Jeg opretter dette topic for at høre, hvordan egodøds-oplevelser har påvirket folk, og om nogle andre har oplevet det samme som jeg har.
Efter min sidste meget voldsomme
oplevelse på svampe (en rettet og mere detaljeret udgave er på vej), er jeg blevet påvirket så meget, at jeg har fået en hel anden indstilling til tingene i mit liv (på en positiv måde!). Men der er en bestemt ting, som har gjort ufattelig meget indtryk på mig. Så meget, at det er kommet fuldstændig bag på mig.
Jeg har nogle gange små problemer med fluer i min lejlighed, da en af mine dejlige planter tiltrækker dem og dermed deres æg. Det har betydet, at jeg tit er stødt ind på små fluer, som jeg har slået ihjel. Efter svampeoplevelsen har jeg ikke kunnet gøre det, men det har ikke rigtigt strejfet min tankegang. Indtil i morges...
Jeg vågnede op, utrolig søvnig, og gik ind på toilettet for at gå i bad. I min sløve tilstand og tankegang så jeg en lille flue på spejlet, som jeg prøvede at slå ihjel. Da min hånd var få cm væk fra den, blev jeg fuldstændig lysvågen fra det ene sekund til det andet. Jeg begyndte at ryste let i kroppen (mest i hænderne), fik koldsved og var meget tæt på at brække mig voldsomt i lokummet. Jeg trak straks min hånd til mig igen uden at gøre fluen fortræd, og satte mig på lokummet for at falde til ro. Aldrig har jeg oplevet at vågne så brat før.
Da jeg satte mig ned, kunne jeg huske at jeg havde set en flue i trippet før og efter jeg døde. Jeg kunne huske hvordan et så lille dyr som en lille flue gjorde så meget indtryk på mig under rusen - jeg havde tænkt at min sjæl ikke var mere værd end dens. Jeg tænkte på, at min oplevelse med at lade min fysiske krop dø og komme væk fra den, nok var ret ens med alle andre mennesker, dyr og planter der blev dræbt.
Jeg har aldrig oplevet sådan en reaktion, når det er kommet til at slå fluer og myg ihjel. Jeg tænkte, at jeg nok aldrig nogensinde kan få mig selv til at gøre det igen, og fortrød at jeg havde slået så mange fluer og myg ihjel i løbet af mit liv.
Er der andre der har oplevet det samme eller noget lignende?
Undskyld den evt. dårlige formulering. Jeg er ikke særlig gode venner med sproget i dag.