Tillykke med den beslutning.

Jeg har gode erfaringer med at holde pause i hashrygningen. Der går ikke lang tid, før man har et helt andet forhold til det, og man får mere overskud, både fysisk og mentalt. For slet ikke at tale om de økonomiske fordele.
Det nemmeste vil uden tvivl være, bare at blive ved med at ryge på andres regning. Men det er til gengæld en meget svær måde, at nå dit mål på - de fleste mennesker ville have meget let ved at falde tilbage i den gamle rytme. Det lyder som om, du i virkeligheden kunne tænke dig, at blive lidt mere fri af hashen, så du reelt selv kan vælge det til og fra. Dén målsætning kræver, efter mine personlige erfaringer, at man får det på afstand; at man holder helt op med at ryge i en periode.
Jeg plejer at sige, at når ma fjerner noget fra ens liv, opstår der samtidig et behov for at noget nyt skal komme ind. Og her taler jeg ikke om en ny Playstation, men om en ny ting at fokusere på, og bruge sin energi på. Det kunne passende være en fysisk aktivitet, da det vil gøre et rygestop lettere, men det kunne også være noget andet, som f.eks. at lære at spille guitar...
At sætte sig et mål, kan være motiverende. F.eks. at træne sig op til at svømme 1500m på 1 time. Det kræver både at man fokuserer på sin træning, og man kan løbende se, at man bliver bedre og bedre. Blot et eksempel.
Der er masser af spændende ting at tage sig til, også helt uden stimulanser. Verden er interessant, selvom hverdagen rigtig nok kan være røvsyg.

Der ud over er jeg helt enig i, at det er en hjælp at omgive sig med venner, der ikke allesammen ryger hash ofte.
Held og lykke med det.
