Psychedelia.dk

Jeg fik muligvis ikke forklaret mig ordentligt, så lad mig prøve igen:

Psykedeliske stoffer virker ved at svække egoets forsvarsmekanismer, og dermed åbne for at vi kan erkende ting der normalt undertrykkes af egoet. Hvis det var det eneste der skete, så ville vi ved hjælp af psykedeliske stoffer udelukkende erkende virkeligheden som den er, og der ville heller ikke være noget problematisk ved dem. Så ville du have ret i at det hele er rigtigt.

Der er bare den detalje at vi næsten uden undtagelse selv digter videre, helt pr refleks og ofte uden at opdage at det er det vi gør. Det betyder at vi som udgangspunkt ikke kan skelne mellem hvilke dele af oplevelsen der er virkelighed og hvad der er fantasi. Det kan man så i de fleste tilfælde heldigvis finde ud af hen ad vejen, men ikke altid. Så hvis man bare tager alt hvad man ser, eller tror man ser, for pålydende, så risikerer man at låse sig fast i sine egne vrangforestillinger. Jeg har set det hos mange, inklusive mig selv. Det er derfor jeg siger at det er en farlig indstilling.

_________________
Der er ingen planet B.

Vi er helt enige.

Dog synes jeg det er blasfemi at snakke om fantasi som ikke virkelighed, (ikke fordi at du har sagt det) fordi at virkelig er vores fantasi, ellers eksisterede filosofi eksempelvis ikke. Vil da også mene, at spiritualitet er opbygget omkring vores fantasi, ihvertfald tildels.
Men det er helt korrekt, at man ikke må tage noget som en endegyldig rigtighed. Der er intet der er så rigtigt, at det varer for evigt. Det er kun rigtigt i det øjeblik, det er det. Bagefter er tingene forandrede, også må man enten lave en ny konklusion, eller også bare være usikker.
Jeg mener dog stadig, at det hele er rigtigt vi oplever på trip, men du har helt ret i, at vi skal passe på med at digte videre på historien. Men det skal vi fandeme også passe på med i vores dagligdag. Det er jo det vi gør, når vi opbygger fordomme, altså vi digter videre på virkeligheden, sådan at den passer os best.

Man skal tænke på, at det der er virkelighed i dag, var ren og skær fantasi og science fiction for bare 100 år siden. Det samme vil ske om 50 år. Ingen af os kan forudsige, hvor vild teknologien bliver til den tid. Men det vil helt sikkert være over de flestes fantasi.

Jeg synes, at Fannys beskrivelse af hvad fantasi er for noget, og hvorfor vi oplever trippet som vi gør, rammer rigtig godt. Så jeg tillader mig at citere hende, håber det er ok Fanny
Her er jeg ihvertfald på samme bølgelængde, og sådan ser jeg også både på gudsbevidsthed/Nirvana og fantasi.

