|
Jord og Potter
Det første du skal finde ud af inden du går i gang med at dyrke er hvilket
medium du vil dyrke i. Det mest almindelige er at dyrke i en form for jord. Det
kan f.eks. være pottemuld, der måske ikke er det mest optimale, men sagtens
kan anvendes.
Cannabis gror bedst i en sandholdig/luftig jord, der tillader vandet at dræne
relativt hurtigt. Rødderne har brug for ilt, og derfor er jordtyper der er
konstant vandmættede ikke så gode.
Vi skal prøve på at lave en jordblanding der imiterer naturen så godt som
muligt, hvilket vil sige at vores blanding ideelt set skal indeholde følgende 4
komponenter
:
- Luft
- Vand
- Mineraler
- Organisk stof
Luft og vand er lette at skaffe.
Vandet taget vi fra vandhanen, eller hvis du har mulighed for det, evt. fra en
regnvandsbeholder eller lignende. Luften er der af sig selv, hvis bare vi
sørger for at jorden ikke er så tung og våd at der ikke er plads til den.
Efter min mening, er dette faktisk hele hemmeligheden bag succesfuld cannabis
dyrkning : at lave en jordblanding der er så let og luftig som overhovedet
muligt.
Dette vil give rødderne optimal plads og vilkår for at udvikle sig, og jo
sundere og stærkere rødder, jo sundere planter.
Mineraler er stoffer, der ikke kommer fra levende organismer. De er
altså ikke organiske.
I naturlig jord findes mineralerne i form af sand, småsten og ler. Dvs.
egentligt bare "sten" i forskellige størrelser. - Tag en sten og knus
den, og du har sand. Knus det endnu mere og bland lidt vand i, og du har ler.
(lidt primitiv forenkling, men det er ca. sådan det er).
De virker for det første som en slags gødning, ved langsomt at frigive
næringsstoffer som jern, zink, kobber og den slags. Næringsstofferne frigives langsomst fra
sten, lidt hurtigere fra sand, og ret hurtigt fra ler.
Herudover medvirker de til at give jorden en bestemt konsistens og
struktur.
Særligt sand har en stor indflydelse på hvorledes vand optages, gemmes eller
løber igennem jorden.
Vand løber meget let igennem sand, så en meget sandholdig jord, vil typisk
være mere luftig (dvs. indeholde mere ilt) end en jord helt uden sand.
Sand er let at skaffe, så en god og billig måde at forbedre en pose pottemuld,
er at blande den op med ca. 25% sand. Et andet produkt, Perlite, har stort set
samme egenskaber som sand. Det er meget lettere (sand er lidt tungt at slæbe
hjem fra Bauhaus), men desværre også noget dyrere.
Småsten kan være lidt sværere at skaffe i store mængder, men de er vældigt
gode at have i jorden. Der dannes små luftlommer rundt om småstenene nede i
jorden, og det er godt for planternes rødder at vokse igennem disse
områder.
En nem løsning er at købe de såkaldte "leca-sten", der fås i
forskellige størrelser, næsten ingenting vejer og er meget billige.
Det eneste vi ikke kan efterligne, er indholdet af ler, så med mindre du kan
skaffe noget godt ler i naturen, må du undvære det. Lad være med at prøve
på at lave det selv ud af sand eller småsten. Det virker ikke :-)
Det er nu heller ikke så vigtigt, for lerets vigtigste opgave i jorden er at
tilføre en hurtigt tilgængelig forsyning af forskellige
mikronæringsstoffer som jern, magnesium osv., og disse vil vi alligevel tilføre
via. gødning senere. Men hvis du bor et sted hvor der er rigeligt fritliggende
ler, er det altså en god idé at blande 3-5% ler i din jord.
Endeligt skal jorden indeholde noget organisk materiale. Dvs. plante (eller
dyre) rester i forskellige stadier af forrådnelse. Det giver næringsstoffer til
jorden, og er i øvrigt hjemsted for en lang række forskellige mikroorganismer
der også har gavnlig indflydelse på jordens sundhedstilstand. Dette kommer fra
en form for kompost, og er som regel indeholdt i den muld-blanding du
køber i forvejen. Prøv at kigge den grundigt efter, så vil du sikkert se at
den indeholder en del små grene, blade, stængler osv. der er mere eller mindre
rådne.
Forskellige blandinger:
Det bedste resultat får du hvis du laver en blanding af
pottemuld/jord med sand, perlite, vermiculite eller leca-sten. En blanding af pottemuld (50%) sand (25%) lecasten (25%) er
glimrende, billig, og ingredienserne kan skaffes overalt i Danmark (Bauhaus,
Silvan og andre større have/byggemarkeder).
En rigtigt god blanding kunne bestå af pottemuld (50%), Vermiculite(25%)
og Perlite (25%).
