Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 27 jul 2025 23:23

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 06 mar 2009 15:08 
Offline
Psychedelia Gay Overlord

Tilmeldt: 13 maj 2001 01:01
Indlæg: 3406
Geografisk sted: Biløen
Det liberalistisk orienterede tidsskrift, The Economist, har en leder om war on drugs.:

Citat:
Failed states and failed policies
How to stop the drug wars

Mar 5th 2009
From The Economist print edition
Prohibition has failed; legalisation is the least bad solution

Illustration by Noma Bar

A HUNDRED years ago a group of foreign diplomats gathered in Shanghai for the first-ever international effort to ban trade in a narcotic drug. On February 26th 1909 they agreed to set up the International Opium Commission—just a few decades after Britain had fought a war with China to assert its right to peddle the stuff. Many other bans of mood-altering drugs have followed. In 1998 the UN General Assembly committed member countries to achieving a “drug-free world” and to “eliminating or significantly reducing” the production of opium, cocaine and cannabis by 2008.

That is the kind of promise politicians love to make. It assuages the sense of moral panic that has been the handmaiden of prohibition for a century. It is intended to reassure the parents of teenagers across the world. Yet it is a hugely irresponsible promise, because it cannot be fulfilled.

Next week ministers from around the world gather in Vienna to set international drug policy for the next decade. Like first-world-war generals, many will claim that all that is needed is more of the same. In fact the war on drugs has been a disaster, creating failed states in the developing world even as addiction has flourished in the rich world. By any sensible measure, this 100-year struggle has been illiberal, murderous and pointless. That is why The Economist continues to believe that the least bad policy is to legalise drugs.

“Least bad” does not mean good. Legalisation, though clearly better for producer countries, would bring (different) risks to consumer countries. As we outline below, many vulnerable drug-takers would suffer. But in our view, more would gain.
The evidence of failure

Nowadays the UN Office on Drugs and Crime no longer talks about a drug-free world. Its boast is that the drug market has “stabilised”, meaning that more than 200m people, or almost 5% of the world’s adult population, still take illegal drugs—roughly the same proportion as a decade ago. (Like most purported drug facts, this one is just an educated guess: evidential rigour is another casualty of illegality.) The production of cocaine and opium is probably about the same as it was a decade ago; that of cannabis is higher. Consumption of cocaine has declined gradually in the United States from its peak in the early 1980s, but the path is uneven (it remains higher than in the mid-1990s), and it is rising in many places, including Europe.

This is not for want of effort. The United States alone spends some $40 billion each year on trying to eliminate the supply of drugs. It arrests 1.5m of its citizens each year for drug offences, locking up half a million of them; tougher drug laws are the main reason why one in five black American men spend some time behind bars. In the developing world blood is being shed at an astonishing rate. In Mexico more than 800 policemen and soldiers have been killed since December 2006 (and the annual overall death toll is running at over 6,000). This week yet another leader of a troubled drug-ridden country—Guinea Bissau—was assassinated.

Yet prohibition itself vitiates the efforts of the drug warriors. The price of an illegal substance is determined more by the cost of distribution than of production. Take cocaine: the mark-up between coca field and consumer is more than a hundredfold. Even if dumping weedkiller on the crops of peasant farmers quadruples the local price of coca leaves, this tends to have little impact on the street price, which is set mainly by the risk of getting cocaine into Europe or the United States.

Nowadays the drug warriors claim to seize close to half of all the cocaine that is produced. The street price in the United States does seem to have risen, and the purity seems to have fallen, over the past year. But it is not clear that drug demand drops when prices rise. On the other hand, there is plenty of evidence that the drug business quickly adapts to market disruption. At best, effective repression merely forces it to shift production sites. Thus opium has moved from Turkey and Thailand to Myanmar and southern Afghanistan, where it undermines the West’s efforts to defeat the Taliban.
Al Capone, but on a global scale

Indeed, far from reducing crime, prohibition has fostered gangsterism on a scale that the world has never seen before. According to the UN’s perhaps inflated estimate, the illegal drug industry is worth some $320 billion a year. In the West it makes criminals of otherwise law-abiding citizens (the current American president could easily have ended up in prison for his youthful experiments with “blow”). It also makes drugs more dangerous: addicts buy heavily adulterated cocaine and heroin; many use dirty needles to inject themselves, spreading HIV; the wretches who succumb to “crack” or “meth” are outside the law, with only their pushers to “treat” them. But it is countries in the emerging world that pay most of the price. Even a relatively developed democracy such as Mexico now finds itself in a life-or-death struggle against gangsters. American officials, including a former drug tsar, have publicly worried about having a “narco state” as their neighbour.