Fanny:
Hele denne snak om et trip bare er fantasi eller ej, vidner for mig om at vi ikke forstår særlig meget af vores psyke og krop. At snakke om fantasi som "noget" der "ikke er noget", er ikke særlig gennemtænkt - eller for den sags skyld naturvidenskabeligt. Hvordan kan "noget" være "ingenting"? At det er ingenting, er vel nærmest det samme som at tro på magi. I naturvidenskaben har alting en årsag og er "noget". Derfor, hvis vi fantaserer - helt bevidst - et scenarie frem, f.eks. at vi står på en sandstrand med palmer og bølger, så kan man i første omgang sige at det er lavet af vores nerveaktivitet. At forstå hvordan billeder og fantasi-sansninger fremkommer gennem nerveaktivitet (at man kan mærke sandet under fødderne, eller solen der bager ned på kroppen), er en psykedelisk rejse i sig selv: Dine nerver vibrere - sender impulser afsted gennem deres axoner. Impulsen kan måles som en elektromagnetisk svingning, idet hver nerve lader natrium- og kalium-ioner skylle rytmisk ind og ud af cellemembranen, så der løber en elektrisk puls ned gennem den (det kan forklares meget dybere, men det er standard pensum på biologi c niveau).
Forestil dig nu at over 10 milliarder nerveceller i kroppen vibrere i elektromagnetiske impulser. Oversat til lyd vil det være et fantastisk orkester at høre med store muligheder: nogen steder vil bølgerne gå i resonans med hinanden, andre steder lave store bølger af interferens. Hologrammer opstår faktisk ved to bølger der mødes og skaber interferens. Dvs. der kan skabes billeder som er fuldstændig naturtro. Derudover kan der være uendelig meget information at hente i bølger. Et fantasibillede kan blive fuldt op af et følelseskompleks, en hukommelse, en forståelse. Alt dette kan ligge indpakket i den elektromagnetiske orkestrering vores nerver laver.
Hvis vi antager at vi rent faktisk kan sanse dette "elektromagnetiske tæppe" som vores nerver laver, og omsætte det i lyd, billede, sanseoplevelser, følelser, ect. så er vi allerede derude hvor fysikken er blevet transformeret til en energitilstand. Her folder trippet sig ud. Jeg vil sige at en fællesnævner for psykedeliske stoffer er, at de øger vores sansning af dette elektro-organiske felt, så det bliver mere visuelt, audiotivt, ect. At erkende feltet og måden at "bevæge det på", putter mere bevidst styring ind i det, så vi pludselig oplever at vi kan styre det til en vis grad og "gøre ting" med det. Det bliver en forlængelse af vores sansning.

For at vende tilbage til fatasien, så er det altså vores nervers elektromagnetiske orkestrering der danner holografiske billeder for vores indre øje. Denne aktivitet udstråler ikke kun fra hjernen, men fra hele kroppen, da der jo er nerver over det hele. Dette er grunden til at vi også føler med kroppen, idet at de forskellige følelser er knyttet til forskellige organer. F.eks. er det ret tydeligt hvor den sexuelle følelse sidder, lige som det også forklarer hvorfor folk kan opleve angst i solar-plexus, osv.

Den del af trippet hvor vi bliver påvirket udefra er så den spændende del: elektromagnetiske svingninger påvirker hinanden på afstand, dvs. jordens elektromagnetiske felt, solens, stjernerne, og andre levende væseners felt påvirker alt sammen dit nervefelt - og du påvirker hele verden! Når man er i sin ego-boble til hverdag, er man til dels lukket og temmelig ubevidst om at følelser/de elektromagnetiske felter som udgår fra ens nerverkrop påvirker den omkringliggende verden.
Der ligger selvfølgelig også en beskyttelse i den ignorance, som kan være god og sund, for det gør at man er sværere at påvirke. Men under et trip bliver ego-boblen flået op, og du begynder at mærke hvordan hele verden griber ind i dig. De energier du ligger under for i det daglige på ubevidst plan bliver pludselig alt for tydelige, og her får du mulighed for at gøre op med hvad der er godt for dig og hvad der ikke er.
Din oplevelse af dig selv får også en ny karakter. Når bevidstheden flyder sammen med Universet, bliver man til Universet. Dette kaldes populært for at opnå Gudsbevidstheden eller Nirvana, Universets samlede bevidsthed, som udspiller sig selv og de uendelig mange muligheder af sig selv gennem livet. Her er ens lille ego bare et af de mange spejle af Altet som der er.

Endnu en grund til at jeg oprettede tråden er også på grund af det med forsvarsmekanismer.
Fordi lige nu føler jeg at jeg bare vil lukke alting ud, og slå forsvarsmekanismerne helt ned, men når jeg står i situationen er det bare svært, blandt andet fordi det kun er intellektuel viden for mig at der ikke kommer til at ske noget, og ikke erfaringsmæssig viden, hvis i forstår hvad jeg mener.

Tror godt jeg forstår din problemstilling xXguitarsenXx.

Vil dog lige pointere, at der rent faktisk godt kan ske noget negativt ved en egodød, og andre psykedeliske oplevelser.