Har du adgang til noget god kompost, er en blanding af pottemuld (40%),
sand/perlite (40%) og kompost (20%) også rigtigt god. Du kan evt. læse min guide
til hvordan du laver dit eget kompost hvis du har en have.
Som du kan se, er der mange muligheder, så lad være med at bekymre dig for meget om hvis du ikke kan skaffe alle disse
ingredienser.
Der er utallige muligheder, så prøv dig frem med de materialer du kan skaffe.
Cannabis gror fint i mange forskellige typer jord, og du kan dyrke
med rimelig succes i en simpel pose pottemuld fra brugsen.
Her skal du bare være opmærksom på, at cannabis bedst kan gro i jord der har
en PH-værdi der er så tæt på neutral (dvs. PH=7) som muligt. Cannabis kan
gro rimeligt godt, så længe PH værdien holder sig mellem ca. 6 og 8, så
hvis du finder noget pottemuld med PH et sted lidt over 6 (det er rimeligt udbredt), er
det altså ganske glimrende.
Når du har fået blandet dit jord, skal det selvfølgeligt i nogle potter. De
bedste potter er de firkantede da de bedre kan placeres under lampen. De
udnytter simpelthen pladsen bedre end de traditionelle runde potter, men disse
kan selvfølgeligt sagtens bruges hvis ikke du kan få fat på andre.
Vigtigere er det at potterne er store nok. Du kan enten vælge at plante i
en potte og anvende denne gennem hele væksten, eller du kan løbende plante om i
større potter efterhånden som planterne vokser.
Fordelen ved at starte i små
potter er at du kan have flere planter på lidt plads, og når du så f.eks.
sorterer de dårlige planter og hannerne fra kan du plante om i større
potter.
Under alle omstændigheder kan du gå ud fra, at cannabis kræver forholdsvis
meget plads/jord for at gro ordentligt. Én god tommelfinger regel er at
planterne kræver ca. 5 liter jord for hver halve meter de gror i højden. En
blomstrende indendørs plante bliver typisk omkring 80-120 cm høj, så omkring 10
liter jord er passende hvis du kun vil plante i en potte og bruge den under hele
væksten.
En meget almindelig fremgangsmåde er at plante først i 4-5 liters
potter og så plante om i 10-12 liters potter inden blomstringen sættes i
gang.
Du kan godt benytte små potter under hele væksten, især hvis du ikke lader
planterne vokse sig for store, men der er flere problemer forbudet hermed. Du
skal vande og gøde meget ofte, hvilket medfører risiko for at planterne enten
får for meget eller for lidt vand/gødning, og der er ikke plads til at
planterne kan udvikle deres rødder så godt, hvilket i sidste ende kan give et
dårligere resultat.
Lige meget hvilke potter du bruger, er det vigtigt at de har ordentlige dræn-huller i bunden, ellers samles
der for meget vand her, og det kan få rødderne til at rådne. De fleste potter
man køber har udmærket dræn, men hvis du laver dine potter selv af f.eks.
spande eller lignende, skal du lave nogle gode huller i bunden så vandet kan
løbe ud.
Gødning
Planterne behøver gødning for at gro ordentligt, og du kan bruge næsten en
hvilken som helst gødning der kan købes i almindelige have/byggemarkeder. På en
typisk gødningsblanding angives næringsindholdet af tallene N-P-K, de såkaldte
hovednæringsstoffer ( eng; macro-nutrients) i gødningen. N=Nitrogen, P=Fosfor
(eng; Phosphorus) og K=Kalium (eng; Potassium).
Planter i det vegetative stadie kræver en gødning der indeholder meget
Nitrogen, og mindre Fosfor og Kalium. Planter i blomstring kræver mindre
Nitrogen, og mere Fosfor og Kalium.
En typisk N-P-K ratio for planter i vegetativt stadium kunne være 5-5-5 eller
10-5-5. Det vigtige er her at der er enten lige meget af de forskellige
næringsstoffer, eller mest N.
En typisk N-P-K ratio for blomstring kunne være 5-20-10 eller 2-4-3. Her er
det vigtige at planterne får mest P, mindre K og mindst N.
Problemet med mange færdigblandede gødninger i forhold til cannabis, er
at cannabis yderligere kræver rimelige mængder af de såkaldte sekundære
næringsstoffer Kalk (Ca, Calcium), Svovl (S, Sulphur) og Magnesium (Mg). Inden
du køber en gødning, så check at disse er indeholdt, da nogle færdige blandinger
indeholder meget lidt eller intet af disse. Særligt Magnesium kræves der meget
af, så kan du ikke finde en gødning med nok Mg, kan du købe noget Magnesium
Sulfat/Engelsk salt (eng; Epsom salt) og blande lidt i (1/4 - 1 tsk pr. 5 liter)
når du gøder.