The failure of the drug war has led a few of its braver generals, especially from Europe and Latin America, to suggest shifting the focus from locking up people to public health and “harm reduction” (such as encouraging addicts to use clean needles). This approach would put more emphasis on public education and the treatment of addicts, and less on the harassment of peasants who grow coca and the punishment of consumers of “soft” drugs for personal use. That would be a step in the right direction. But it is unlikely to be adequately funded, and it does nothing to take organised crime out of the picture.

Legalisation would not only drive away the gangsters; it would transform drugs from a law-and-order problem into a public-health problem, which is how they ought to be treated. Governments would tax and regulate the drug trade, and use the funds raised (and the billions saved on law-enforcement) to educate the public about the risks of drug-taking and to treat addiction. The sale of drugs to minors should remain banned. Different drugs would command different levels of taxation and regulation. This system would be fiddly and imperfect, requiring constant monitoring and hard-to-measure trade-offs. Post-tax prices should be set at a level that would strike a balance between damping down use on the one hand, and discouraging a black market and the desperate acts of theft and prostitution to which addicts now resort to feed their habits.

Selling even this flawed system to people in producer countries, where organised crime is the central political issue, is fairly easy. The tough part comes in the consumer countries, where addiction is the main political battle. Plenty of American parents might accept that legalisation would be the right answer for the people of Latin America, Asia and Africa; they might even see its usefulness in the fight against terrorism. But their immediate fear would be for their own children.

That fear is based in large part on the presumption that more people would take drugs under a legal regime. That presumption may be wrong. There is no correlation between the harshness of drug laws and the incidence of drug-taking: citizens living under tough regimes (notably America but also Britain) take more drugs, not fewer. Embarrassed drug warriors blame this on alleged cultural differences, but even in fairly similar countries tough rules make little difference to the number of addicts: harsh Sweden and more liberal Norway have precisely the same addiction rates. Legalisation might reduce both supply (pushers by definition push) and demand (part of that dangerous thrill would go). Nobody knows for certain. But it is hard to argue that sales of any product that is made cheaper, safer and more widely available would fall. Any honest proponent of legalisation would be wise to assume that drug-taking as a whole would rise.

There are two main reasons for arguing that prohibition should be scrapped all the same. The first is one of liberal principle. Although some illegal drugs are extremely dangerous to some people, most are not especially harmful. (Tobacco is more addictive than virtually all of them.) Most consumers of illegal drugs, including cocaine and even heroin, take them only occasionally. They do so because they derive enjoyment from them (as they do from whisky or a Marlboro Light). It is not the state’s job to stop them from doing so.

What about addiction? That is partly covered by this first argument, as the harm involved is primarily visited upon the user. But addiction can also inflict misery on the families and especially the children of any addict, and involves wider social costs. That is why discouraging and treating addiction should be the priority for drug policy. Hence the second argument: legalisation offers the opportunity to deal with addiction properly.

By providing honest information about the health risks of different drugs, and pricing them accordingly, governments could steer consumers towards the least harmful ones. Prohibition has failed to prevent the proliferation of designer drugs, dreamed up in laboratories. Legalisation might encourage legitimate drug companies to try to improve the stuff that people take. The resources gained from tax and saved on repression would allow governments to guarantee treatment to addicts—a way of making legalisation more politically palatable. The success of developed countries in stopping people smoking tobacco, which is similarly subject to tax and regulation, provides grounds for hope.
A calculated gamble, or another century of failure?