Du kan f.eks. få en erkendelse, du ikke er klar til at bære. Og det kan være mere skadeligt end gavnligt, at opnå en erkendelse, man ikke er i stand til, at føre ud i livet.

For at vende tilbage til hvordan man nemmest giver slip og flyder med egodøden, er det svært at give en fornuftig forklaring på, da det er personligt.
Men som Mr.Gone siger, kan man meditere på overgivelsen og accepten.

Jeg har haft det sådan, at jeg reminder mig selv om, før jeg går ind i hvert trip, at det er ligemeget om jeg dør, og det er ligemeget om jeg bliver skør. På den måde er det lykkedes mig at give slip på egodøden, da det jo er ligemeget om jeg fysisk dør af det. Og det gør man jo ikke, så jeg synes det er en effektiv måde, at holde angsten på afstand med.
Håber det giver mening, og at jeg ikke tramper nogle på tæerne

Jeg har selv kun oplevet Egodød engang udenfor DMT oplevelserne, og det var på LSA store mængder Cannabis. Jeg har aldrig oplevet det på LSD, Svampe eller Ketamin.

Kan godt huske dig fra dine forrige tråde, hvor du snakker om lidt af det samme, med at have en masse indsigt, men ikke helt at have ført det over i erfaring endnu. En ting du kan gøre, hvis du virkelig vil trippe, er at finde en at trippe med, som enten er mere erfaren, eller ligeså erfaren som dig selv, så i kan blive fortrolige med det sammen. Så går det hele lidt lettere.

Hvis du øver dig i at meditere, så kan det også give et trygt rum som man altid kan gå ind i (helst liggende), hvis tankerne eller følelserne bliver for uoverskuelige. Men det tager tid at oparbejde en tillid til at det altid virker for en. Her kunne du også evt. bruge cannabis, for at give meditationen en lidt mere psykedelisk dybde, som du kan udfolde dig i, og få kædet nogle af de begreber du kender, sammen med ting inden i dig.

Studsede lidt over det du skriver med at slå forsvaret ned, og lukke det hele ud - det kan jeg godt forstå du bliver bange for. Tag det lidt mere med ro, det er de færreste der får det hele ud på én gang. Det er en lang process, og det går ikke så stærkt som man nogengange gerne vil have, men man må lære at tage sig til takke med hvad man kan få, og få det bedste ud af det, og ellers så lære man hen af vejen at skabe det trip som man har brug for.

Bliv fortrolig med det, stille og roligt, så kommer du ikke til at stå med den samme tvivl, med det sagt, så tror jeg at nervøsitet og anspændthed er noget alle oplever inden de hopper ud i et trip, med udvikling for øje.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Synes også, at Fritzie (igen) er inde på noget rigtig brugbart. Det med at trippe sammen med nogle mindst ligeså erfarne, og helst mere erfarne personer end dig selv, er rigtig godt hvis man er usikker. Også Cannabis meditation, som jeg selv drager rigtig stor nytte af, og er et stærkt værktøj til at finde ind til sig selv (nuet).

Det samme med at tage den lidt med ro. Du skal tænke på, at der er en grund til, at du har svært ved at slå forsvarsmekanismen fra. Det er ikke meningen, at man nødvendigvis skal lukke det hele ud på en gang. Det kan blive alt for meget til at håndtere, for rigtig mange. Jeg tager selv kun en ting ad gangen, da det ellers bliver alt for uoverskueligt.

Husk på, at det sagtens kan komme til at gå for stærkt, og det er ofte der, hvor skaderne opstår.

For tiden tager jeg det også stille og roligt, med ¨små doser¨, hvilket vil sige 2 til 2.5 gram psilocybin cubensis tørrede svampe og 100 uq lsd, altså et mærke.
Gad utrolig godt opleve en ego død, hvilket vel altid er hvad der sker under et DMT breakthrough? Tror i også den ¨nemmeste¨ og ¨sikreste¨ måde at opleve ego død er ved at ryge 50-75 mg ren DMT i bong, og så have en sitter ved siden af sig? (Btw jeg mener changa blanding med 50% dmt, så 100-150 mg, så der er 50-75 mg ren dmt). Jeg har prøvet små doser af 10-20 mg ren dmt 5-7 gange, men har ikke prøvet noget vildt endnu, men overvejer at gå all in, på et tidspunkt der føles rigtigt.

