Levose skrev:
Der er også en væsentlig forskel på at skære alle over én kam og så indgå i en nuanceret diskussion, Enki.
Jeg synes fx en person som Asmaa Abdol-Hamid er et stort problem for det danske demokrati, da hun diskriminerer på grund af køn. Jeg synes salafister/wahabister er et stort problem, på grund af deres fuldstændig dogmatiske og absolutistiske verdenssyn og syn på minoritetsgrupper som homo/bi/transseksuelle.
Men når dét er sagt, er jeg glad for mange af vore indvandrere, som gør en kanon indsats i det danske samfund.
En sjov sidehistorie - en lokal forretningsførende (oprindeligt fra Irak) stemte på Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg. Fordi han var bange for, at der ellers ville komme mange såkaldte "islamister" til Danmark, hvilket ville gøre livet ulideligt for sekulariserede muslimer som han selv.
Ja tak. Nu begynder det at ligne noget. Alle har lov til at have deres meninger, og det er netop derfor vi har frihed til at ytre os. Men snævertsynede holdninger uden belæg kan jo ikke bruges til noget som helst i en konstruktiv diskussion. Håber det kommer til udtryk i mine indlæg at jeg ikke fordømmer at folk har en holdning, men så skal man satme også kunne stå inde for de ting de siger. Antagelser kan ikke bruges til andet end at konstatere den enkeltes mening.
Jeg er meget enig i at de mennesker, indvandrere som "danskere", der snyder samfundet skal hænges op på deres kriminelle handlinger. Problemet, IMO, ligger så i at der er mange mennesker som får dette vendt til et direkte fremmedhad, som om det er ALLE udlændinge af anden etnisk herkomst der snyder samfundet, er voldelige og stjæler med arme og ben. Det ved vi jo alle sammen ikke passer, ligesom vi også ved alle sammen at det ikke er alle danskere der gør alt efter bogen.