Psychedelia.dk

så godt som hver gang jeg har været i byen i week og været på narko og kommer hjem, så ska min mor ALTID være der med alle mulige ting.
og det er enlig der man bare gerne vil op i sin seng og slappe af og kom væk fra alt og alle... men hver gang ska hun starte en lorte diskution som gør mig pisse sur. siger til hende at hun ska lade vær med og sige noget til mig og at jeg abre gerne vil være alene. men hun blir ved med BLA BLA BLA, får herre nedtur på over det og blir altid mega sur, og når jeg blir sur har jeg svært ved og kontrolere mig til tider.

hvorfor er det forældre ikk bare ka fatte de ska lade en være når man ber dem om det ??

er der flere end mig som har det på samme måde ell. er det kun mig ??

du ska huske at tænke at hun jo kun gør det fordi hun vil hjælpe dig, hvad end det så drejer sig om

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

hmmmm nej det er sQ ikk for alt hjælpe mig at hun begynder og brokke sig over små ting som ikk har nogen betydning. så som at man måske har stillet sine sko lidt for langt væk fra væggen. at man glemmer 1 gang at slukke et lys som man normalt altid gør. sådan ting er det vi snakker om så NEJ det sQ ikk for at hjælpe !!

Din mor prøver på at lære dig nogle ting, ikke andet. Hun har nogle regler i sit hus, dem vil hun gerne have du overholder.

Jeg kender det fra mig selv, da jeg boede hjemme. Nu hvor jeg bor ude, bliver jeg irriteret når folk smider deres sko over hele min gang. Det samme gør jeg hvis folk glemmer at slukke et lys, eller ikke stiller ting ud til opvask efter der er færdige med dem. Jeg bliver herre negativ, når folk ikke smider deres affald ud og i stedet bare lader det ligge og flyde.

Der er dog ingen grund til at blive sur på sin mor. Det er jo ikke hende der er skyld i, du er smadret og bare vil være alene, det er dig selv der har bragt dig i situationen. Lad være med at lade det gå udover din mor. Det er synd for hende. Tro mig, i sidste ende vil hun gøre alt for dig, det kaldes kærlighed og det er ikke til at spøge med.

JA - hvor har du ret Schizophreniak ;o)

Det at bo hjemme hos forældrene er som at bo på 5-stjernet hotel - men det er noget man bare først fatter,når man selv skal klare alting og ER flyttet!
og ja - din mors reaktion er ren bekymring/yngelpleje og omsorg og kærlighed! - vær du glad for at din mor forholder sig til dig - det er tegn på kærlighed - en kærlighed, der er guld værd, hvis du engang virkelig får brug for hjælp

Forældre er altså ikke altid bare "forstokkede og småborgerlige gamle mennesker" - men helt helt almindelige voksne - voksne der osse kan blive trætte af at rydde op! - prøv ved lejlighed at se din mor som et "rigtigt menneske" - ikke "bare mor" - lad være at tage hende som en selvfølge - og husk at hvis du vil behandles som en voksen - så skal du opføre dig som en voksen!

:yeah:

Fuldkommen enig

ellers så er dr phil altid klar til en debat mellem mor og søn

Jeg tror nærmere, at din mor savner kontakt med dig.
Taler i ikke så meget sammen?
Jeg havde det samme problem med min far, men jeg indså, at den eneste grund til, at han altid blev sur over INGENTING, var at vi aldrig talte sammen og at han ikke vidste, hvad jeg rendte rundt og lavede.
Han var bekymret. Så langsomt begyndte jeg, at tale mere med ham (og min mor for den sags skyld) og det løste problemet, selvom det tog et godt stykke tid.

Det er ikke sikkert, at det forholder sig sådan mellem dig og din mor, men det er en mulighed.

Flyt hjemmefra!

At flytte hjemmefra er nok det bedste der nogensinde er sket for mit forhold til mine forældre.

Samme her.

Jeg vil også sige, at det hjælper meget på forholdet til forældrene, når man flytter hjemmefra og slipper de tøjler, fordi man gerne vil udvikle sig i sin egen retning, og det får man lov til, når man flytter for sig selv.

ka godt se hvor du vil hen med det og så'n og jeg forstår det os godt.

men... når hun begynder på sit show så er det at hun begynder og komme med alle mulige andre ting hvor jeg ikk er ind blandet. der i blandt, en fra hendens arbejde ; bla bla bla. og ting som vi har fået ud af verden kommer os lige på banen igen. ..
og selvom man ber hende sænke sin stemme så blir hun bare mere og mere negativ og det jo os rigtig fedt når man står der efter brændt på kiX

og når det sker så gør jeg normalt det at jeg prøver og få sagdt "OK" til det vi nu startede med også prøve at komme væk enden der sker mere.

men... så det først nu det går helt galt. forså begynder hun med og sige at det hende der bor der og bla bla bla men hallo jeg betaler sQ halvdelen af huslejen så syntes hun skulle tag og luk.

og det ender sQ altid med hun står og siger jeg ska skride fra huset NU (kl.00.30) og at hun vil ringe til politiet og så'n noget..

mmmm ved ikk hvor meget kærelighed der er i det !?
jo self. er der den "modrelige" kærelighed men hmmm hun ka bare ikk ung mennensker, og så'n er det..

ja flyttehjem fra mm i know.. lejelighed er i komme.

håber du ka se det fra et lidt andet syn nu end før ?!

ps. hehe.. er 21 men har ikk boet hjem hele mit liv så rolig nu ell. hehe hmmmm !?!?!?!

Hej Panico. Hvis du er 21, er det bare om at flytte væk. Hun vil jo åbenbart heller ikke have dig boenede, men har nok bare svært ved at sige det på en pæn måde. Derfor trækker hun alle mulige små problemer op, og ting som du troede var ude af verden. Måske skulle du tage en snak med hende, - en dag, hvor du ikke er efter-brændt på kiks og hvor i begge er rolige. Fortæl hende, du kan mærke, at hun ikke fungerer godt ved at du bor hos hende og at en mor og søn ikke bør bo sammen, fordi man nemt går hinanden på nerverne når man er så tæt familie. I kan ikke opbygge et sundt voksen-til-voksen-forhold så længe at i bor sammen. Så falder i ind i de gamle roller, hvor hun er din mor og hun ser dig som sin søn hun skal passe på.

Håber du snart flytter!

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det lyder meget logisk i mine ører. Jeg flyttede selv da jeg var 18, snakker ikke så meget med mine forældre, som jeg nok burde, men der er bare for stor forskel på min og deres verden.