Fuck it, this.

Det vil jeg virkelig også gerne vide. Du har fået så mange gode svar, en logik burde være gået op for dig, men du bliver ved med at køre rundt i det samme, hvad er det du vil have? Ego død, ja jeg er med, men hvad er det du mangler hjælp til? Du får svar på alle dine spørgsmål, anderkender det knap nok, og virker ikke til at have tænkt over hvad der bliver ment, og så spørger du om noget andet. Jeg forstår det ikke?!

_________________
Tilgiv Tilbliv

Altså jeg er af den overbevisning, at DMT nok er et af de mere harmløse psykedeliske substancer, og at langvarige negative effekter er mere sjældne, end på de andre psykedelika.
30min efter jeg har røget det, er alt på det normale igen, og sådan har det været hvergang indtilvidere.
Dog vil jeg mene, at det vil være nærmest umuligt at opnå egodød på freebase DMT, hvis ikke man formår at give slip, af den grund, at man stopper med at inhalere pga chokket, før man opnår den fulde breakthroug. Changa har jeg ikke prøvet, så det kan jeg ikke udtale mig om.
Derudover synes jeg, at der har været kæmpe forskel på egodøden jeg havde på LSA og Cannabis, og dem jeg har haft på DMT. På DMT er man bare væk, også er man tilbage og føler sig befriet. Ofte forstår jeg ikke så meget af det, andet end at det er "Waw", og opleves for mig guddommeligt. Men det er afsindigt svært at ryge mere end 50mg i et hug, det meste jeg har formået at fordampe og inhalere rigtigt, er lige omkring de 70mg. At ryge det over flere hit, fungerer ikke så godt for mig, da jeg hverken kan se piben, lighteren eller noget andet, efter første hug.
Men jeg synes, at jeg har fået mere konstruktivt ud af min egodød på LSA. Jeg trippede ikke i 2.5 måneder efter den oplevelse, fordi at jeg havde det så ubeskriveligt fantastisk, at jeg ikke følte behov for at opsøge mere på den tid.

Men hvorfor vil du så gerne opleve egodød? Jeg er ikke overbevist om, at det er den sundeste måde at gøre det på. Jeg har aldrig opsøgt egodød, og da slet ikke før jeg havde oplevet det, og vidste hvad det var. Det er noget der bare tilfældigt er kommet, når alt har spillet sammen til, at nu skulle det være, også blev det sådan.
jeg har faktisk også oplevet totalt egoloss uden at kende mit navn osv. på Salvia, men det synes jeg ikke, på nogen måde kan sammenlignes med de andre oplevelser, jeg har haft på LSA og DMT.
Under LSA oplevelsen oplevede jeg, at få vist hele mit liv fra start til dengang foran mig, sammen med en anden bevidsthed, der prøvede at guide mig til at forstå, hvad var godt og hvad var dårligt, som jeg havde gjort. Jeg havde ingen anelse af, om jeg var død eller levende. Var nok mere i den tro, at jeg var død.
Fik også vist mange personer, jeg kender og holder af, som arbejder for et bestemt formål, og har samme "karakter". Det hjalp mig rigtig meget, da jeg før havde været i lidt af en svag identitets krise, uden at være 100% sikker i, hvad det var jeg selv ville arbejde for, og hvad for en karakter jeg havde/har.
Jeg lærte så, at jeg var samme "karakter", som alle disse mennesker jeg fik vist under oplevelsen, og at der faktisk er et stort hold, der står for, og arbejder for det samme som jeg.
I dag er det ikke så tungt og det giver meget mere mening, at kæmpe for det jeg gør, da jeg ved, at vi er mange der står sammen om det.

