Jeg sidder lige og læser en artikel i Illustreret Videnskab der omhandler en "ny undersøgelse" der skulle påvise at "signalmolekyker i hjernen er afgørende for lysten og glæden ved at gøre ting, som vi ved er til skade for os". Altså - er det bare mig? eller er dette ingen nyhed? Man har da lææææææææænge vidst at trængen til alkohol bestemt ikke skyldes intentioner om at få en sund krop? Men snarere lysten til at opleve nydelse - på bekostning af fysisk skade på kroppen?
Nåh, men nok om det. Mit egentlige spørgsmål lyder på; "
De beskriver en række af de signalstoffer (vi alle kender) og deres virkninger på kroppen. Men jeg bed hurtigt mærke i deres beskrivelse af Serotonin. Den lyder nemlig på "Serotonin ... påvirker de bevidste centre forrest i hjernen, så vi tænker, før vi handler. Flere typer narkotika sænker produktionen af serotonin - direkte eller som følge af hjerneskader." Efterfulgt af "Uden nok serotonin handler de bevidste centre i hjernen impulsivt, og så bliver tanken om at eje et par nye sko eller prøve lykken i spillehallen så stor (red. shoppaholisme og ludomanisme), at andre hensyn sættes til side."
Er det bare mig eller er denne beskrivelse ikke helt korrekt? Jeg har da i hvert fald aldrig hørt om denne direkte effekt af sænket serotonin (faktisk havde jeg en opfattelse af det modsatte?), og jeg var da også klart af den opfattelse at serotoninen i stedet var ansvarlig for vores humør, appetit og søvn-regulering? OG så undrede jeg mig også over at "flere typer narkotika sænker produktionen af serotonin" - Er det ikke for det meste lige omvendt?
Kan være jeg tager fejl, er bare nysgerrig
