Psychedelia.dk

For ca. 2 uger siden spiste jeg 4 af de såkaldte Gule Tulipaner. Det er nogen der rykker Spiste dem over 2 gange med et mellemrum på 5-6 timer. Desværre kom en ven til at skræmme mig så meget det stort set ødelagde det hele:( Han var vel og mærke også godt og grundigt brændt.
Jeg sidder i min lejlighed med en veninde der vel og mærke hverken har drukket, røget eller taget noget. Jeg har spist anden omgang af mine kiks og det banker på døren og lige i det sekund jeg åbner begynder kiksene at virke. Han så helt oppustet og ildrød ud i hovedet og det var ligesom at åbne døren i en gyserfilm for mig. Da han kommer ind spørger jeg ham om han lige har været nede og tage sol siden han var så rød i hovedet? Han svarer at han da ik kan se han ser anderledes ud i hovedet. Jeg blev så bange da han sagde det, at jeg på en eller anden måde fik ham snydt ud af min lejlighed og låst døren igen. Jeg fik forklaret min veninde at jeg var mega bange og hun fortalte mig at det var rigtig det jeg havde set og at det ik bare var kiksene der gjorde jeg oplevede han så sådan ud. Det blev jeg bare endnu mere skræmt over. For hvis man kunne være så uhyggelig i virkeligheden var det jo ik engang trygt når man er clean.
Min veninde og jeg ligger os i sengen for at falde til ro, da jeg ligger får jeg pludselig en følelse som himlen vender og bliver til helvede. Jeg kigger op i loftet og begynder at se lyserøde elefanter og diverse andre sådan underlige ting. Jeg var dog stadig så skræmt af ham vennen at jeg hele tiden havde ham skitset op i øjenkrogen Ret så skummelt. Det hele skete en fradag hvor jeg startede med at æde første omgang kiks ved 16-17 tiden tror jeg Jeg var så bange at jeg af ren og skær frygt ik kunne lukke mine øjne mere en højst 5 sekunder af gangen.
Jeg har ik turdet indtage nogle former for stoffer siden andet en beroligende og hash. Nok også meget sundt med en lang pause efter den her omgang
Nu er mit problem egentlig at jeg hver aften når det begynder at blive mørkt får hjertebanken og føler mig meget utryg og dårligt tilpas, nogle gange os åndebesvær. det fortsætter stortset til jeg falder i søvn. Jeg spiser truxal hver aften, det hjælper kun lidt.Jeg er nødt til at tage så meget det slår mig ud for at falde i søvn ca-25-50 mg Ved godt det ik er en vild dosis, men det er sku træls man ik bare kan falde nogenlunde naturligt til ro uden alt den noia.
Om dagen er der overhovedet intet problem
Burde jeg gå til læge med det eller tror i herinde jeg bare skal vente og se om det går over?

Oh why?! oh why?!

Til dit spørgsmål, så tror jeg det går over af sig selv. Paranoia er ikke helt usædvanligt at opleve, og folk kan se lidt gustne ud ovenpå en blæser, men de bliver dog sjældent mere farlige af den grund
Har du set vedkommende der skræmte dig efterfølgende? Vil formode han ser noget mindre skræmmende ud i dag...
Men ja tag en god pause fra knarken, det skal nok hjælpe.
Held og lykke fremover!

mvh TEF

_________________
Let Go And Let God!

Fuck jeg har ondt af dig. Det lyder som en omgang HPPD.

Jeg har selv oplevet noget lignende, der kom noia flippet først dagen efter. Men jeg havde det ringe i mange uger efter. Jeg holdt også en pause, en pause fra alt. Jeg låste mig inde i lejligheden og kom kun ud, når det var højest nødvendigt. Jeg stoppede med alt, jeg indtog intet for at ændre på mit sind. Ikke engang noget beroligende. Jeg følte jeg måtte igennem dette "trip" og alt hjælp ude fra, kun vil skade mig, derfor skulle jeg klare det selv. Så efter mange uger på Chillout og Black/Doom/Deathmetal var jeg igen mig selv, eller ikke mig selv. En ny udgave af mig selv, følte mig helt forandret, stærkere og bedre. Dette var også med MDMA dog i kombination med andre stoffer.

[EDIT]

Det hele handler om SET og SETTING. Noget jeg kan se du overhovedet ikke har tænkt over i din situation. Det er bevidsthedsændrende stoffer mange af os leger med. I den forkerte setting bliver det til rene mareridts-stoffer. Tænk på du piller ved dit jeg, du giver dig selv flere atributter og ændre nogle af de eksisterende. Dermed ændrer du også din opfattelse af virkeligt og ikke virkeligt. Det lyder til at du glemte du var på stoffer og din veninde har jo ikke gjort det meget bedre.

Den tanke sidder jeg sku os tilbage med, men sket er sket.




