Som flere af jer også er inde på, har vi et problem når det kommer til leveringen af den (forhåbentligt snart) "lovlige" cannabis, altså mht. lovligt salg i hashbutikker eller i rygercafeer. Så vidt jeg har forstået, er det i Holland lovligt at sælge cannabis i coffeeshopsne, men ejerne kan ikke købe det legalt, og må altså gøre det mere eller mindre gennem bagdøren - ret mig hvis jeg er helt galt på den

Hvis det skal fungere ordentligt, skal det være a'la USA. Jf. filmen "Super High Me" hvor systemet bliver beskrevet: Planterne bliver dyrket med statens tommelfingre pegende opad, hvorfor kvaliteten skal være/er i orden. Dog skal man have en recept fra sin læge, hvilket er _helt_ til grin, da alle skavanker og sygdomme (også de påståede) åbenbart kan udmunde i en recept til køb af cannabis. Det skal bemærkes, at man i Californien - så vidt jeg husker - skal udfylde et notat om, hvornår man sidst har røget og de noterer også, hvor meget man køber; går ud fra at de har en øvre grænse for, hvor meget man må købe/konsumere over en given tid.
Og hjem igen: Banderne i DK vil selvfølgelig ikke se en stor del af deres levevej forsvinde fra den ene dag til den anden uden at reagere. Derfor tror jeg, at ejere af fremtidige hashbutikker vil komme i et stort dilemma, hvis ikke staten gør det ordentligt fra start af. Har ikke selv lyst til at åbne den første rygerbar i KBH, da jeg levende kan forestille mig, at der kan komme nogle onde typer og fortælle mig, hvor jeg skal købe mit hash fra - ligesom de forskellige bander i dag vil have beskyttelsespenge o.lign. hvis man vil sælge større mængder i deres område (har jeg i al fald oplevet at min tidligere dealer har været udsat for). Og for at male Fanden på væggen: Vi kender det danske system: der skal flyve blod, før der sker noget, sorry to say.
Har ikke selv forslag til, hvordan en legalisering skal effektueres, men er bange for at den til enhver tid siddende regering, og specielt når det handler om et så følsomt område, ender med ikke at gøre det godt nok fra start i. Håber de vil lytte til folk der forstår sig på miljøet (dvs. helst ikke KUN folk som Henrik Rindom og politiets "eksperter"), men at de vil sende bud efter folk fra fx USA og Holland og desuden lytte til foregangsfolk hjemmefra, som fx Tuxen: Om nogen har han da formået at sætte fokus på sig selv herhjemme, omend i mindre grad end man kunne ønske sig.
Derudover ser jeg primært også kun positive ting ved legalisering:
- Bedre information til borgerne, som i så mange år har måttet lide under Sundhedsstyrelsens (?) skræmmekampagner med hjælp fra Henrik Rindom, som også kaster om sig med begrebet hashpsykose
- Mere frihed og åbenhed om emnet, forhåbentligt med en efterfølgende hurtig accept: dette kan kun være til gavn for os nuværende brugere
- Bedre kvalitet (krydser jeg virkelig fingre for)
- Penge i statskassen via moms
- Flere frie hænder hos politiet; I ved hvad jeg mener
- Forhåbentlig bedre muligheder for hjælp til folk med et forbrug, der kan kvantificeres som et (evt. begyndende) misbrug
Så ja, jeg sidder også bare og venter på, at den store dag kommer