Håber du kan bruger noget af det, men nogle gange synes jeg, at du sætter dig selv for store mål, og af samme grund tænker lidt for meget, og ender med at køre i ring

Altså det jeg gerne vil have er andre perspektiver end mine egne på de forskellige ting, for at genoverveje min holdning til tingene, og jeg anerkender alle de svar jeg har fået, og har læst dem alle selvfølgelig. Kan godt se jeg springer lidt rundt omkring, men det er bare istedet for at oprette mange tråde, så holder jeg noget af det her.
Men f.eks. indtil videre så er jeg glad for de svar jeg har fået med at kontemplere hvorfor jeg vil give slip og opleve ego død, og hvorfor jeg stadig holder tilbage.
Hvis i stadig har gode råd angående at opleve ego død, forsvarsmekanismer og sådan, så gad jeg godt høre det

Det er mildest talt et monstrøst emne at diske op med, og ærligtalt ikke rigtig noget man lige vender på et internet forum.
Jeg har dog en hel del erfaring (8år) med psykedelika, og brugt meget af min tid på at læse om det, så vil mene at jeg har lidt at byde ind med.

Jeg vil ikke gå i detaljer, men kan lidt grovkornet skitsere banen op, henhold hvad du spørger om.

Ja alle trips, også badtrips, kan være meget konstruktive. Det handler meget om ens tilgang til det, viden om emnet, og specielt ens efterspil - hvordan man integrere sine trips. Det at integrere sine psykedeliske oplevelser er ikke noget der sker af sig selv, som mange fejlagtigt tror - det kræver aktivt arbejde - specielt efter en hård oplevelse.
Det er bedst gjort igennem en kreativ process, hvilken er ikke vigtig, bare man gør det - fordelagtigt vælger man en kunst form man har flair for. Det kunne være at agere sine følelser ud musikalsk, igennem tegning, skrivekunsten, eller noget tredje; det vigtige er man fokusere på at beskrive følelserne.

Jeg er i øvrigt overbevist om, at den størte personlige udvikling er igennem mørket (ikke nødvendigvis badtrips) netop fordi den konfrontere os med det benægtede, det sygelige, det misforståede, det ubevidste, osv.

En meget vigtig pointe der sjældent nævnes er, at en af de afgørende faktorer der afgør hvordan man har det efter endt trip, er i hvilke sindstilstand man forlader trippet i.
F.eks. hvis du har et super lækkert LSD trip, der desværre slutter af med stærkt ubehag, vil du med væsentlig højere sandsynlighed have det skidt efterfølgende i sober tilstand, i forhold til; Hvis du startede med at badtrippe, men sluttede oplevelsen af med lyksalighed, og glæde.

Hvad gør man så efter en uheldig afslutning, hvor man måske har det skidt efterfølgende?
Man tager sig tid til at integrere oplevelsen igennem en kreativ proces som nævnt, og så tager man et nyt trip i samme intensitet eller stærkere.

En vigtig pointe man bør være klar over er, at det ligger i de psykedeliske stoffers natur, at opsøge mørket - før eller siden vil man blive konfronteret med sin egen frygt. Det er en af hovedfunktioner ved psykedeliske stoffer, og det er netop derfor de betragtes som medicin af mange. Vejen til psykisk balance er bare ikke altid sjov, og det bør man være klar over - men ikke bange for; det er naturligt.

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.

Hypnos dit indlæg er fanme fantastisk! Tror dine ord kommer til at kunne hjælpe mig med mine fremtidige trips. (Det her indlæg ender lidt off-topic, men så alligevel ikke)

Det hjælper mig i hvert fald til at forstå det svampetrip jeg lige har haft. Det var et mildt trip på 1 gram cubensis. Men disse svampe blev indtaget på en lille hippie festivals 3. dag. Der var rigtig mange af mine venner tilstede og jeg indtog svampene med en af disse venner. Med til historien hører at vi er en meget blandet flok (alle kærlige og rare mennesker), men vi har forskellige tilgange til rusmidler. Den ene halvdel drikker og ryger joints, den anden halvdel er lidt til det hele. Alle os der tager stoffer havde allerede taget et MDMA trip på festivalen. Den her aften tog alle stofhovederne så også MDMA, undtagen mig og min ven der tog svampe.

