Psychedelia.dk

Jeg har efterhånden læst et par hundrede trip rapporter, og i mange af dem bliver der nævnt hvor dårligt man kan få det når droget begynder at virke. Jeg har selv prøvet det ca. 20 gange, og jeg fik her for leden den teori at man måske ikke bliver dårligere end det der svarer til lidt influensa, men grunden til at det føles så dårligt er at ens hjerne ikke fatter en skid og man hele tiden prøver at stritte imod og holder trippet på afstand indtil smerten er væk.
Hvad siger i til min teori?
Håber i fatter den! Ellers vil jeg gerne uddybe den eller omformulere den.

Jeg fatter den godt, men den er ikke rigtig.
Et bad trip opstår ikke fordi man kun får noget der føles som influenza.
Et bad trip opstår når man støder på fænomener i ens psyke, som man ikke er så glad for. Eller man støder på traumatiske oplevelser, som så skal gen-opleves og bearbejdes. Der er ikke alle der er klar til at gen-opleve sådanne oplevelser.
Et badtrip kan også forekomme idet man ryger ud i en ego-tabsoplevelse. Idet man skal til at give ego'et slip, bliver man tit meget angst. Og der hvor de største traumatiske trip-oplevelser forekommer, er der hvor vedkommende ikke har formået at give slip.
Jeg var selv ved at ryge ud i en rigtig traumatisk oplevelse på svampe en gang. Angsten var så gennemgribende, og jeg følte jeg mistede den helt. Men da jeg gik ind i angsten, tog angsten mig med ud hvor jeg ikke eksisterede længere, og da jeg ikke eksisterede længere, var der ikke nogen angst.
Så ser du, ofte er psykiske problemer noget der opstår ved at man higer fast i sit jeg. Og tror mig, jeget giver aldeles ikke let slip.
Har senere haft ego-transcendente oplevelser, med en subjekt-objekt distinktion der var på det minimale... Men jeg har ikke igen, været ude i fuldstændig ego-død.
Så der er mange grunde til bad-trips forekommen, og når man står og skal til at gå ind i en oplevelse med hele sit væsen, og det er en dårlig oplevelse, så er det et rent helvede.

-Odden
(dette er bare lidt løst og hurtigt ud fra mine egne erfaringer, der er mange andre grunde til bad-trips forekommen, og bearbejdelsen af svære oplevelser, har jeg selv oplevet. Men det er der også skrevet om i store tykke bøger, et godt læsetip vil være Stanislav Grof, som vi før har snakket om.)

_________________

Desuden forekommer det modsatte faktisk tit. Når man er ved at ryge ind i en svær oplevelse, så føler man sig rent fysisk syg. Da dette åbenbart er nemmere for psyken at være (sådan formulerer Rick Strassman det vidst). Men denne sygdom er en måde at bearbejde svære oplevelser på. At kaste op er en god renselsesproces.

_________________

jeg tror du misforstod den

Jeg mener den voldsomme kvalme, smerte, samt blackouts. Kan det alle skyldes at det man indtager er fremmed for kroppen, eller er det fordi det man tager er giftigt?
Jeg mener bare at hvis man åd det giftige uden de psykoaktive/psychedeliske molekyler, tror i så ikke det vil være knap så ubehageligt?
Jeg tror at det er fordi de psykoaktive stoffer virker samtidig med giften at giften virker stærkere "psykisk"...

For lige at svare dig *odden* så har jeg selv fornemmet at jeg har været tæt på at opleve en ego-død men det skete aldrig (det fornemmede jeg både på LSA og DMT, altså to gange).
Kommer nok engang når jeg er parat, eller det kan man jo ikke vide på forhånd..?

-Cope

Ja ok.. men så er det jo et dumt spørgsmål.
For selvfølgelig ville det være mindre ubehag ved et trip, hvis der ikke var røget stryknin med det LSA ned.

_________________

dumme spørgsmål findes ikke... Kun dumme svar

ej jeg ville bare høre om der var andre der havde teori som mig. For hvis det er en kendsgerning, så er det da noget alle skal vide så de ikke bilder sig ind at de aldrig mere bliver rask eller noget (during the trip).
Så vil jeg sige at jeg nemmere kunne klare de her "downere", hvis jeg vidste at jeg blev normal igen senere.

-Cope

Da kun fordi man har indtaget et stærkt psykedelika at man tvivler på om man nogensinde bliver normal igen. Man kan også få det skide skidt på alkohol, men det har de fleste prøvet og nok de færreste har været bange for om man nogensinde blev normal igen.