This newspaper first argued for legalisation 20 years ago (see article). Reviewing the evidence again (see article), prohibition seems even more harmful, especially for the poor and weak of the world. Legalisation would not drive gangsters completely out of drugs; as with alcohol and cigarettes, there would be taxes to avoid and rules to subvert. Nor would it automatically cure failed states like Afghanistan. Our solution is a messy one; but a century of manifest failure argues for trying it.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 mar 2009 15:43 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 22 jun 2008 19:12
Indlæg: 474
Geografisk sted: Bornholm
Så har jeg læst dey hele.
Interessant artikel helt bestemt. Ikke fordi der stod noget jeg ikke vidste i forvejen, men jeg synes at fortale for div. former for legalisering er meget oppe i medierne for tiden. God indsats.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 mar 2009 16:07 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 jun 2007 21:49
Indlæg: 2185
Geografisk sted: up yours
GRRREAT! nu kan jeg slet ikke vente til mit eksemplar kommer i morgen. det er meget sjovere at interessere sig for økonomi når det hele går ad helvede til, men endnu bedre når de også har fornuftige holdninger til war on drugs.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 mar 2009 04:43 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2006 14:26
Indlæg: 791
Rigtig god artikel... Kan specielt godt lide de slutter af med at konkludere at legalisering ikke er en perfekt løsning; men at det sandsynligvis er bedre end alternativet...

Desværre er det at bekæmpe narkotika jo en kæmpe industri i sig selv - og alkohol/tobaks industrien kaster sandsynligvis masser af penge efter et forbud også... Som alt andet her i livet handler det jo i sidste ende om penge :-(


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 mar 2009 22:49 
Offline
Psychedelia Gay Overlord

Tilmeldt: 13 maj 2001 01:01
Indlæg: 3406
Geografisk sted: Biløen
LSDrejø skrev:

Desværre er det at bekæmpe narkotika jo en kæmpe industri i sig selv - og alkohol/tobaks industrien kaster sandsynligvis masser af penge efter et forbud også... Som alt andet her i livet handler det jo i sidste ende om penge :-(


Det gør det jo netop ikke. Det er lige præcis et irrationelt forbud, hvis man skal se på det fra et økonomisk perspektiv. Hvis det handlede om penge, ville man ikke smide så mange penge ud på noget, der ikke har den ønskede effekt. Det er netop fordi det ikke handler om penge, men om moralske principper.

Jeg ved ikke hvor du har det med alkohol og tobaksindustrien fra? Er det noget du kan uddybe, eller er det bare noget du tror?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 mar 2009 01:26 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2006 14:26
Indlæg: 791
Jeg baserer mine spekulationer på diverse film og artikler jeg har set og læst gennem de sidste par år.

Jeg mener at huske det især er filmen "American Drug War: The Last White Hope" som viser at kampen mod narkotika er særdeles profitabel for dem som kæmper på "moralens side" i krigen - det er svimlende summer der omsættes for i narkobekæmpelse, så meget at det omtaltes som en egentlig industri og at arbejdsløsheden ville stige synligt osv hvis man valgte at opgive kampen (det er noget tid siden jeg så den film; men mindes at det var lidt af en aha oplevelse for mig - hvor jeg før troede det udelukkende var stædighed og moral, viser det sig at der, som i alt andet, er MANGE penge involveret).

At alkohol- og tobaksindustrien skulle have økonomiske interesser i at opretholde et forbud, kan ingen vist argumentere imod - det handler om markedsandele og dem kunne de hurtigt miste nogen af hvis det pludselig var lovligt at ryge hash og indtage andre rusmidler.
Om de så aktivt støtter forbudet med penge og andet lobbyarbejde, kan jeg ikke lige føre bevis for; men det ville da være et logisk træk for en hver erhvervsdrivende at beskytte sin forretning - og i denne situation kan man ovenikøbet samtidig fremstå som den moralske forkæmper imens... Det er da en win-win og det nægter jeg at tro de ikke udnytter maximalt :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 mar 2009 01:49 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 apr 2008 07:29
Indlæg: 842
Geografisk sted: NørrebronX
LSDrejø skrev:
At alkohol- og tobaksindustrien skulle have økonomiske interesser i at opretholde et forbud, kan ingen vist argumentere imod - det handler om markedsandele og dem kunne de hurtigt miste nogen af hvis det pludselig var lovligt at ryge hash og indtage andre rusmidler.
Om de så aktivt støtter forbudet med penge og andet lobbyarbejde, kan jeg ikke lige føre bevis for; men det ville da være et logisk træk for en hver erhvervsdrivende at beskytte sin forretning - og i denne situation kan man ovenikøbet samtidig fremstå som den moralske forkæmper imens... Det er da en win-win og det nægter jeg at tro de ikke udnytter maximalt :-)