Yderligere skal du være opmærksom på at gødningen skal indeholde de såkaldte
mikro-næringsstoffer Jern (Fe, eng; iron), Zink (Zn), Mangan (Mn, eng;
manganese), Bor (B, eng; boron), Kobolt (Co, eng; cobalt), kobber (Cu), Molybdæn
(Mo, eng; molybdenum) og Klor (Cl, eng; chlorine)
Har du ikke tålmodighed til at gå ud og kigge på gødninger, findes der flere
forskellige blandinger fra f.eks. B´cuzz og Canna der er specielt udviklet til
cannabis. Der er typisk en blanding til det vegetative stadie og en til
blomstring, samt. en anvisning til hvordan det skal blandes og hvor tit du skal
gøde. Disse kan skaffes af flere danske headshops, så prøv at ringe rundt og
forhøre dig.
Generelt kan siges at planter i de første 2-3 uger ikke behøver gødning, da de
får hvad de behøver fra jorden (altså hvis du har købt jord der indeholder
gødning selvfølgeligt). Herefter er det almindeligt at starte med at
give planterne ca. 1/4 styrke gødning, og derefter trappe langsomt op til den
anbefalede mængde i løbet af 2-4 uger.
Endeligt er der den mulighed, at blande forskellige former for organisk gødning
i din jord. Dette kan du læse lidt mere om i udendørs-guiden
hvis du har lyst.
Det kunne f. eks være en god idé at tilsætte en smule
basalt- og tangmel i din jordblanding, især hvis du ikke er sikker på at din
gødning indeholder alle de nødvendige mikronæringsstoffer.
Det vil nok være temmelig uoverskueligt at begynde på at tilsætte og dosere
zink, kobber mv. i løs vægt.
Basalt- og tangmel indeholder alle grundstofferne samt mikronæringsstoffer - og
med en enkelt teske basaltmel og en spiseske tangmel blandet i din jord får
planterne alt de behøver.
Med kombinationen af en almindelig gødning + basalt og tangmel skulle du altså
være rimeligt helgarderet mod at dine planter kommer til at mangle noget som
helst.
Disse kan købes hos www.solsikken.dk,
og koster ikke ret meget.
Lys
Planter kan naturligvis ikke gro uden lys. Du kan dyrke planterne udendørs
under sollyset og opnå fantastiske resultater, men kan dette ikke lade sig gøre,
må du ty til kunstigt lys inden døre.
For at planternes fotosyntese skal fungere, behøver de lys i især det blå og
røde spektrum, men de kan også anvende orange og i mindre grad gult lys. Typisk
siger man at planter i det vegetative stadium har brug for mest lys i det blå
lysspektrum, og planter der blomstrer har brug for mest lys i det røde
spektrum.
Til indendørs dyrkning, skal du bruge mindst 20.000 lumen pr. kvadrat
meter. 25-30.000 lumen eller højere er optimalt.
Hvis du har mindre lys end dette, gror planterne ikke så hurtigt, og
de vil typisk strække sig så meget at det bliver et problem. Planterne ved jo
ikke at de står indendøre, så de vil - ligesom i naturen - forsøge at vokse
sig højere end de omkringstående planter de "tror" skygger for dem.
Der er 2 typer lamper der kan opfylde de krav planter stiller til lys ;
lysstofrør og Højtryks-damplamper ( på engelsk High Intensity Discharge Lamps
eller HID ). Højtryks-damplamperne er langt de mest effektive, og kan fås i tre
forskellige typer ; High Pressure Sodium (HPS ), Metal Halide (MH) og
Mercury Vapour (MV).
Hos danske forhandlere vil du ofte støde på disse betegnelser :
HPS=højtryksnatrium lampe, MH= Metal Halogen lampe, MV=Kviksølvsdamp lampe
Hvis vi sammenligner de forskellige typer, står det hurtigt klart, at en HPS
lampe er langt mere effektiv mht. at producere lumens pr. watt end de andre :
Pære:
Watt: Lumen pr. pære: Effektivitet:
Lysstofrør
40
3000 400 watt
= 30.000 lumen
Mercury Vapor
175
8000 400 watt
= 20.000 lumen
Metal Halide
400
36000 400 watt = 36.000
lumen
High P. Sodium 400
48000 400 watt = 48.000
lumen
Bemærk i øvrigt at MV lamperne er mindre effektive end
lysstofrør.
Da de yderligere udvikler en del varme (og dermed ikke kan placeres så tæt på
planterne) er de helt klart den dårligste type. Undgå dem hellere helt, og
hold dig til at benytte enten lysstofrør, HPS eller MH lamper.
