JEL skrev:
Jeg synes det er en forfejlet indstilling at vurdere færdsels-sikkerhed efter biologiske størrelser (altså blod-promiller og hvad man nu ellers måler diverse ting i).
Det eneste det handler om er hvor-vidt man er istand til at føre sit fartøj på betryggende og forsvarlig vis. Intet andet.
Den slags afgøres af køre-sagkyndige politi-folk. Ikke af læger med speciale i rus-midler.
Derfor synes jeg man burde droppe alle de der ligegyldige love, og istedet satse på _ægte_ færsels-sikkerhed; obligatoriske køre-prøver for _alle_ hvert X'ende år. Så opdager man bedre dem med manglende færdsels-evner i tide, uanset hvad de manglende evner så beror på. Og man undgår, ihvertfald teoretisk, enhver form for diskrimination.
Det optimale var naturligvis, hvis man kunne måle en persons "ægte" evne til at køre bil, men der findes vist ikke nogen tests af type - og da vist ikke nogen, der er økonomisk anvendelige.
Jeg kan egentlig ikke finde så pokkers mange "ligegyldige love" - eller dele deraf - når jeg kigger på færdselsloven. Loven er, imo, overvejende fornuftig, og den bygger jo på en grundlæggende filosofi om, at trafikken skal afvikles hurtigt og sikkert.
Vi kan diskutere statens tilgang til emnet, og især politikernes vægtning af, hvad der er vigtigt. Jeg synes selv, der er et nytteløst fokus på fartgrænser i trafikdebatten, og dermed bliver den desværre ofte ligeså meningsløs som stofdebatten.
Alle, der kører i bil hver dag, ved at hensynsløshed er det, der oftest skaber de farlige situationer: voldsom høj fart i byer og på motorvejen, lastbiler der overhaler på motorvejene, manglende hensyn ved vognbaneskift, manglende hensyn ved sammenfletninger, folk der fræser ind over dobbeltoptrukne streger og spærreflader, hensynsløst slalom gennem byen, osv. Hvorfor kører de ikke nogen kampagner, der prøver at lære befolkningen nogle af de finere pointer i det at køre bil på en måde, så andre føler sig sikre og trygge, når de møder én på vejene (brug dit katastrofeblink, når du holder stille på motorvejen, blink før du begynder at bremse op, kør forudsigeligt,...)? Og hvorfor sætter de ikke én del politivogne ind i trafikken og 3 dele anonyme politivogne: så kunne de fange dem, der vitterligt kører som lort.
Og det med beruset kørsel. Det er igen noget jeg synes, at det er fint at slå ned på. Ja, grænserne er ikke millimeterdemokratiske, da de ikke udtrykker et absolut tal for netop individets eksakte evne til at føre en bil. Men vi lever også i en verden, der praktisk skal fungere. Her mener jeg så også, at hvis man er voksen nok til at tage rusmidler, så er man også voksen nok til at lade være med at blande rusmidlerne med kørsel - eller tage en taxa. Skal det absolut være, så giv hellere medicinsk trængende patienter et kursus sammen med deres lægeordinerede medicin.