Jeg kan godt argumentere imod det.
Hvorfor skulle folk stoppe med at ryge smøger fordi de for lov til at indtage andre rusmidler? Personligt tror jeg nærmere det vil øge tobaksindustriens omsætning, f.eks. ville folk jo bruge smøger til deres joints og på mange stoffer (især stimulanser), ryger jeg mange flere smøger end jeg ellers ville.
Jeg tror hvert fald ikke at folks stof forbrug har nogen indflydelse på deres nikotin forbrug.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 mar 2009 08:38 
Offline
Psychedelia Gay Overlord

Tilmeldt: 13 maj 2001 01:01
Indlæg: 3406
Geografisk sted: Biløen
LSDrejø skrev:
Jeg baserer mine spekulationer på diverse film og artikler jeg har set og læst gennem de sidste par år.

Jeg mener at huske det især er filmen "American Drug War: The Last White Hope" som viser at kampen mod narkotika er særdeles profitabel for dem som kæmper på "moralens side" i krigen - det er svimlende summer der omsættes for i narkobekæmpelse, så meget at det omtaltes som en egentlig industri og at arbejdsløsheden ville stige synligt osv hvis man valgte at opgive kampen (det er noget tid siden jeg så den film; men mindes at det var lidt af en aha oplevelse for mig - hvor jeg før troede det udelukkende var stædighed og moral, viser det sig at der, som i alt andet, er MANGE penge involveret).


Der er selvfølgelig penge involveret i alle statslige projekter, det er vi enige om. Men min pointe var måske ikke tydeligt nok formuleret: Hvis det kun handlede om penge, så ville hensynet til at spare statens penge være størst. Det er det netop ikke, og derfor handler det om noget andet..er du med nu? Handlede det om penge, lod man markedet bestemme. Den film du har set bruger et dårligt økonomisk ræsonnement, for hvis man holdt op med at give penge til war on drugs, så ville de penge blive brugt andetsteds, og det ville betyde arbejdspladser andre steder, måske endda steder hvor man producerede ydelser, som borgerne faktisk havde brug for. Lige som andre krige skaber war on drugs ikke arbejdspladser, men flytter bare ressourcer fra fredelige formål til aggresive formål. Man vælger at spilde masser af penge på noget der er ineffektivt pga. moral, i stedet for at bruge penge effektivt på det der er efterspørgsel efter. Pengen er jo taget fra borgernes lommer. Jeg håber, at jeg har formuleret mig mere klart nu.

Citat:
At alkohol- og tobaksindustrien skulle have økonomiske interesser i at opretholde et forbud, kan ingen vist argumentere imod - det handler om markedsandele og dem kunne de hurtigt miste nogen af hvis det pludselig var lovligt at ryge hash og indtage andre rusmidler.
Om de så aktivt støtter forbudet med penge og andet lobbyarbejde, kan jeg ikke lige føre bevis for; men det ville da være et logisk træk for en hver erhvervsdrivende at beskytte sin forretning - og i denne situation kan man ovenikøbet samtidig fremstå som den moralske forkæmper imens... Det er da en win-win og det nægter jeg at tro de ikke udnytter maximalt :-)


Det er så ikke så overbevisende, det der. Der er ingen grund til at tro, at tobaksindustrien tænker i de baner. Det kan da godt være, men for det første er det jo ikke sådan, at folk ryger eller drikker mindre hvis de tager narko. Tværtimod (som ateisten også siger). Har du aldrig lagt mærke til hvor meget folk ryger igennem sådan en aften, hvor de tager speed, MDMA eller coke? Ligeledes drikker folk der tager speed og coke rigtigt meget. Det ville nok nærmere booste deres markedsandele.