Om lysstofrør :
Indtil starten af 80´erne var lysstofrør det mest almindelige at bruge til
indendørsdyrkning, men i dag hvor HID-lamperne er blevet så billige at anskaffe,
anvendes lysstofrørene næsten udelukkende til at holde stiklinger i live, og
måske til de første 1-3 ugers vækst hvis du dyrker dine planter fra frø. Du kan
anvende lysstofrør som eneste lyskilde, men da intensiteten af disse ikke er så
høj, skal du sørge for at rørene hele tiden er så tæt på planterne som muligt, -
helst 2-3 centimeter. Dette betyder at du må indrette din belysning så den kan
hæves/sænkes efter behov efterhånden som planterne vokser. Planter under
lysstofrør vokser langsomt, både sammenligner med HID lamper og sollys, men de
virker, og har du ikke råd til andet, kan du opnå helt anstændige resultater
hvis du har tålmodigheden til det.
Om HID lamper :
Disse lamper fås som nævnt tidligere i to forskellige typer vi
kan bruge, nemlig MH lamper
og HPS lamper. Begge kan fås fra 70 til 1000 watt, så med de større modeller må
du påregne et vist strømforbrug :-)
(Se evt. lys & strøm Mini-Guiden)
Disse lamper giver fantastiske resultater, og er lysstofrør langt
overlegne.
Forskellen på de to typer er at MH lamperne udsender primært blåt/hvidt lys,
og HPS lamperne primært rødt/orange.
MH lamperne anvendes derfor mest kun til det vegetative stadium, hvorimod HPS
lamperne kan anvendes til både vegatativt stadium og blomstring.
HID lamper er :
-
Effektive. De giver et større lys output i forhold til energiforbruget end
nogen anden type lamper.
-
Kraftige. HID lamper producerer flest mulige Lumen af alle typer lamper.
-
Dyre. HID lamper koster mere end lysstofrør. De kan fås til priser fra
omkring 600 til 6000 kroner.
-
Varme. HID lamper bliver ret varme, og du må sørge for ekstra udluftning.
Lysstofrør er :
-
Billige. Armaturer kan købes for helt ned til 100 kroner. Rør fra omkring
40 kroner.
-
Lette at skaffe. De kan købes i de fleste byggemarkeder,
lampeforretninger og større supermarkeder.
-
Udmærkede til den vegetative fase. De kan bruges til moderplanter og
stiklinger. Nogle foretrækker faktisk lysstofrør på grund af den langsommere
vækst, der muligvis lader rodsystemet udvikle sig bedre.
-
Ikke gode til at blomstre planter. Blomsterstandende bliver små og ikke så
udviklede. Når planterne bliver over en vis højde er lyset ikke
gennemtrængende nok til at nå de lavere grene, blade og blomster.
-
Ikke effektive. 10 styk 40 watts lysstofrør bruger den samme mængde strøm
som en 400 watt HID lampe, men giver et markant dårligere resultat.
Som du kan se af det foregående, er der efter min mening
kun et reelt valg hvis du vil dyrke for alvor: Anskaf en HPS lampe.
Hvis du har råd til to lamper, så anskaf én MH lampe til den vegetative
fase, og en HPS lampe til blomstringen.
Desværre er det lidt mere kompliceret end bare lige at gå ned i den lokale
Føtex og tage en ned fra hylden, for en HPS lampe er en smule mere avanceret end du måske er vandt til fra lampen hjemme på skrivebordet.
En HPS lampe består af følgende dele :
Pære (selve "lampen")
Ballast (Boks med elektrisk grej der får lampen til at virke)
Fatning (E40 fatning - stor udgave af den E27 fatning du kender fra alm.
pærer)
Reflektor (Metal "kappe" der hjælper med at reflektere lyset over
et større område)
Fra venstre : Reflektor, fatning, monteringsbeslag,
pære og ballast.
Disse dele kan købes enten samlet eller hver
for sig.
Jeg anbefaler at du starter med at skaffe et samlet sæt, det er billigere
og så er du også sikker på at delene passer sammen.
Der skal være overensstemmelse mellem ballast og pære, hvilket vil sige at
du til f.eks. en 400 watts pære, også skal have en 400 watts ballast. Lad
være med at prøve på andet, det virker ikke og du risikerer at komme
alvorligt til skade.
Mht. valg af pærer, anbefaler jeg en af de nye typer
med forbedret blåt lysspektrum.
Der findes utallige forskellige HPS pærer, og de virker alle sammen
rimeligt godt, men pærene "Philips Sun/T Agro" og "Osrams
Planta/T" er udviklet specielt til brug i drivhuse, og de producerer
faktisk hele 53000 lumen pr. pære. Ydermere har disse lamper et bedre lys i det blå spektrum end nogen andre HPS pærer, og de er
ikke så meget dyrere end de andre.
Så helt kort : Philips Sun/T Agro og Osram Planta/T er efter min mening
langt det bedste allround valg hvis du kun vil have én lampe der skal kunne det
hele så godt som muligt.
Hvor stor en lampe du
skal anskaffe, afhænger af hvor mange planter du har tænkt dig at dyrke, samt
hvor store du har tænkt dig dine planter skal blive.