Klart at man ved store doser af noget kan få det det dårligt og særligt af psykedelika hvor man også risikere mindfuck, hallucinationer osv. så man ærlig talt ikke har styr på hvad der sker omkring en.

Man må bare lære at sige til sig selv at man altid vil blvie normal igen, man har bare indtaget et stof der lige skal løbe lidt rundt i ens blod og så går det over igen.

De fleste stoffer man indtager er også i forholdsvis ren form (læs: uden giftstoffer) og hvis man så vil slippe for giftstofferne må man lave nogen ordentlige ekstraktioner.

Hvis dette ikke er hvad du mener, så forstår jeg det ikke.

[quote="BRB"]Man må bare lære at sige til sig selv at man altid vil blvie normal igen, man har bare indtaget et stof der lige skal løbe lidt rundt i ens blod og så går det over igen.[/quote]

Ja det er det jeg mener. Det er bare noget alle bør vide før de tripper fx. første gang.
Os der har prøvet en dårlig start på et trip ved jo hvad der sker, men dem der bare propper noget i munden for første gang uden at vide hvad der helt præsist sker bliver jo skrækslagen over den smerte/kvalme/opkast/sygdom man får i starten.
Jeg lavede sådant set bare denne tråd til at få min teori støttet og for at lære nybegynderne hvad de blandt andet kan forvente...

*Jo BRB du har fattet det *

-Cope

Jeg vil næsten påstå at de fleste der indtager eksempelvis LSA frø, Ayahuasca, kaktus og lignende som man bliver dårlig af, har læst om det inden. Da det er langt fra almen viden hvor disse ting købes, hvordan de skal tilberedes og indtages samt dose.
Så de fleste vil nok alligevel forvente at få noget fysisk ubehag efter indtagelsen.

Ved svampe, LSD og andre mere almindelige psykedeliske stoffer som er mere normale at finde på gaden får man det ikke lige så ofte fysisk dårligt og der skal heller ikke nogen tilberedning til disse stoffer. Derfor tager folk det nok heller ikke så tungt med at læse om stofferne inden indtagelse.

Jeg kender en del der ikke gider at høre på mig før de æder en plante med psychedelisk effekt. Især på LSA området er folk stort set ligeglade Men ja Ayahuasca, Mescaline og andre "tilberednings stoffer" vil de fleste folk vide noget om det først.

-Copelan

Det fysiske ubehag jeg har fået af psykedeliske stoffer har aldrig givet mig "badtrip". Men det skal lige siges, at jeg endnu ikke har prøvet ting som ayahuasca eller peyote, som man kan stor-brække sig af, så det kan være jeg tager fejl .
På svampe og LSD har jeg dog oplevet mange gange, at der er en fase i starten med kvalme, som jeg skal igennem. Jeg har oplevet denne kvalme som noget "affald" jeg skal af med, før jeg kan bryde igennem til det rigtige trip. Jeg har aldrig brækket mig af det fysisk, men psykisk har jeg ligesom rystet kvalmen ud af mig, itakt med at trippet åbner min aura. Uerfarne trippere med angst for egotab ville muligvis få det dårligt psykisk på dette stadie i trippet, men hvis man er klar over, at man er på en rejse, hvor rystelser og "køresyge" kan forekomme ind til man "lander", så tror jeg ikke at det vil give anledning til "badtrip".
Derimod kan der være ting i ens psyke, man stritter imod, og derfor får det dårligt af, som Odden skrev.

Hilsen Fanny

*Odden* Iflg. Strassmann er kvalmen netop ikke en måde at bearbejde en psykisk problemstilling på, men nærmere en flugt og en forandring af fokus væk fra det reelle problem.

Jeg tror også kvalmen er en flugt. Dengang jeg havde angstanfald, kastede jeg somregel op hver aften. Det skete altid på det tidspunkt, hvor jeg følte mig ude af stand til at håndtere desperationen og tankerne længere. Lige efter en opkastning blev jeg fyldt med en ro, som desværre ikke varede længere end til dagen efter. Altså dæmpede kvalmen og den efterfølgende opkastning angsten midlertidigt, men det hjalp altså ikke noget på det grundlæggende problem.

Mvh. Psyko

Halifaxxx: Jeg er ikke sikker på Rick Strassman kalder det en flugt. Han skriver bare at det er nemmere for en person at være fysisk syg, end det er at være psykisk syg... Og derved måske projekterer det.
Hvis han direkte mener det er en flugt, eller at det ikke er en god bearbejdelsesmåde, mener jeg personligt han tager fejl.

