Emil87 skrev:
ja det med at imozop er angs og uro dempende er også bare en bunus, det burde den anden medicin jeg tager tage sig af men da jeg har uro når jeg skal sove ser jeg det som en god bonus..
men pga melatonins naturlige fremkomst kunne jeg faktisk godt finde på at bruge det istedet
tak for god respons
Imozop hører til i den lette ende i gruppen af sovemedicin og har kort halveringstid, men den virker på mange og har også tilvænningsrisiko.
Det er slet ikke sikkert, at melatonineffekten fra Valdoxan er nok til at du får en god søvn. Jeg ved også godt, at et medicinskifte ikke er noget at lege med og hvis du er nogenlunde tilfreds med din nuværende medicinering, er det måske bedst at blive dér. Der er det problem med antidepressiv medicin (som eksempelvis akarin), at det skal få en "op" og derfor vil ha stimulerende effekt pga. virkningen fra eksempelvis serotonin og noradrenalin. Derfor får man ofte et problem med søvn (eller får forværret et søvnproblem, der var der i forvejen).
Jeg har altid undret mig over, hvorfor man ikke går direkte efter dopamin i behandlingen af depression, men det er selvfølgelig pga. risikoen for afhængighed og tilvænning. Her er der så et stof (agomelatine) der indirekte rammer dopamin. Havde det haft direkte effekt på dopamin, så tvivler jeg på det ville blive godkendt. Dopamin er også en stimulant og burde umiddelbart give problemer med søvnen. Den samtidige blokering af melatonin receptorer kan måske opveje den stimulerende effekt om natten, men det er ikke til at svare sikkert på. Valdoxan har haft en ret god effekt på depression ledsaget af angst, søvnrytme og på svære depressioner, men igen er det svært at sige, hvordan det virker på den enkelte.
Uanset hvad, så synes jeg det er på tide, at man forsøger med andre receptorpåvirkninger end serotonin og noradrenalin. Det skulle være lidt mærkeligt, hvis alle depressioner skyldes mangel på de to signalstoffer. Mange oplever i hvert fald ingen eller utilfredsstillende effekt af traditionelle lykkepiller, mens andre nærmest bliver kureret og ikke oplever generende bivirkninger.
Det bedste er selvfølgelig helt at undgå det her medicinræs og i stedet finde ud af, hvorfor så mange mennesker tilsyneladende skulle ha problemer med deres signalstoffer. Det er sgu bekymrende, at et stigende antal mennesker bliver depressive eller får angst og skal tage piller for at holde tilværelsen ud, men det er selvfølgelig en anden diskussion...