En 400 watts pære er perfekt til et areal på ca. 0,8-1,2 kvadratmeter, og på den plads kan du dyrke
4-6 store planter eller 10-12 mindre.
En 600 watts pære er perfekt til et areal på 1-1,5 kvadrat meter, og du
vil så kunne dyrke 2-6 planter mere. 600 watts pærerne er uhyggeligt
effektive, og producerer 90000 lumen eller mere pr. 600 watt (Sun/t 600 watt
giver 93000 lumen). Pris/ydelses forholdet er altså absolut bedst med en
600 watt lampe, og blomstring under en 600 watt giver langt det bedste
resultat jeg har set.
Kvalitetsmæssigt er der efter min mening ingen forskel fra 600 og op til
1000 watt. Du kan dyrke flere planter, men resultatet bliver ikke synligt
bedre.
Jeg tror selv på, at en 600 watt pære er den mest fornuftige hvis du vil
have det bedst mulige resultat, men en 250 eller 400 watt lampe bruger
selvfølgeligt mindre strøm, og er således billigere i drift.
Et kompromis - for at spare strøm - kunne være at købe en mindre MH lampe
til den første måneds vækst (250W) - En større (400W) til næste
måneds, og til sidst en 600-1000 Watts lampe til blomstringen.
Det afhænger naturligvis af hvor meget du gider ofre på det, samt hvor
perfektionistisk du er.
Du kan opnå ganske glimrende resultater med én enkelt 400 Watts lampe, så
lad være med at investere alt for mange penge til at starte med. - Du kan
jo altid købe ind igen hvis du synes det er nødvendigt.
Lige meget hvilken type lys du vælger, er det vigtigt at det bliver udnyttet
ordentligt. Dit armatur/reflektor bør være lavet af et materiale, der
spreder lyset fornuftigt over det område du dyrker på. Helst bør du købe et armatur
med en reflektor beregnet til plantedyrkning.
Meget af lyset vil
ramme væggene og gulvet i det rum du dyrker i, og det er en god idé enten at
beklæde disse med et reflekterende materiale som mylar eller lignende. Hvid
maling er også udmærket, og endeligt kan du bruge sølvpapir som den mindst
effektive løsning. Jeg anbefaler personligt hvid maling, da det er billigt, nemt
at skaffe og holder længe når først du har malet.
Endeligt er det nok en god idé at anskaffe sig en timer ,
dvs. et apparat der styrer hvornår og hvor længe din lampe er tændt. - Det
kan nemlig godt blive lidt irriterende at gå og tænde og slukke for lampen
selv hver dag. (Og måske glemmer man nogle gange lige en time eller to).
Planterne skal have en jævn og stabil døgnrytme, så det nemmeste er altså at
bruge en timer. Disse kan fås ret billigt i de fleste byggemarkeder og
større varehuse, og ellers bestilles fra diverse grow- og headshops via internettet.
De fleste modeller er mere eller mindre ens. Du tilslutter
timeren til en stikkontakt, og derefter din lampe til stikket i timeren. Timeren
har så en urskive (eller et elektronisk ur på de lidt dyrere modeller), og her
kan du indstille tænd/sluk tidspunkt.
En advarsel : Nogle af de allerbilligste timere kan ikke holde til den ret store
strømstyrke en HPS lamper bruger når den tændes. De kan svigte, hvilket
resulterer i at lampen enten ikke tænder, eller ikke slukker igen. Det er især
de helt billige modeller der ofte fås til under 50 kroner. Jeg har ikke set
problemet ved dyrere modeller, så lad være med at spare netop her. En
ordentlig timer er ikke voldsomt dyr (fra omkring 100 kroner), og det ville
jo være træls at få ødelagt sine planter, eller i værste fald ; at
forårsage en ubehagelig kortslutning der brænder hele bygningen ned.
Timerens kapacitet (højeste strømstyrke den kan håndtere) angives i
Ampere (A), og du bør købe en der kan klare 15 Ampere eller højere.
Vær i øvrigt opmærksom på om timeren har mulighed for at videreføre et
stik med jordforbindelse eller ej.
Herover : Timere med hhv.
elektronisk og mekanisk indstilling af tid.
ADVARSEL : HID LAMPER er ikke legetøj. De bruger
store mængder strøm, og kan være farlige hvis de ikke behandles korrekt.
Inden du sætter strøm til noget, så læs
denne SIKKERHEDSGUIDE:
Kompromiser
Ofte stillede spørgsmål:
Kan jeg bruge en halogen lampe?
Hvad med almindelige pærer?
Jamen hvad så med plantepærer fra brugsen?
Kort fortalt : Nej -- Ingen af disse virker. Du kan godt få planterne til
at gro lidt, men de bliver aldrig særligt gode og kommer aldrig til at
blomstre ordentligt.
