Hej med jer
Jeg har virkelig brug for hjælp fra nogle opiat-erfarne herinde. Og vil samtidig advare andre med min historie, om at bevæge sig ind på det område, hvor fristende det end kan være!
Jeg her længe været gæst her på sitet, og det er min oplevelse, at mange folk herinde, er betydeligt mere fagligt kompetente, end. f.eks. min egen læge, som jeg ikke har kunnet få nogen (brugbar) vejledning fra.
Lige lidt baggrund; jeg startede for et års tid siden med at anvende Oxynorm i ret små mængder (10-20 mg.) til at falde ned efter en MDMA-tur, hvilket jeg synes var super lækkert.
Så begyndte jeg at tage det sammen med kæresten, når vi skulle hygge med en film om aftenen, først var det hver anden-tredje uge, så hver uge, så både fredag og lørdag, ja - nogle kan nok genkende mønsteret.
Jeg følte indtil da, at jeg var i kontrol - for det første tog jeg det kun en gang i døgnet (fordelt på 4-5 timer) og for det andet altid kun i weekenden (har et job, hvor jeg skal være 100% på) - og jeg havde det også fint i hverdagene, sov stadig godt om natten, havde ingen symptomer når jeg ikke fik det.
Sådan kørte det "fint" i næsten et år, men doserne i weekenderne steg og steg pga. tolerancen, og endte til sidst omkring 60-70 mg. pr.dag blandet oxycontin/oxynorm (som bekendt oxycodone det hele, continerne blev knust, malet til fint pulver, blandet med normerne og sniffet) Stadig ingen abstinenssymptomer i hverdagen.
Men men, så holdte jeg blot et nogle ugers ferie, vi havde en masse arrangementer, jeg var stresset, og jeg tog det hver dag. Da jeg så stoppede efter den tur, og skulle tilbage på job, blev jeg sgu ramt af en hammer! Efter ca. 24 timer uden noget, fik jeg "myrer" overalt i benene, en ulidelig uro i kroppen, mareridt, søvnløshed, virkelig tunge ben, mathed, nøs konstant, næsen løb osv. - jeg havde det virkelig skidt.
Da gik det op for mig, at jeg ikke længere var i kontrol, jeg var sgu faldet i - til stor irritation, for jeg havde jo gået og bildt mig selv ind, at jeg havde styr på tingene. Jeg har prøvet at trappe ud flere gange de sidste par måneder, men falder hele tiden tilbage.
Det værste er, at jeg ikke bare kan rive et par uger ud af kalenderen og ligge mig i sengen - det tillader mit job ikke. Kan jeg skifte over til andre mildere opiater, f.eks. tramadol? Kan man holde det nede med de 80 mg. codein, der er i 8 daglige kodimagnyler, eller hvad skal jeg gøre? Nedtrapning på oxy er min viljestyrke ikke god nok til, for det er så lækkert, at når først jeg har taget det, fortsætter jeg, og kan ikke følge et skema - jeg skal bruge en løsning, som ikke giver nævneværdig eufori, men som bare fjerner ubehaget.
Og så et andet spørgsmål, noget der virkelig er paradoksalt - jeg har prøvet at anvende cyclizin og diazepam mod min uro/søvnløshed, men når jeg tager det, er det som om, at mine ben går helt amok, hvorfor det? De tager den mentale uro, men den fysiske eksploderer? Min kæreste, som ikke har taget det i en uges tid nu (hun har åbenbart større nosser end jeg selv) siger, at når hun drikker alkohol, får hun samme uro i benene? Det fik hun aldrig før det jævnlige oxy-forbrug. Kan det være GABA receptorerne, der på en elle anden måde spiller ind? Det virker underligt, for normalt vil man vel anvende benzoer til at lindre opiatabstinenser - eller?
Er der nogen, der har oplevet det samme som mig? Nogen, der kan forklare, hvorfor min krop reagerer som den gør? Og nogen, der har forslag til en god plan, der kan bringe mig ud af skruetvingen, uden det skal koste mig fraværsdage på jobbet?
Og igen; lad være med at røre lortet, hvis du ikke har prøvet det - jeg har taget alt de sidste 15 år, fra de "almindelige" drugs; coke, MDMA, syre, svampe osv. til de mere eksotiske som MDPV, methylone, methoxetamin, 2C XXXX etc. - og aldrig nogensinde stødt på noget, hvor jeg ikke var i fuld kontrol - forstået på den måde, at jeg kunne holde nogle måneders pause, hvis jeg besluttede mig for det, og heller aldrig noget, der har påvirket min hverdag - det har altid været begrænset til weekender. Men oxycodone (og formodentlig også alle andre opiater, det har jeg ikke udforsket så meget) - er virkelig en snedig bitch! Den kommer snigende - du kan sove, du kan have styr på dine daglige gøremål, du får ikke (UMIDDELBART) nedtur på, og alle dine problemer, stress og spekulationer forsvinder, når du er på det. Men PLUDSELIG sidder du i saksen, og kontrollen er væk - jeg var chokeret over, at der ikke skulle mere til, jeg troede mere eller mindre man skulle tage det dagligt i årevis, for at sidde fast.
Nu ved jeg godt at mine symptomer er vand ved siden af det, f.eks. heroinbrugere får, når de tager en kold, og jeg er måske også lidt pylret - men tabet af kontrol er sgu det værste, så lad være at røre det - især hvis det er noget, du har relativt let adgang til, for så er du i farezonen!
Håber nogen kan hjælpe mig ud igen :O)
|