Så har Prometheus og jeg været til seremonien, og det var en af de stærkeste og mest spektakulære oplevelse jeg længe har deltaget i!
Ritualet er en blanding af Voodoo, shamanisme og Islam.
Det startede selvfølgelig først, da mesteren og hans dansere/sangere var klar, -dvs kl. 22.30.
Så gik de igang med de indledende sange og danse. Dette var de mytiske skabelsesberetninger, som skulle hensætte lytteren til drømmetiden hvor myterne udfolder sig.
I denne del af seremonien var vores rolle at være tilskuere.
Da dette var overstået begyndte seremonien for de forskellige farver. Der var 5 ialt: hvid, grøn, sort, blå rød, -hver symboliseret med et tørklæde i de respektive farver. Der blev brændt masser af røgelse af, stænket med rosenvand på tilhørende og delt forskellige drikke ud til tilhørende, en for hver farve: mælk for hvid, myntethe for grøn, kaffe for sort og vand for blå (vi drak af samme kop!). Herefter steg rytmerne til en medrivende frekvens, og en for en, fik de taget folk op blandt tilhørende, som var blevet besat af en ånd (for den farve de spillede). De kastede det farvede tørklæde over hovedet på personen, så de var skjult mens de dansede. Det virkede meget overbevisende. Folk brølede/skreg og dansede på en mærkelig besat måde. En pige rystede så meget på sine ben under dansen, at jeg undrede mig over at hun kunne stå på dem. Det var som om hun blev holdt oppe af en usynlig snor.
Det var en meget trance agtig rytme og den 3 strengede bas-dromedar-guitar havde en fed blues-agtig lyd!
Det tyndede lidt ud i folkeskaren hen ad natten, men vi blev til det sluttede (man bør ikke gå midt i en seremoni!). Alle folk dansede i den sidste del af ritualet. Der var også en hyldest til skovens ånder, -bla. var der en danser som dansede en seriøs abedans, hvor han slog sig på brystet og gik knogang som en gorilla

.
Den sorte farves ritual var meget uhyggelig. Den blev danset af den eneste kvinde blandt marokanerne: en stor Voodoo mama som var død-uhyggelig. Hun genenmgik en rituel død, hvor hun lå og rallede et stykke tid. Herefter rejste hun sig og demonstrerede sin død ved at forsøge at stikke sig selv med en stor kniv, som hun dansede rundt med. Hun skar løs i arme og ben uden at blive ridset, og hun holdt en masse stearinlys under hagen og under armene uden at blive brændt. Det var meget effektfuldt!
Det var rart at opleve Islam fra en shamanistisk vinkel

. Det viser at de oprindelige spirituelle ritualer stadig eksisterer rundt om i verden, under sløret af større verdensreligioner.
Vi havde i øvrigt taget lidt svampe med, men besluttede os for ikke at tage dem. Det var rart at deltage i ritualet fra base-line, da det virkede voldsomt psykedelisk i sig selv!
Efter ritualet fik alle musikerene sig en joint! Vi fik at vide, at der oprindeligt til ritualet har hørt en substands med: en slags canabis kage man indtog
Det giver meget god mening, og jeg tror at oralt indtaget canabis kan virke meget voldsomt psykedelisk i ritualet.
En god hjemmeside som beskriver Gnawa seremonien findes her:
http://www.ibiblio.org/gnawastories/Her kan man også høre de forskellige musikinstrumenter de bruger. De store jern-kastanietter har en meget høj lyd og kan slå en rytme lige så hurtigt som alfabølger (benyttes også i psy-trance).
Var der i øvrigt andre med fra psychedelia?
Hilsen Fanny