Mit svampetrip forløb stille og roligt til at starte med. Tænkte at det hele nok skulle blive skidesjovt. Havde noteret mig tiden, da jeg synes at kunne mærke de første effekter. Da jeg bare lige ville se hvor længe jeg havde tilbage, kiggede jeg på klokken, for jeg troede egentlig svampenes virkning var ved at aftage. Så fandt jeg ud af der kun var gået en time siden de første effekter indtrådte. Jeg havde altså slet ikke peaket endnu. Da jeg kom til den erkendelse tog trippet fart. Især min ven blev meget asocial, og ville helst ikke snakke med andre end mig. Vi kiggede på stjerner, lysinstallationer og satte os alle andre steder end hvor vores gode venner var.
Jeg blev lidt træt af det, fordi jeg egentlig gerne ville danse og socialisere. Men jeg passede på ham indtil han blev rigtig træt, og gerne ville i seng. Så kunne jeg komme ud og danse. Nu kommer pointen der har relation til hvorvidt man kan lære noget af et trip.

Jeg mødte nu en af mine "fornuftige" venner, der stod sammen med 2 på MDMA. Da han så mig, spurgte han mig om jeg også var på MDMA, og jeg svarede at jeg var på svampe. Han fortalte mig, at han var træt af at vi altid var på stoffer, når han så os. Han var næsten sur, dog sagde han det ikke var for at ødelægge vores trip. Men han kunne bare ikke mærke os på samme måde, når vi var andre steder henne mentalt. Det var han ked af. Det gav jo en lidt "mørk" afslutning på mit trip, og det har måske også medvirket til at mit humør ikke er helt på toppen ligenu. Tilgengæld har det sat en helvedes masse tanker igang i mit sind, om mit forhold til rusmidler og fest generelt. Jeg tror jeg fremover vil nøjedes med MDMA og svampe i planlagte sammenhænge, hvor alle tilstedeværende bekendte er med på at det er ok. På tjald og alkohol, kommunikere jeg jo som mig selv. Det gør jeg altså ikke på svampe og MDMA. Især ikke på MDMA, der er jeg et kærlighedsmonster! På svampe har jeg svært ved at forstå folk der ikke selv er på svampe eller skæve.

Havde lige brug for at komme af med det her, selvom jeg ikke ved om det passede helt ind i tråden!

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Hvis mine tanker har hjulpet så meget som en person, har det været tiden værd at skrive

Det jeg vil skrive nu falder måske ikke i god jord hos alle der læser med, men jeg synes det er vigtigt. I udgangspunktet mener jeg ikke du har gjort noget forkert, tværdigmod hyggede du dig bare et sted hvor man må formode folk indvoldvere sig med andet, end alkohol. Hvis nu din ven er så fornuftig som du skriver, så finder jeg det mærkeligt at brokke sig over noget så forventeligt som folks narko indtag på en hippi festival - Come on.. - Hvis man ikke bryder sig om blæste mennesker, skal man ikke opsøge dem, simpelt.

Jeg er af den overbevisning at vi, mennesker, langt hen ad vejen gemmer svarene på vores egne spørgsmål inden i os selv. Det betyder at de fleste godt ved hvad der er rigtigt og forkert, for dem, hvis de aktivt lytter til sig selv. Så glem hvad han har sagt, med mindre du oprigtigt føler der er sandhed i det, og lev dit liv som du føler intuitivt, er den rigtige måde at leve på.
Hvis ræsonnementet du når frem til ikke giver en form for balance, kan det være der ligger noget andet bag som du bliver nød til at opdage, ved at dykke ned i dine erindringer fra den aften - og beskrive/udtrykke følelserne som jeg nævnte først - igen det kræver en aktiv indsats.

En helt anden grund kunne være MDMA'ens eftervirkninger men det ved du nok bedst selv.

Anyway jeg tror du er godt på vej, og nok skal finde løsningen

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.