_________________

Jeg kan godt følge Halifaxx i det kan skriver med at det fysiske ubehag er en forandring af fokus. Jeg tror at mennesket er meget tilbøjeligt til at gøre en omgang psykisk ubehag psysomatisk. Det vil sige kropsligt. Det er også meget nemmere at forholde sig til kvalme og den slags end det psykiske ubehag. Har haft et par kammerater som skar sig i armen med barberblade og knive og det var i virkeligheden nemt at se hvorfor de gjorde det. De fik senere konstateret depression og angstsymptomer. Det er måske hjernens måde at udskyde det reelle problem på da man måske ikke er udstyret med de værktøjer der kræves for at klare det psykiske problem.

Håber at det er til at fostå. ....

Jo, altså i nogen tilfælde kan det være en flugt, men i andre vil jeg også mene det er en del af at gennemleve et traume, eller noget på.

_________________

Jeg tror, at vores bevidsthed er sådan indrettet, at vi har svært ved at håntere en uforklarelig angst eller en angst, hvor hvor grunden til den er fortrængt. Derfor "digter" bevidstheden nye historier om grunden til angsten, og dette kan udmønte sig i angstneurotisk adfærd (f.eks. tanker som: "hvis jeg tjekker om hoveddøren er låst 5 gange, vil min angst holde op"), eller man kan få forløst sin angst, ved at skære sig, fordi fokus bliver flyttet til noget konkret fysisk. Det har så også den fordel, at man får tilfredstillet sit behov for omsorg. Hvis man bliver fysisk syg af noget psykisk, vil man ofte få den omsorg, man psykisk har haft behov for. Problemet er blot, at omsorgen ikke er rettet mod det rigtige problem, men et andet kunstigt skabt.

Hilsen Fanny

Præcis sådan dér, Fanny

Spørgsmålet er bare, hvis man ender i et badtrip fordi man ikke er klar til at give slip på sit jeg eller er bange for at det går i opløsning - ligesom Odden siger - og bliver fyldt med angst og ubehag som senere, efter trippet, manifesterer sig som en udefinérbar angst, om man umiddelbart kan gå tilbage til den rene jeg-følelse igen, eller om man for altid skal gå rundt med tanken om at jeg'et er skrøbeligt og samtidig føle angsten for jeg'ets opløsning og blot lære sig selv ikke at leve i jeg-følelsen?

Jeg kunne forestille mig det kunne være ret problematisk og pinefuldt, hvis man pludselig oplever at alt hvad man er og altid har været, pludselig går i opløsning og selv efter trippet, virker skrøbeligt og utrygt.

Treasure@
Jeg har haft netop den slags badtrip som der blev snakket om i denne gamle tråd. Mit ego var bange for at give slip, og "digtede" alle mulige rædselshistorier for at få mig til at opgive forsøget. Egoets strategi overlevede imidlertid sig selv, idet, at det digtede disse rædselshistorier så godt, så mit eneste valg var at kaste mig ud i ego-død oplevelsen tilsidst. -For at modbevise angsten .
Disse oplevelser af egodød har gjort mig stærkere, fordi jeg har lært at jeg kommer tilbage igen -beriget af oplevelsen.
Derfor har jeg ikke oplevet at følelsen af jegéts skrøbelighed bliver ved bagefter, -tværtimod. Man føler man har overvundet sig selv, og man føler sig stærkere.

Faktisk kan man bruge selv angsten til at komme til ego-døds oplevelsen. Som Odden skrev:



At benægte og flygte fra angsten gør en lille og svag, mens det styrker en at tage tilløb og gå hele vejen med den, til egoet smelter væk og man er et med den store flydende verden.

Men selvfølgelig forandre disse ego-døds oplevelser os. Og det er noget som tager tid at vende sig til. Derfor skal det nok heller ikke foregå hurtigere end man er istand til at kaperer. Når man åbner dørene, lukker de aldrig 100% i igen, og man vil derfor have ændret sin bevidsthed for altid. Hvis man ikke kan kaperer det, kan angsten godt melde sig. Angsten kan så igen fordøjes, ved at man går igennem den, (det føles som en nedsmeltning i angsten i solarplexus), indtil man ikke længere kan få øje på nærvøs energi mere.

Det er i hverfald sådan jeg oplever det.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller