Citat:
Kollegium: Slut med rygning i eget hjem
Af SARAH KOTT | ANDREY KAZANKOV
Offentliggjort 11.03.10 kl. 11:42
"Det er vanvittigt," siger en ikke-ryger på landets største kollegium, der har forbudt rygning i lejlighederne.
Forbuddet blev vedtaget ved en brevurafstemning mandag, hvor beboerne på Øresundskollegiet på Amager i København anonymt kunne stemme ja eller nej til et forbud mod rygning i kollegielejlighederne.
Blot 576 valgte at stemme, selv om kollegiet har 1.024 lejemål og ca. 1.500 beboere. Heraf sagde 341, at de ønskede et forbud mod rygning.
Karina Willumsen har boet på Øresundskollegiet i snart tre år og er ikke-ryger. Alligevel er hun chokeret over beslutningen.
"Det gør mig så vred. Jeg havde lavet min stemmeseddel, jeg havde lagt den på køkkenbordet, og jeg fik indsendt den for sent. Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at ikke-rygere ville stemme for forslaget," siger hun til jp.dk.
Generende cigaretrøg fra underboen
Sagen begyndte i efteråret 2009, da Øresundskollegiets beboerråd modtog en henvendelse fra en person, som klagede over cigaretrøg fra underboen.
Beboeren tog herefter ordet ved et beboermøde den 5. november 2009 og foreslog et forbud mod rygning i lejemålene.
Der var ikke enighed om forslaget på mødet, og derfor blev det besluttet at sende forslaget om et forbud mod rygning til urafstemning blandt alle beboerne.
Kan blive smidt ud
En overtrædelse af de nye husregler, som kun tillader rygning i to festlokaler på kollegiet, betyder ifølge det brev, som kollegianerne har fået tilsendt, at man bliver smidt ud af sin lejlighed.
Karina Willumsen er tilhænger af de forbud mod at ryge på gangene og i fælleslokalerne, som længe har været gældende.
Hun har også fuld forståelse for den person, der har været genert af røg fra underboen, og andre mennesker, som kan føle sig generet af sivende røg fra lejlighederne.
"Men så må man overveje at isolere lejlighederne bedre eller gøre det helt ulovligt at ryge," siger hun.
Ingen tolerance over for rygere
"Vi er jo vant til, at folk larmer og maden stinker. Det er jo et kollegium. Man har så meget tolerance til overs for alle de mærkelige mennesker, der bor her, og så kommer 341 mennesker og fortæller os, at røg er forkert," tilføjer hun.
http://jp.dk/indland/article2006520.eceHvad i helvede sker der?
Er selv ryger og synes det er ok at man ikke ryger på restauranter og cafe'er, men det der er jo helt væk.
Hvorfor ikke bare forbyde tobak helt, i stedet for den her heksejagt?