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at
skaffe en HID lampe, er der således to nødløsninger du kan benytte. De
virker ikke ligeså godt, men er trods alt bedre end ingenting.
Mulighed nr. 1, er at benytte sollyset indendørs, ved at dyrke planterne i
vindueskarme, og mulighed nr. 2 er at benytte noget billigere lys. - F. eks
lysstofrør eller de såkaldte energisparepære.
Ideen med sollys i en vindueskarm er sådan set rimeligt god. Især hvis du
har et rum hvor der er flere vinduer. Solen flytter sig som bekendt i løbet
af dagen, så hvis du kan flytte planterne efter den, er det selvfølgeligt
at foretrække.
- Faktisk vil jeg sige, at hvis du har mulighed for dette, kan du opnå
rigtigt fine resultater, men det er selvfølgeligt lidt besværligt at gå
og flytte rundt på planterne hver eneste dag.
Solen står op i øst :-) ... Så start med at stille planterne i et
østvendt vindue, og flyt dem så i løbet af dagen. Til et sydvendt vindue
ved middagstid, og til et vestvendt sidst på eftermiddagen.
Generelt får sydvendte vinduer mest lys i løbet af dagen, så hvis du ikke
gider flytte rundt på planterne, så stil dem i et sydvendt vindue hele
tiden. Evt.
kombineret med lys fra lysstofrør/sparepærer når der ikke er så meget
sol.
Dette virker ... Ikke så godt som HPS, men planterne gror og kan blomstres
under dette lys.
Hvis du går i gang med at investere i lysstofrør, så
vær opmærksom på at disse også fås i mange forskellige typer med
forskelligt farvespektrum osv. Der er nogen med meget blåt lys, og nogle
med mere rødt/gult lys. Kig hvad der står på pakken inden du køber,
eller spørg din forhandler.
Hvis du vil vide mere om sparepære og lysstofrør, kan du læse denne
guide.
Frø
Sidst men ikke mindst, skal du naturligvis
have
fat i enten nogle frø eller stiklinger for at du kan komme i gang. Hvis du kender
nogen der kan give dig nogle stiklinger er det klart det nemmeste og hurtigste.
Du slipper for at bruge tid på at dyrke hanplanter du alligevel skal smide ud,
og du slipper for problemer med frø der ikke vil spire, tager lang tid om at
spire osv. Hvis du ikke kan skaffe nogle stiklinger, kan du jo blive nødt til at
købe nogle frø.
Der er utallige forhandlere på nettet og i den virkelige verden der sælger
cannabis frø, så det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i, og da
mange af disse firmaer er ret så hæmningsløse i deres reklamer for deres egne
planter, kan det til sidst blive yderst svært at bestemme sig for hvilke frø man
skal købe.
Hvis det er dit første forsøg på at dyrke cannabis anbefaler jeg helt klart
at du skaffer nogle billige frø. Enten fra noget godt skunk du selv har røget,
eller fra en billig, pålidelig forhandler. Det er en god idé at øve sig lidt på
nogle ikke alt for dyre frø, før du kaster dig over en type til flere hundrede
eller tusinde kroner og ødelægger den :-).
Lad dig heller ikke
friste alt for meget af de - ofte yderst overdrevne - reklamer, der lover dig
planter der vokser lynende hurtigt og giver adskillige kg. topskud. Start med
nogle af de gode, gennemprøvede stabile arter som f.eks. Skunk #1, California
Orange og Northern Lights, eller læs dig til noget mere viden på http://www.cannagenetics.com eller
http://www.cannabis-strains.com/.
Sunde cannabis frø kan se ud på flere forskellige måder. De er som regel
3-4 mm lange, runde, og brunlige i farven. Dette kan variere en del, og du kan
finde frø der er nærmest sorte og frø der er mere lysebrune/lidt grålige i
det. Frøene kan også have pletter eller striber i lysere farver. Det er helt
normalt. Friske frø skal se sådan lidt voksagtige og skinnende ud, og
skallen skal være helt intakt. Grønne og hvidlige frø er som regel ikke
ordentligt modne, og vil sandsynligvis ikke spire ordentligt.
Du kan mærke om frøet er helt dødt ved at klemme lidt på det. Det skal
være helt hårdt. Hvis det giver efter for trykket, noget af skallen smuldrer
af, eller det falder helt fra hinanden, er det dødt og kan ikke bruges.
 
Herover : Ting du skal se efter inden du planter dine frø. De
lyse frø er sandsynligvis umodne, og de brune har for mange revner og
sprækker i skallen (De er ca. 3 år gamle). De vil måske kunne spire, men
kan du få fat på nogle bedre frø så gør det.
Herover: Gode, sunde frø. Farverne kan variere meget, men skallerne er
intakte, og frøene ser rimeligt friske og blanke ud. Frøene til venstre er
helt friske fra i år, de andre er fra sidste år.
