
Jeg kunne godt tænke mig at få en diskussion om Fluor igang, hvilke virkninger/bivirkninger det har, og om det overhovedet har en gavnlig effekt på mundhygiejnen? Vi bliver storset dagligt bombarderet med oplysninger omkring hvor vigtigt Fluor er for forebyggelsen af huller i tænderne, men her på det sidste er jeg blevet i tvivl om der overhovedet er noget hold i det - er det bare propaganda ligesom så meget andet vås det bliver slynget ud i medierne, eller er der sandhed i det?
Det startede med en af mine venner begyndte at tale om hvor skadeligt fluor er, at det nedsætter intelligensen, er kraftfremkaldende, giver knogleskørhed samt mange andre ubehageligheder. Jeg var meget skeptisk i starten naturligvis fordi det strider stik imod alt hvad jeg har fået af vide og lært, men det åbnede samtidig op for en vis nysgerrighed, så jeg begyndte at læse.
Desværre finder jeg det meget svært at gennemskue troværdigheden af de forskellige artikler der kritisere Fluor, sikkert pga. mine tidligere overbevisninger om emnet, men på den anden side - hvorfor kritisere Fluor hvis der ikke er noget om det, hvad får disse mennesker ud af det - desuden går de samme argumenter igen og igen i forskellige artikler jeg har læst, så måske er der noget om det?
Her er et lille udsnit om Fluor jeg har valgt:
"Fluor er et grundstof som findes i naturen, kemisk bundet i forskellige mineraler, som flusspat = (kalciumfluorid), apatit = (fluorholdigt kalciumfosfat) og kryolit som består af natriumaluminiumfluorid.
Fluor findes i meget små mængder i drikkevandet i form af det meget tungtopløselige kalciumfluorid.
Fluor fremkommer som biprodukt i form af natriumfluorid, ved aluminiumfremstillingen. Allerede i 1943 udtalte den amerikanske lægeforening, at fluor er en almindelig protoplasmisk gift, som kan ændre cellernes stofskifte, ved at hæmme visse enzymer.
Trods disse advarsler er fluor - som natriumfluorid - siden 1950'erne blevet brugt i små mængder som tilsætning til drikkevandet, tandpasta og senere til mange andre dentalprodukter. Undersøgelser der blev fremlagt dengang så ud til at vise, at fluor reducerede antallet af huller i tænderne!
Fluor-ionen frigives let fra natriumfluorid og er meget giftigt, mere giftigt end bly og næsten ligeså giftigt som arsenik. Natriumfluorid er tidligere blevet brugt som insekt- og rottegift, men alligevel har læger og tandlæger gennem mange år ikke haft betænkeligheder ved at anbefale, at der tilføres et så giftigt stof til befolkningerne. Man propaganderer for fluortilskud, til trods for, at mange undersøgelser har vist, at fluor kun har en lille eller slet ingen virkning på forebyggelse af huller i tænderne.
Disse undersøgelser har man undladt at oplyse tandlæger, læger og offentlighed om. Derimod har man med mellemrum oplyst tandlæger og offentlighed om resultaterne af andre cariesundersøgelser, med følgende konklusion: "At det med stor sandsynlighed er tilskud af fluor, der har nedsat cariesfrekvensen".
Ved nærmere gennemlæsning af disse undersøgelserne har man kunnet konstatere, at de er uvidenskabelige, idet fluorpåvirkningen ligeså godt kunne være forårsaget af mange andre faktorer.
Langvarig tilførsel af fluor er kendt for bl.a. at være årsag til cancer og knogleskørhed ligesom det påvirker immunforsvaret og ødelægger bindevævet, og det er meget små mængder fluor igennem lang tid, der er tale om.
Nye kinesiske undersøgelser viser, at hjernens udvikling er meget følsom for fluortilførsel og at påvirkningen fra fluor i miljøet allerede begynder i fostertilstanden og barnealderen, hvor udviklingen af nervesystemet foregår hurtigst.
"Da fluor akkumuleres i kroppen og tilførsel nedsætter intelligensen, bliver slutresultatet, at befolkningen får mindre mulighed for at engagere sig og evne til at opdage eller modstå tyranni". Sådan skriver Valdamar Valerian, medlem af det internationale Society on Fluoride Research., i sin nye artikel. (1)
Den større og større anvendelse af fluor i tandplejen, med den begrundelse, at det reducerer antallet af huller i tænderne, er en alvorlig forurening af miljøet med et sundhedsfarligt grundstof og derved en forøget risiko for vores liv og helbred." -
http://www.realiteten.dk/vis.php?id=72&sektion=sundhedDer står en hel del mere information på siden, så den er et kig værd.
Men nu til sagen, hvad mener du om fluor? Har det nogle nyttige egenskaber i henhold til tandplejen, eller er det hele bare et stort røgslør der dækker over en beskidt lille hemmelighed?
EDIT: Har lavet en lille afstemning i toppen, giv jeres mening til kende!

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.