 |
Dedikeret medlem |
Tilmeldt: 03 jul 2007 01:50 Indlæg: 660 Geografisk sted: Syd for vest, 3. stjerne til venstre.
|
Ja jeg har pillet lidt i det, dat er da grotesk som de misforstår situationen. Hun siger selv at selve skaderne intet er at regne med de bivirkninger hun har haft af medicinen, skiftet medicin 11 gange på et år, hvor det meste psykofamica skal have en lang virkningstid før man ser resultater. Et par piller bliver omtalt som misbrug.. jo og man kan blive ved og så så jeg at de har skrevet alle mine argumenter for mig.. hehe.. jeg har lavet et par undrestregelser og klippet lidt i det så lortet ligger tilbage.. Tre små piller taget i kvarte over tre måneder kostede for ti år siden Line Risberg, 30 år, et normalt liv. I dag lider hun af en fantastisk dårlig hukom- melse, et miserabelt følelsesliv, så godt som ingen lyst til sex, og lægerne advarer hende mod at få børn. For at overleve med blot et minimalt normalt liv, er hun nødt til at tage store mængder af medicin resten af sit liv----------- - De psykiske lidelser, jeg beskriver, hvor hjernen permanent står af, er for intet at regne, når jeg fortæller om de bivirkninger, jeg har været igennem på grund af al den medicin, jeg er nødt til at tage. --------------- - Jeg går med en veninde på toilet, og her lader jeg mig lokke til at tage en kvart pille. En lille hvid pille. Hvor farligt kan det være?------------- I november begynder forandringerne. Hun ignorerer dem, for som resten af familien lider hun af vinterdepressioner, og de får i første omgang skylden. -------------------- - Jeg får svært ved at koncentrere mig. Jeg får svært ved at huske, og jeg vil ikke tale med andre. Jeg opgiver at ringe hjem til min mor, for det er for besværgeligt. Jeg pjækker fra arbejdet og bliver selvfølgelig fyret. ---------------------------- Line har altid været fars pige, og der har altid været knald på. Men nu er hun stille og går for sig selv. Hendes far tror, at hun er gravid. Ingen, selv ikke Line ved, hvad der er ved at ske. I januar har hun tjent så mange penge, at hun kan tage af sted. Hun møder vennerne i Sydafrika. Det skal fejres, og hun får den første pille i to måneder. Men nu er det ikke lige så sjovt som første gang. Jeg bliver bange og begynder at tænke på selvmord. Jeg mister evnen til at kende forskel på fan- tasi og virkelighed og bliver psykotisk. Men der er jeg ikke klar over. Til en fest på stranden begynder Line at ryste og græde. Hun hyperventilerer og besvimer. Stewart – hendes kæreste, foreslår, at de tager til Malaysia. Men hun bliver bange i flyet og går amok. Da de lander, bliver Line indlagt på et sindssygehospital i Malaysia. Da hun bliver udskrevet, tager de til Austra- lien. Stewarts mor er psykolog, og hun mener, at Line har fået et nervesam- menbrud. Line må nu tage notater for i det hele taget at huske de mest simple ting.-------------------------- Men nu er det så galt, at hun har mistet evnen til at blive glad og forelsket. Evner, hun ti år efter ikke har fået tilbage. - Jeg bliver indlagt i Glostrup. De mener, at der er tale om en depression. 14 dage efter taler jeg med en psykolog. Jeg fortæller mange ting, men jeg for- tæller aldrig, at jeg har taget stoffer. --------------- Line begynder at få medicin. Det første år bliver medicinen skiftet ud 11 gan- ge. Nu mener psykologen, at der er tale om en livslang depression. - De første bivirkninger dukker op. Jeg ryster på hænderne og er tør i mun- den. Jeg er bange for at møde andre mennesker, og jeg tager 12 kilo på de første tre måneder. Jeg får også svampeinfektioner forskellige steder på kroppen. Mine negle rådner, jeg får svamp i hovedbunden, store vædskebyl- der, og huden springer. Den før så pæne pige er som forvandlet. Hun kan ikke sove. Line får sovepil- ler, men vælter rundt i huset i stedet for at sove. Psykologen mener nu, at der er tale om skitzofrene tendenser. De næste fire år er for Line ud og ind af de forskellige hospitaler. --------------------- Han fortæller, at der er flere unge, der begår selvmord, end der dør i trafik- ken. Henrik bliver den første, jeg tør fortælle om mit misbrug, og han opford- rer mig til at fortælle det til min psykolog. Jeg har nok været verdens største fjols, for havde jeg været ærlig fra begyndelsen, havde jeg undgået de mange bivirkninger.
Line begynder på en anden medicinsk behandling og skal nu igennem andre bivirkninger. For første gang fortæller hun sin mor om misbruget, og moderen græder. Line har fire søstre og hele familien bakker hende op. Alle er lettede, for nu – endeligt – ved de, hvad der har været i vejen i over fem år. På et tidspunkt troede forældrene, at Line var lesbisk. Hun havde ikke haft en kæreste i flere år, og de troede, at der var noget, hun skjulte. Det var der, men det var jo noget helt andet. Da hun langt om længe møder op med en kæreste, er familien glad.
----------------- Lægerne har tidligere advaret hende mod at få børn. De er bange for, at barnet skal blive hjerneskadet, for risikoen er 80 procent. Som et minimum kræver de, at hun er medicinfri tre måneder før graviditeten. --------------- Line bliver gravid og hun holder det i begyndelsen hemmeligt. Da hun fortæl- ler det, bliver psykiateren bekymret. Risikoen for hjerneskade er for stor, og Line lader sig overtale til en abort. Det bliver dog ikke aktuelt, da hun kort efter taber barnet. -----------------------------------------------------------------------
|
|