Psychedelia.dk

"Hvem tænker jeg til?". Tanken kom til mig i en god koger, da jeg lå og skulle sove. Det umiddelbare svar der falder mig ind er at man jo selvfølgelig tænker til sig selv. Men hov? Hvem "sender" så tankerne....? Det gør man jo også selv..

Er det to områder af hjernen der kommunikerer, underbevidstheden og bevidstheden? Jo mere jeg tænker over det des mærkligere bliver det sgu

(ved ikke om postet er placeret korrekt)

Haha det er kanont sjovt at tænke på
fordi man kører jo en indre monolog af en art konstant?
Arh nu begynder den at blive træls at tænke på :b

Når man først har tænkt tanken er den svær at slippe af med, og det kan blive ret psykotisk i længden

Du er ikke den förste som tänker den tanke.

Sad lige og läste Zettel, hvor förste sätning i bogen faktisk berör just dette spörgsmål (eller i hvertfald närt beslägtede). Når du tänker en tanke, hvornår forstår du den da? Når tanken er afsluttet? Eller er den formuleret inden du tänker den?

Jeg läste om et studie, hvor en gruppe forskere faktisk påviste at dine beslutninger ER taget inden du bevidst tänker over det. Noget med at hjernen allerede underbevidst sendte signaler om f.eks at gå inden forsögspersonen havde besluttet sig for at gå eller blive stående. Jeg fandt det gennem en side som hedder cracked.com (en humoristisk side... og deres kilder/udläggelse af samme er ikke altid trovärdige)!

Selvbevidsthed og tanker er nogle finurlige störrelser... som gör dig sindsyg. Hvorfor, spörger du? FORDI DE KAN! Derfor!

Edit: Studiet jeg talte om, eller i hvertfald en artikel om det: http://online.wsj.com/article/SB1214506 ... side_today

Nårh ja, forresten.

Når du tänker kommunikerer du jo ikke nödvendigvis i den forstand som du udlägger det som. Når du samtaler med folk förer i en dialog. Modtageren ved ikke hvad du har på hjertet INDEN du ytrer det ( i de fleste fald). Når du tänker i dit hovede, förer en indre monolog, så bearbejder du ofte en masse data for at finde en lösning på et problem. Som jeg ser det taler du ikke "til" nogen, du er bare bevidst om selve "bearbejdningsprocessen". Du sätter to og to sammen, og oplever det "verbalt", som en monolog. Når du så kommer frem til et resultat kan du handle derefter. Hvis du talte TIL dig selv, og du var modtageren af en masse information, på samme måde som din samtalepartner er det i en dialog, så ville det betyde at alle dine tanker var autonome, hvis man kan sige det sådan. Du ville altså ikke have noget begrep om noget för du selv havde forklaret det for dig selv - hvilket skaber "dit" problem.

Men hvis vi antager at det der studie jeg nävnte för er korrekt, så er din indre monolog en forsinket gengivelse af ubevidste processer, og så er dine tanker slet ikke frie, bevidste tanker som du oplever dem. Du er ikke selvbevidst. Men jeg er. Lol.

Men hvordan ville du overhovedet tänke UDEN en monolog af en eller anden art? Du behöver jo ikke at tänke i ord, du kunne foreksempel tänke i billeder eller lignende, men det ville stadig väre en form for sprog. Det giver jo slet ikke mening at sige at du tänker UDEN et sprog. Det er vel selve "tänkendet" som er en form for monolog. Altså at du skaber en masse begreber som beskriver den indre og ydre virkelighed, som du anvender for at forstå noget. Hvis du ikke gjorde dette, ville du jo bare observere alting passivt uden tankevirksomhed. Ps. lad väre med at ryge hash.

Mange tak for svarene Funky fungus!

Du berører nogen af de tanker jeg har gjort mig, og også min frygt. Fordi det er sådan nogle tanker som virkelig KAN gøre dig syg.. eller det føler jeg i hvert fald.

"ps lad være med at ryge hash" er det rettet mod mig? Har røget en del i tidens løb og har ikke haft problemer før, men det kan jeg måske opleve på længere sigt?

Er lige på vej ud af døren så kan ikke skrive så meget.. Vender tilbage senere

Min kommentar med hash var en joke, fordi du nävnte at dine idéer var opstået i forbindelse med det.

Hehe jeg troede sku jeg var den eneste der havde fuckt op tanker af den art. Jeg tænker tit " hvad er selve livet egentlig " "hvordan kan en grå masse gøre én selvbevidst om at vi er i live"...også når jeg virkelig fokusere på at være i live i nuet så blir bare det at leve en surealistisk oplevelse. Det er faktisk meget ubehagligt. Er det noget i den stil du tænker?