Setup
Når du nu har skaffet alt det udstyr du
behøver, skal du finde ud af hvor meget plads du vil bruge til projektet.
Dette afhænger selvfølgeligt af hvor mange planter du vil dyrke, hvor
store du regner med de skal være og endeligt ; Om du vil have
planterne stående frit fremme, eller om du vil skjule dem ved at dyrke i et
skab, en kommode eller lignende.
Det tager ca. 3-4 måneder (eller længere hvis du vil have den rigtigt
stor) at dyrke en plante og blomstre den. På den tid vokser en plante
sig ca. 1 til 1,5 meter høj - afhængig af sorten, og hvor
meget lys den får samt hvor meget du beskærer og opbinder den.
Du skal altså finde et sted/rum/skab, der er højt nok til at du kan have
en plante på mindst en meter stående, samtidigt med at lampen/lamperne kan
hænge over dem med en rimelig afstand så du ikke brænder planterne af.
Du skal regne med at der skal være ca. 20-60 cm mellem planternes top og
lampen. Hvor langt, afhænger af hvor kraftig (i Watt) din lampe er, samt
hvor god udluftning du har i hele rummet. Som en tommelfinger regel, skal en
400 Watt lampe hænge mellem 30 og 40 cm over planternes top. Lamper
med lavere watt kan hænges tættere på, og kraftigere lamper skal længere
væk. Jeg vil med vilje undlade at komme helt nøjagtigt ind på hvor langt,
eftersom det er meget forskelligt fra situation til situation. En god metode
er at mærke efter med oversiden af din hånd. Hold den der hvor toppen af
planterne skal være, og mærk efter hvor varmt det er. Der skal helst ikke
være over 35 grader, og hvis du på nogen måde har en fornemmelse af at du
er ved at brænde dig eller at det er ubehageligt, så er det alt, alt for
varmt for planterne.
Dernæst skal du have monteret lyset på en fornuftig måde. En meget
almindelig fremgangsmåde, er at hænge lampen i kæder fra loftet, således
at den kan hejses op og ned og følge planternes vækst. En anden måde er
at have lampen hængene i en fast position, og så dyrke planterne på
hylder der kan hæves og sænkes.
Til sidst skal du have sørget for, at det rum/skab du dyrker i er malet
hvidt, eller på anden måde beklædt med materiale der reflekterer lyset
tilbage på planterne, og det er også en udmærket idé at lægge et eller
andet fornuftigt materiale på gulvet under planterne, for du skal regne med
at der løber vand, jord og gødning ud af bunden på potterne. Du kan
selvfølgeligt stille planterne i skåle eller på en eller anden form for
bakker, men det er nu alligevel en god idé at lægge noget plastic ud over
hele det område du bruger til at dyrke.
Et skab kunne f. eks indrettes på denne måde :
 
Det er nok det mest simple du kan gøre.
Gulvet er beklædt først med sort plastic
(affaldssække), væggene er malet hvide, og til sidst er lampen hængt op i nogle kæder fra silvan til omkring 20,-
kroner. Det
eneste der var bare en lille smule vanskeligt, var at bore huller til ledninger nederst i
skabet. Husk at bore et ekstra hul så du kan få en blæser eller to
derind.
Lampen skal hænges ordentligt og sikkert op. Ikke noget fusk med søm og
skruer der næsten sidder fast, tynde snore/reb, tape og den slags. Lampen
bliver meget varm, og hvis den falder ned på planterne mens du ikke er
hjemme, kan du være rimeligt sikker på at der går ild i det hele.
Brug materialer af god kvalitet, og vær sikker på at du monterer dem
perfekt.
Hvis du har to eller flere lamper, kan du overveje om det ikke var en god
idé at indrette flere adskilte rum. Så kan du bruge et til konstant
vegetativ vækst, et andet udelukkende til blomstring, og måske et med
lysstofrør til stiklinger og en enkelt moderplante eller to?
Du behøver kun ét rum og én lampe, med hvis du alligevel går i gang med
et større indretnings projekt, hvor du alligevel skal til at ommøblere og
flytte rundt på diverse ting derhjemme, er det en god idé at overveje at
gøre det på en sådan måde at der er plads til udvidelser i fremtiden.
Vær f. eks opmærksom på om der er stikkontakter og strøm nok der hvor du
dyrker. - Kan du sætte en ekstra lampe til hvis du får lyst? Er der plads
til at den evt. kunne hænge et sted? Kunne der blive et rum mere?
Osv...
Det er selvfølgeligt svært at forudse, men jeg advarer dig ; Cannabis
dyrkning er altså rimeligt sjovt, så man kan nemt blive hooked og få lyst
til at forsøge sig med større, bedre og vildere ting.