Vil lige sige han så sådan ud 4 real (altså pustet op og ildrød med blå lige som lig pletter efter min venindes clean udsagn) kiksene har bare sat det sidste turbo på. Jeg ved også han er stærkt psykotisk til tider den tanke skræmte mig self mere da det skete.




Er såmænd os utrolig bange når jeg ryger fed og spiser beroligende, endda også for alkohol i større mængder gør mig utryg.
Altså jeg ved man kan begynde at se ting som underlige farver streger osv. Når man har holdt for længe på beroligende eller røget rigeligt. Derfor når jeg spiser mit beroligende sørger jeg for jeg er klar til at sove og alt er ordnet. Jeg lægger mig, sætter tv´et til at slukke af sig selv et par timer senere så der er lidt lyd til at distrahere fra min hjertebanken og de tanker der kører i hovedet. Er bange for jeg ligepludselig skal se lyserøde elefanter og sådan igen hehe. Ved godt det nok lyder lidt dumt, men det er jeg sku virkelig bange for at opleve det der skete den aften igen.

I går kogte jeg så noget kratom og drak for at se om det måske kunne hjælpe, det gjorde bare at mine tanker så kører på om jeg måske havde drukket for meget og om det er farligt mit hjerte banker så hurtigt osv. Bange for at dø. Jeg føler mig fuldstændig til grin fordi jeg har været uansvarlig nok til at det kunne gå så galt.



Jeg føler mig allerede meget forandret. Ikke mindst fordi stoffer lige pludselig ik har så stor betydning længere. Oveni alt min noia er man pludselig i tvivl om hvem man egentlig er! Det er noget der fylder utroligt meget i mit hoved for tiden




Det er noget jeg sjældent har tænkt over når jeg tager stoffer. Jeg må´dog sige jeg har fået en enorm lærestreg og en lærestreg for livet vil jeg tro. For eftertiden vil jeg godt nok plænlægge fuldt ud så godt som muligt så dette ik kommer til at ske igen.



Havde ik glemt jeg var på stoffer, det nærmest skræmte mig at jeg var så blæst. Ved det kan gøre en oplevelse meget vildere netop os derfor jeg spurgte min veninde om jeg havde set syner eller han virkeli så sådan ud.
Mht. Min veninde har hun faktisk hverken prøvet at drikke eller tage stoffer, det var heller ik planlagt hun skulle komme før jeg begyndte at brænde af. Med uden viden eller noget vil jeg sige hun gjorde hvad hun kunne og det er jeg glad for.

du fik panik angst imo..

har oplevet det før på psykedeliske stoffer og i hverdagene efter et heftigt mdma overforbrug..

det der har hjulpet mig af med det er pause og tænke godt og grundigt igennem hvad der skræmte mig og finde ud af at jeg var angst for angsten, hvis det gir mening
og pludselig var jeg ik angst mere, da jeg ik havde nogen grund..
og det der har startet det hele i dit tilfælde har været den episode du har oplevet som har givet dig et chok i din tilstand har krearet en slags lille traume efter min mening..

pause med stoffer og en grundig gennemtænkning af tingene burde ku hjælpe dig på rette spor igen.. evt lidt 5-htp i ny og næ

håber det hjælper..

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Du har nogle anlæg, der gør det risikabelt at tage stoffer. Jeg plejer sommetider at sige, at vejen til oplysning kan følge en hurtig og en langsom vej.

Stoffer, beruselse og sindssygt målrettet vilje kendetegner den hurtige vej, og selv i pinlig ædru tilstand kan denne vej til indsigt i sig selv være for brutal for mange. Selv ædru kan følelsen af kontroltab være overvældende. Med stoffer sættes der ganske enkelt bare turbo på, og de hurtigere resultater er balancerede af mindst ligeså mange farer (og man er godt naiv, hvis man tror man kan cruise igennem uden at støde på rev under overfladen).

Den langsomme vej er mindre voldsom, der tages mindre - men sikrere skridt - og vejen er mindre belagt med farer, paranoia og følelsen af at blive sindssyg. Til gengæld går færre ting galt.

Jeg ved godt hvilken vej jeg ville anbefale dig. Eller i det mindste vil jeg anbefale dig at genkende de to gear og skifte ned, når forholdene kræver det.

Det giver skam mening for mig. Har selv tænkt på om jeg måske var begyndt at blive angst for angsten. Det giver jo helt sig selv for de angsanfald jeg får er så voldsomme at jeg nogen gange bliver bange for at dø. selvom jeg godt ved det er urealistisk Så jeg bliver helt klart os bange for at blive bange.