Nicolai

alle får fucked up tanker i løbet af sit liv , går man og tror og næsten er sikker på man er den eneste der har de tanker blir man somregl " bims "
du er ikke alene hehe.. MANGE mennesker har det meget meget værre

Hvem tænker vi til? Det er et godt klassisk metafysisk spørgsmål.

Den egenskab som mennesket udemærker sig ved er, at det eksistere. Eksistens betyder egentlig, at "stå uden for" (sig selv), hvilket betyder at det vi kalder bevidtheden altid står uden for sig selv, i den forstand at den tænker sig selv ikke blot gennem sig selv, men også gennem sine omgivelser. Alt hvad man tænker om sig selv er således tænket gennem den Anden. Spørgsmålet "hvordan har jeg det" kan man kun besvare ved at have en ide om, hvad det vil sige at have det godt, en ide som kun giver mening ved at være medieret gennem en anden, altså forestillingen om, hvordan det at have det godt præsentere sig for den anden.

For mig at se er dette spørgsmål et intuitivt modbevis til substanstænkningen, ideen om at der skulle findes en selvstændig/selvberoende kerne som kan kaldes jeg'et. Dette jeg er altid i en process, hvor det er ved at "afklare" sig selv uden for sig selv. Den vi tænker til er derfor os selv, men en anden. Så at sige.

Er lidt træt lige nu, men sig til, hvis det ikke giver så meget mening.

Hehe det er en endeløs snak den her =)

Men for at en handling skal opstå, skal der være 3 ting tilstede. Ide--> Tanke--> Bevidsthed = handling.

Det er derfor at alle ting vi tænker ikke altid bliver til virkelighed. Fordi man mangler at få bevidstheden med i det.



Men det er ret komisk at iagtage tænkeren udefra. For idet man iagtager tanken, er man netop bevidst, og fuldstændig til stede i nuet. Det er et spændende emne at beskæftige sig med. Man bruger jo kun 10 % af sin hjernekapasitet. Resten er underbevidsthed. Og er det så af underbevidstheden at tanker fremspringer fra? eller opstår de simpelthen bare af sig selv, alt efter hvilke situationer man står i osv?

Som sagt endeløs snak, uden noget konkret svar


Lige til at ryge på kolbøttefabrikken at tænke over....

Sidder du på lur, for at fange folk i deres ignorante udtalelser? Du er altid hurtigere end mig!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Ævlebævle polizei sover ALDRIG!

Hvad så med at skrive tilbage på min PB, din slacker. Du glemte dine trusser her, sidste gang.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Fedt nok svar fungus. Det er sku lidt underligt. Jeg ved stort set altid hvad jeg skal til at formulere som tanke eller monolog, men jeg kan ikke tænke den tanke eller forstå meningen af den, uden efterfølgende at formulere den. Det giver jo ingen mening, for hvordan kunne jeg så have vidst hvad jeg skulle til at formulere?(her passer din forklaring jo fint)
Det er som om at man er nødt til at formulere tanken for virkelig at kunne forstå den, i stedet for blot at have viden om den, so to say. Det er så fucking irriterende det føles bare som en kæmpe flaskehals i hele tankeprocessen som gør at alt går meget langsommere end det "i virkeligheden" behøvede at gøre. Jeg får den fornemmelse af at man ellers ville kunne associere meget mere frit og få mange flere ideer osv. hvis man dog slap af med den forfærdelige fortæller

Er det ikke et forum hvor man diskuterer forskellige emner. Man behøver vel ikke nødvendigvis kildeangivelse på hver eneste ting. Det er jo de ting der bliver skrevet der skal diskuteres. Så fortæl da hvor meget man bruger udover de 10 % og hvor meget der så er underbevidsthed?

Det er ikke så meget et spørgsmål om procenter som det er sprøgsmål om overhovedet at dele bevidsheden op i kvantificerbare kapaciteter. Det underbevidste er jo ikke en håndgribelig størrelse, hvilket bevidstheden jo som sådan heller ikke er, hvorfor det bliver problematisk at snakke om den på den førnævnte måde.

Min tid er for værdifuld til at diskutere idiotiske udsagn. Fat dog at det er en udbredt myte, som helt åbenlyst er forkert. Der er ingen grund til at diskutere det. Man bruger 100 procent. Folk der tror på myten er nede på 50. Underbevidstheden er hele tiden involveret.

Khazim, er det de bundløse? Jeg har ledt sådan efter dem

Kan du henvise til videnskabelige undersøgelser, der beviser at man anvender 100% af sin hjernekapacitet (eller rettere kan anvende), eller er det en myte der er for idiotisk at bruge sin tid på at diskutere? Jeg ved du selv er ret glad for videnskabelig bevisføring og dokumentation.

Kom så med de trusser og lad os se om de er bundløse.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.