Dr. Phibes skrev:
Som videnskabsmand skal man altid forholde sig til om man skal finde en specifik reference på noget, eller om det er almen viden. Skriver jeg fx. om amfetamin, så behøver jeg ikke at finde en reference på at det påvirker menneskets sind. Det er almen viden. Der er ingen som specifikt har gjort noget for at påvise det statistisk. Derfor ser jeg intet behov for en reference på mit udsagn - og det findes der heller ikke. Ingen forskere har sagt "Nå, gutter, lad os lige se om mennesket kun bruger 10 procent!"
Hvis du læser det første link i tråden, så er der to stærke argumenter. Det er set i talrige fMRI studier og der er ikke noget som tyder på at nogen regioner af hjernen kan undværes. En af de mest citerede reviews omkring fMRI har samlet op på data fra omkring 300 artikler. Desuden, hvis ikke vi brugte hjernemassen til noget, så ville der ikke være nogen grund til at slæbe rundt på den, og der ville være selektion for mindre hjerner.
Du skriver hjernekapacitet, hvilket er vigtigt at få med. Jeg har ikke forholdt mig til kognitivt potentiale. Jeg har forholdt mig til at hele hjernemassen tjener en funktion. Selvfølgelig kan hjernen fine-tunes, det ville være idiotisk at påstå andet, men det er ikke ved at man vækker områder som før har ligget døde.
Nej, jeg tænkte det nok. Jeg har læst det link du refererede til og jeg er sikker på, at der ikke er videnskabeligt belæg for at påstå, at vi anvender 100%. Ligeså lidt som der er videnskabeligt belæg for at påstå vi bruger 10%. Jeg er sikker på at hele hjernen har aktive eller latent aktive funktioner, men det er noget min logik fortæller mig og som forskning kunne
tyde på. Er dele af hjernen kun latent aktive er det af stor interesse hvordan de tages i anvendelse og hvilke mulige funktioner de har.
Sandheden er selvfølgelig, at man ikke præcist ved, hvor meget af hjernen man anvender igennem et liv. Den side du henviser til skaber en ny myte. Det er manipulation, du som videnskabsmand burde stille dig kritisk overfor. Om du er videnskabsmand har jeg kun dit ord for, men det skulle ikke undre mig

I så fald burde du ikke skabe nye myter og forvirring.