Belysning:
Den bedste type lampe du kan få (hvis du kun ønsker én du kan bruge både til vegetativ vækst og blomstrin) er en HPS. Med 250watt kan du dyrke mere end du kan nå at ryge (forhåbentligt

).
Er du ikke storryger, kan du sikkert klare dig med en sparepære, dem man kalder CFL. De fås fra 105w op til 200w og i 2 forskellige spektre: kold (til vegetativ) og "varm" (til blomstring). Bedst er det at købe én af hver. Alternativt kan du også købe en "dual", denne lampe udsender lys i begge spektre og kan derfor bruges gennem hele forløbet.
Husk: jo mere lys, jo mere skunk og flottere planter.
Pris: fra ca. 400-1000kr. alt efter hvad du vælger.
Medie:
Vælger du at dyrke i jord, bør du bruge så store potter/spande som du har plads til. Rødderne vil helst gro nedad, så brug så høje potter/spande som muligt. Du kan lave din egen jordblanding ved at blande perlite (søg i google) i noget pottemuld eller mikse leca- sten i, endnu bedre (synes jeg) er en blanding af begge.
Du kan også vælge at dyrke i hydroponics, på den måde kan du forvente at dine planter vokser hurtigere, når de er i vegetativ vækst. At lave sit eget hydroponics- system er nemt og der er en ret god guide i "Avanceret dyrkning" her på boardet. Dette kan gøres for få penge.
Udluftning:
Du kan vælge at købe en eller flere baderumsventilatorer (fås fra omkring 80 kr. stykket), eller du kan vælge at købe et dyrere men mere effektivt system fra en gro-shop. Husk på at skunk lugter ret kraftigt, så overvej også at anskaffe et "aktivt kulfilter".
Det er også en god idé at have en bordventilator til at skabe mere luftcirkulation i rummet/skabet.
Pris: ca. fra ?-1200 kr
Hvis ikke du kan sætte et helt rum af til din dyrkning, kan du måske selv smække et skab sammen. Husk at bruge mat hvid maling, hvid plastik eller mylar til at reflektere lyset.
Gødning kommer til at koste fra 40-200 kr. alt efter om du dyrker i hydroponics eller jord. Jeg bruger selv GH flora- serien i hydro, det er den eneste jeg har prøvet, men det virker fortrinligt.
Jeg vil mene det er muligt, at starte et grow op for lidt over 1000kr. Senere kan du så tilføje mere lys osv.