Jeg tror jeg er med på hvad du mener. Selvom jeg ligeså snart det kan lade sig gøre ligger i allerhøjeste gear Hvilket jeg nok efterhånden er ved at lære overhovedet ik er optimalt. Efter den her omgang har jeg dog lært at skifte kraftigt ned

Du har såmænd bare fået dig en rigtig grundig forskrækkelse pga. et dårligt trip. Og den slags kan altså medføre angstanfald.
Jeg synes, det er en dårlig ide at drugge dig selv med truxal eller hvad ved jeg. Opsøg hellere din læge og fortæl det hele. Hvis du har en kompetent læge, tager han/hun en god snak med dig om problemet.

Jeg har selv været turen igennem pga. et LSD-trip, og jeg lover dig, at der ikke er noget, der hjælper så godt som at få snakket ud med en fagmand om problemet (måske evt. en psykolog, hvis du har adgang til noget gratis eller bare har råd til det). De kan fortælle dig, at du ikke er ved at blive sindssyg eller lignende, og det er rart at få at vide.

Men beroligende midler er altså ikke vejen frem. Det er kun symptombehandling. Du er nødt til at finde ud af, hvad det er, du egentlig er bange for, og det kan lægen/psykologen altså hjælpe dig med.

Indtil du får søgt hjælp, så er der et par gode råd her:

Når du får anfaldene, så prøv at dykke ind i dem i stedet for at tænke "nu skal det stoppe, nu skal det stoppe!" Vær nysgerrig. Prøv at lytte til dit hjerte. Slår det lidt ekstra hårdt? Fint, så slår det - så er du i hvert fald ikke ved at dø. Hvad tænker du, når du får anfaldene - er det realistiske tanker, eller er det tanker, som ved nærmere eftertanke virker dumme? Ser du dine omgivelser lidt forvrænget? Så prøv at beskrive for dig selv, hvordan det er forvrænget. Vær nysgerrig og lyt til din krop og dit hoved!

Hvis du ikke er i en situation, hvor du kan dykke ind i det, så prøv følgende: Tag et elastik om armen og hiv ud i det og lad det smælde ind på din arm. Koncentrer dig om smerten i stedet for angsten. Det er en meget simpel og meget brugt metode mod angst.

Men altså! Tal med din læge! De er ofte slet ikke så fordømmende, som man går og frygter.

Anbefales det virkelig. Det er jo forstadiet til cutting?

Jeg har også været igennem det med at være angst for angsten, og det er et frygteligt loop at havne i. Det eneste som virkede for mig, var at se angsten i øjnene, -at kigge på den med nysgerrige øjne, istedet for at løbe fra den, og så bare RUMME den. Det at kunne rumme sine følelser, -også angst, giver en forløsning, så man kan komme videre i sin udvikling. Når man sidder fast i et tanke loop, er det jo fordi man blokerer sig selv, og ikke tillader sig at komme videre, før man har løst opgave der. At tage beroligende stoffer giver dig et frikvater for kampen men udsætter bare opgaven.
Problemet for mig var, at jeg ikke kunne aksepterer at se mig selv som angst. Derfor blev det min største angst at være det! At gå ind i angstens væsen og mærke suget i maven, -lade det opløse sig til sort sorg og overgivelse til døden, forløste mig så jeg kunne komme videre.

Håber du kan bruge noget af det jeg skriver

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Så kan du lære at hapse kemikerens romkugle...

Hvem ved om det en dag er dig der indtager en kex proppet med Atropin?

Folk cutter vel snarere sig selv for at komme væk fra en hverdag de hader, har jeg ihvertfald en veninde der gør. Her er der snarere tale om smerte som afløser for et større onde. Kan godt se pointen i hvad du siger, men vil stadig mene at der er et ret stort spring fra at sidde med en elastik og til rent faktisk at skære i sig selv.

Jo ved det er en dårlig ide, men sys os det er træls at jeg ellers skulle sove hos min mor.På den her måde er det muligt for mig at holde det ud så jeg kan blive hjemme. Har det sku bedst med at være i min egen lejlighed, det tror jeg de fleste kender



Puha er glad for at høre jeg ik er sindsyg det kan man sku godt føle engang imellem når man får det sådan her



Tænkte lidt det samme. Har ik lyst til at begynde med sådan noget da jeg har en veninde der har svært ved at stoppe med at cutte sig selv eller hvad det hedder No affence. Bruger dog en anden metode. Plejer som regel hvis jeg kommer til at tænke på noget skræmmende eller lignende at prikke til mig selv for at komme ud af de tanker igen




Jeg er ik sikker på hvad mit problem helt konkret er, men kunne godt nikke genkendende til det du skriver der. Er selv normalt en pige der helst vil klare alt selv og aldrig har brug for hjælp, men de sidste mange måneder er det ligesom om det er vendt langsomt og efter det her tør jeg knap være alene. Det er da noget af en omvæltning.



Jaah hvem ved? Jeg har ihvertfald fået en helt anden respekt for kix og det er sku nok sundt nok