Så skal du i øvrigt sørge for at der er mulighed for ordentlig udluftning
der hvor du dyrker. Det er yderst vigtigt at planterne får masser af frisk
luft, at der ikke bliver for varmt eller for fugtigt. Cannabis vokser bedst
ved en temperatur på mellem 25 og 29 grader celsius, så hvis du anvender
HID lamper kan der nemt blive for varmt. Køb evt. et termometer, og hæng
det op i dit gro-rum. De mest velegnede er efter min mening den type hvor
selve sensoren sidder på en ledning, så den kan flyttes rundt og måle
temperaturen forskellige steder i rummet. - På den måde ved du altid helt
nøjagtigt hvor varmt der er lige der hvor planterne står.
Problemer med varme, løses naturligvis
bedst ved at sørge for at der er god udluftning. Under HID lamper skal du
være meget opmærksom
på hvor varmt der bliver umiddelbart under lampen. Hvis der bliver mere end
omkring 35 grader ved toppen af planterne, er det en god idé at sætte en
blæser til at blæse luft henover planterne, da toppene ellers kan blive
forbrændte.
En anden fordel ved at have god luftcirkulation i rummet, er at planternes
stammer bliver kraftigere og mere stabile. I naturen påvirkes planterne jo
også af vinden, og hvis de gror i et helt vindstille rum, bliver stammen
oftest tynd og spinkel, og kan i de værste tilfælde slet ikke bære vægten
af planten. For at undgå dette, kan du sætte en mindre blæser til at blæse
direkte på planterne mens de er små. Ikke alt for voldsomt, men nok til at
bladende og stammerne bevæger sig lidt:
 
Bliver der alligevel for varmt i dit rum, kan det yderligere være nødvendigt at installere
decideret udsugning/ventilation. De fleste
byggemarkeder har ventilatorer, rør og tilbehør, så lad være med at købe
grejet hos en head/growshop, da det typisk er 2-3 gange dyrere. Hvis du
dyrker i et rum med mulighed for at åbne et vindue eller en dør til et større
rum med bedre ventilation, er det dog for det meste tilstrækkeligt til at
du kan nøjes med det.
Det er godt hvis du kan lave gennemtræk i dit grorum, men ulempen ved for
mange vinduer er selvfølgeligt at de kan være svære at mørklægge helt.
- Og når du skal blomstre dine planter, kræves der totalt mørke om
natten. Det skal du selvfølgeligt have med i dine overvejelser.
Hvis du har store problemer med varme, er her lidt mere om ventilation
og udsugning.
Forhandlere
Der findes selvfølgeligt utallige forhandlere, der alle har en eller flere
af de ting du skal bruge, og jeg kender selvfølgeligt ikke dem alle.
Alligevel synes jeg at et par stykker skal nævnes, på grund af at de enten har
særligt gode produkter, eller fordi de generelt har et godt ry blandt
hjemmedyrkere.
Hvis du ønsker en grundigere oversigt over links til forhandlere, diskussions
fora, growguides mv. så besøg denne side hos Dansk Cannabis Forening :
http://www.arevad.com/forum/viewtopic.php?t=24
Jord og Gødning :
Her anbefaler jeg forretningen http://www.solsikken.dk
. De fører et pænt sortiment af forskellige jordblandinger, gødninger mv. -
og alt er økologisk, og i øvrigt ikke særligt dyrt.
De leverer også pr. postordre, så hvis du har mod på at bruge produkter der
ikke er direkte fremstillet til cannabis dyrkning tror jeg ikke du kan finde en
meget bedre forhandler.
Perlite, vermiculite mv. kan bestilles hos http://www.nordic-bonsai.dk.
Lys, pærer mv.
Her ser det lidt værre ud mht. danske forhandlere. Jeg kender kun
forretningen http://www.hydroponics.dk,
der har et rimeligt anstændigt udvalg af både lys og tilbehør til cannabis
dyrkning. Desværre er de ret dyre, så jeg anbefaler at du bestiller de varer
du skal bruge via nettet fra f. eks Tyskland. Jeg har selv meget gode erfaringer
med: http://www.hanfburg.de .
Frø:
Prøv at søge på nettet efter "marijuana seeds" eller noget
lignende, og jeg lover dig du vil få et chok. - Der findes virkeligt mange der
sælger frø. De fleste af dem er nogle fuskere, der bikser nogle frø sammen,
kalder dem et eller andet smart og forsøger at score kassen på det. To
forhandlere er efter min mening i en klasse helt for sig selv, nemlig http://www.seedsdirect.to
og http://www.hempqc.com. Førstnævnte
tager også mod visa-kort.
Ellers er frø-branchen lidt af en jungle, og inden du kaster dig ud i den,
anbefaler jeg at du checker en side som http://www.seedbankupdate.com
, der blandt andet beskæftiger sig med anmeldelser/advarsler mod skruppelløse
forhandlere.
|
