Hejsa, jeg brugte rigtig meget tid på dette website da jeg var 14-15 år gammel, og tænkte at det kunne være sjovt lige at følge op her 12 år senere!
Dengang jeg fandt psychedelia.dk, var jeg er en nysgerrig unge, og kort efter at jeg havde prøvet at ryge pot med min storebror første gang, blev jeg grebet af rusmidlernes verden. Heldigvis gik der nogle år inden jeg begyndte at eksperimentere med andre ting, mest fordi jeg ikke kunne få fat i ret meget ovre på Bornholm, hvor jeg født og opvokset. Dengang ville jeg vide alt om alle stoffer, hvordan de så ud, hvad de kostede. Jeg husker tydeligt at jeg prøvede at forstå hvad forskellen mon var på kokain og amfetamin, og det er skægt at tænkte tilbage på at jeg engang var så uskyldig. Måske også en smule trist, at jeg ikke længere er det...
Jeg mindes at have opdaget bandet 'Shpongle' igennem en tråd herinde, da jeg var de 14 år. Jeg var fascineret af det psykedeliske miljø, og uden at have prøvet psykedeliske "stoffer" vidste jeg at det var en sund, åben og hjertevarm verden at begive sig ud i. På skrivende stund har jeg i hvert fald haft 50 gode trips, og et par der har været rigtige slemme, primært på LSD og svampe, men også på en masse andre weird substanser som changa, LSA, DOM og DOB.
Min nysgerrighed for psykedelika ledte mig senere på sporet af psy-trancen og i dag er det én af mine allerstørste passioner, især festivalen OZORA bor i mit hjerte. Desværre ledte det danske mainstream psytrance miljø (tænker fx på tamtam og elements) mig også ind i en kedelig verden med misbrug af stimulanser, og det at være påvirket var pludselig en hverdags ting, og noget der blev ret normaliseret. Det er først senere hvor jeg har fundet nogle gode mennesker i miljøet, som passer på sig selv og hinanden, at jeg indser at man godt kan have et fornuftigt forhold til party-drugs. Jeg gik ud fra at det ikke var en mulighed, da jeg i starten ikke kunne få øje på nogle mennesker der så ud til at have et nogenlunde sundt forhold til stofferne.
Her tænker jeg mest på stoffer såsom kokain og amfetamin. Jeg har jo altid vidst at man skal holde sig fra opiater fordi at man bliver så pisse afhængige af dem - den opfattelse har jeg nu også af kokain, og havde jeg bare vidst hvor afhængig man bliver af det lort, havde jeg været mere forsigtig. En bitter erfaring, som jeg ved at jeg ikke står alene med.
I dag har jeg et kokain-misbrug men til gengæld har jeg lige kvittet hashen efter ca. 10 år som daglig forbruger... Ketamin er jeg ret glad for, fordi jeg bliver så vanvittig poetisk når jeg tager det derhjemme på sofaen. Jeg forstår stadig ikke helt hvad fanden det gør ved mig, men jeg føler at jeg på én gang bliver forvirret og afklaret samtidig... Det er en underlig rus men jeg er overbevist om at jeg får noget ud af det. Måske laver jeg en anden tråd hvor jeg går mere i dybden med det...
Nå, det var min hilsen
Tak til jer der insisterede på at jeg var for ung, men alligevel tog mig seriøst. Og hvor er det altså bare vidunderligt at se at siden lever videre, blev helt nostalgisk bare af at se sidens lay-out! Det kan da være jeg skal begynde at bruge siden lidt igen.
Og hvis der skulle sidde en teenager og læse med her, så husk at pas på dig selv, jeg har mistet en del af mig selv til stofferne, og det er noget der tynger hjertet, og som aldrig rigtig kan heales!
BTW var ikke helt sikker på hvor jeg skulle oprette denne tråd, men syntes den passede bedst her under 'generel stofanvendelse'.