dankdawg skrev:
Det forestiller jeg mig ikke, da vi har ejerskab for at løse konflikter og forhindre undertrykkelse, ikke for at skabe dem.
1 individ ka' altså _ikke_ eje en hel planet, fordi det så ville skabe konflikt?
Hvad er så det største man ka' eje? Æbler ka' man eje, huse ka' man eje, jumbo-jet's ka' man eje, er det så grænsen? Lande ka' man ikke eje? Eller feks Fyn, 1 enkelt rig-person ka' ikke eje hele fyn feks?
Hvem bestemmer hvor grænsen, for størrelsen af det man ka' eje, går?
For man ka' jo sagten's se konflikt opstå over langt mindre ting, så det ka' da ikke kun være mulige konflikter der afgør om noget ka' ejes? Privat-ejede P-pladser feks, hvor færdsels-loven stadig gælder, der ka' jo opstå konflikt mellem bilister der måske får p-bøder og loven der si'r at disse bøder er Ugyldige.
Er det ikke sådan at ejendoms-ret dybest set er en social konstruktion der kun virker så længe de stærke bakker op om den?
"Du ejer ikke dit æble fordi du ejer det, men fordi andre er enige om ikke at ta' det fra dig".
Ka' du ikke prøve at forholde dig til ejendoms-retten som det den reelt er? Istedet for altid at opstille den som en universelt gud's-givet ret ingen ka' krænke.
dankdawg skrev:
Hvad angår bistandsmodtagere, så dækker den skat de betaler ikke omkostningerne.
Den oprindelige aktie-investering dækker da forhåbentlig heller ikke det afkast man modta'r, så jeg ka' ikke se hvor du vil hen med den pointe?
Og iøvrigt er det en fordom du kommer med, da dæknings-graden jo afhænger af hvilket forhold der er mellem indbetalt skat og udbetalt social-hjælp. Nogen har jo kun brug for social-hjælp i små doser.
Så bare at kalde dem for nasse-røve er lige så fordoms-fuldt som at kalde alle aktionærer for nasse-røve.
(mon ikke bare det er jalousi over forestillingen om at de lever i sus og dus på fri-hjul, selvom du jo godt ved det ikke forholder sig sådan. Man må jo erkende at hvis det var så lækkert at være på sociale ydelser, så ville flere sige deres job op og skifte til dem, hvilket jo ikke sker)
dankdawg skrev:
Du taler som om bistandssystemet er en forsikringsordning. Det er det sådan set ikke.
Det fungerer da på samme måde i praksis; folk indbetaler skat, som så fordeles ud til de ramte. Sådan fungerer forsikringer jo også (bortset fra de så bort-sorterer de fleste af dem der reelt har brug for forsikringen, fordi de tænker i fortjeneste før menneskelighed. Gamle og syge ka' feks ikke købe forsikringer mange steder, selvom det jo netop er dem der har brug for hjælpen. Og det er også derfor hele symptomet med at ville privat-forsikrings-gøre danmark, istedet for at ha' et godt offentligt socialt system alle bakker op om, er tegn på vi ikke gider hinanden men er os selv nok)