdag hvor man skal passe et job.
Jeg er dog konstant i tvivl om min diagnose, da jeg blev diagnosticeret efter et meget stressende arbejde, hvor jeg gik sygemeldt i et halvt år.
Jeg er ikke et sekund i tvivl at jeg var depressiv på pågældende tidspunkt, men er dog i tvivl om hvorvidt jeg skal bruge medicinen den dag i dag.
Jeg har ikke oplevet at noget narko ikke har virket i hvert fald
Jeg kan dog godt mærke at jeg har nemmere ved at blive følelsesmæssigt påvirket, i begge retninger, end andre mennesker.
Ind til videre bliver jeg med at tage medicinen og må revurdere situationen på et tidspunkt i fremtiden.



Jeg tror det er svært at kontrollere en reel depressiv og manisk fase.
De gange jeg har haft "små-maniske" perioder, har jeg som sådan nok været opmærksom på tilstanden, men jeg har ingen kontrol over hvorvidt jeg vil være energisk, megalomanisk og bare generelt et usympatisk menneske. Jeg tror nu nok at man ville kunne lære at styre det til dels, men der vil stadig være lang vej til en dicideret selvkontrol.

Jeg skal helt sikkert også have gang i noget psykoterapi af en art igen. Jeg har en meget god ven, der er helt ekseptionel god at snakke med, men han er desværre flyttet til udlandet, så det er begrænset hvor ofte jeg ser ham.
Jeg kan nemlig ikke lide tanken om at skulle have medicin hver dag, for at kunne opretholde en nogenlunde stabil psyke og en velfungerende hverdag. Jeg synes det er svært at erkende at jeg har brug for det.
Et eller andet sted tror jeg også det har en selvforstærkende effekt at jeg på daglig basis bliver mindet om det, i forbindelse med mit medicinindtag.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

PM