Jeg ville bare vide om du vidste noget jeg ikke gjorde. Det gjorde du ikke, og dine spekulationer omkring det emne synes jeg ikke rigtigt giver mening. Jeg kan ikke udelukke det selvfølgelig, men indtil der i det mindste er indicier omkring noget, bør man ikke gå og slynge beskyldninger omkring sig på den måde.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 mar 2009 01:43 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2006 14:26
Indlæg: 791
dankdawg skrev:
Der er selvfølgelig penge involveret i alle statslige projekter, det er vi enige om. Men min pointe var måske ikke tydeligt nok formuleret: Hvis det kun handlede om penge, så ville hensynet til at spare statens penge være størst. Det er det netop ikke, og derfor handler det om noget andet..er du med nu? Handlede det om penge, lod man markedet bestemme. Den film du har set bruger et dårligt økonomisk ræsonnement, for hvis man holdt op med at give penge til war on drugs, så ville de penge blive brugt andetsteds, og det ville betyde arbejdspladser andre steder, måske endda steder hvor man producerede ydelser, som borgerne faktisk havde brug for. Lige som andre krige skaber war on drugs ikke arbejdspladser, men flytter bare ressourcer fra fredelige formål til aggresive formål. Man vælger at spilde masser af penge på noget der er ineffektivt pga. moral, i stedet for at bruge penge effektivt på det der er efterspørgsel efter. Pengen er jo taget fra borgernes lommer. Jeg håber, at jeg har formuleret mig mere klart nu.


Jeg forstår godt hvad du mener; men hælder stadig til min egen opfattelse.
Den økonomiske anskuelse af narkokrigen, er baseret på amerikanske forhold i føromtalte film - det er sikker noget anderledes her i vores egen lille andedam; men vi (Danmark) har nok i virkeligheden meget lidt at skulle have sagt i den store internationale sammenhæng, hvis det skulle komme an på en prøve.
Det er muligt at narkokrigen er startet på et moralsk grundlag; men der er opstået en milliard-industri i kølevandet på den (som med alle andre krige) - der er ingen tvivl om du har nok ret mht det bedre kan betale sig økonomisk at opgive den nuværende metode/krig; men hvordan tror du "industrien" har det med at miste milliard bevillinger, tusindvis af jobs osv - de siger nok næppe bare "okay, så finder vi bare på noget nyt"... Jeg vil gætte på man holder krigen kørende med alle midler - men igen det er bare min mening.
Jeg er iøvrigt selv offentlig ansat og har efterhånden indset at hvis der er noget det offentlige er gode til, er det sgu ikke at holde på pengene; men at sikre sin egen røv :P

dankdawg skrev:
Det er så ikke så overbevisende, det der. Der er ingen grund til at tro, at tobaksindustrien tænker i de baner. Det kan da godt være, men for det første er det jo ikke sådan, at folk ryger eller drikker mindre hvis de tager narko. Tværtimod (som ateisten også siger). Har du aldrig lagt mærke til hvor meget folk ryger igennem sådan en aften, hvor de tager speed, MDMA eller coke? Ligeledes drikker folk der tager speed og coke rigtigt meget. Det ville nok nærmere booste deres markedsandele.

Jeg plejer at holde mig væk fra folk som ryger, da jeg ikke kan fordrage det; men jo, jeg er bekendt med at man kan drikke igennem på amf fx - personligt plejer jeg dog at holde sprut og narko forholdsvist adskilt.
Jeg husker da rygeforbuddet var på trapperne, der havde Horesta meget travlt med at argumentere for at de sandelig ikke kunne rende og holde øje med om folk røg indendøre - stort set samtidig med at de varslede (frivilligt) indførte drug-tests og livsvarig karentæne til påvirkede personer... Hvad mon er nemmest at spotte, en person som ryger eller en der er påvirket af stoffer?
Den analogi leder os så tilbage til at de kunne gøre det fordi de er gode moralske medmennesker - eller at de gør det for at beskytte markedsandele... Jeg gætter personligt på det sidste... og du er nok uening ;-)

dankdawg skrev:
Jeg ville bare vide om du vidste noget jeg ikke gjorde. Det gjorde du ikke, og dine spekulationer omkring det emne synes jeg ikke rigtigt giver mening. Jeg kan ikke udelukke det selvfølgelig, men indtil der i det mindste er indicier omkring noget, bør man ikke gå og slynge beskyldninger omkring sig på den måde.


Historisk set har især tobaksindustrien været taget på fast gerning flere gange (bevidst tilsætning af afhængighedsskabende stoffer, kampagner rettet mod børn fordi de var lettere af få hook'ed osv) - så at man skulle støtte den offentlige sandhed om at narkotika er farligt, finder jeg næppe usandsynligt.
Men for at undgå vi får fluebørn senere, så har du ret, jeg ved ikke noget mere om det end nogen andre og det er rene gætterier fra min side - men jeg finder mine spekulationer sandsynlige og vil gerne stå ved mine "beskyldninger" 8)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team