Wellhvadnu skrev:
Jeg har en hel debat om det. Tråden hedder “Amfetamin misbrug?”
Men jeg ved godt hvad du mener
All right. Kan godt se, at du allerede har erkendt dit problem - godt gået! Jeg vil ikke lige gå hele tråden og alle svar igennem, men umiddelbart lyder det som om, du ikke har taget kontakt til et Misbrugscenter endnu, hvilket jeg på det kraftigste vil anbefale dig at gøre.
Jeg er ikke selv fan af at være overstimuleret, så derfor har jeg aldrig haft et misbrug af stimulanser; kun som del af et blandingsmisbrug hvor andre stoffer var mere dominerende. Afhængighed er dog stadig afhængighed, og langt størstedelen af os har brug for hjælpen fra andre til at komme på den anden side.
Du kan også opsøge en NA gruppe, såfremt du bor i nærheden af en (tjek deres hjemmeside for grupper og deres mødesteder). Dette kræver naturligvis lidt mere umiddelbar aktion fra din side, og kan virke grænseoverskridende. Du behøver ikke sige noget under mødet, men kan blot bruge den times tid, det tager, til at iagttage og se, om der muligvis er en person, som du så kunne have lyst til at række ud til bagefter. Igen, det kræver lidt gå på mod, men de langt de fleste er utroligt venlige.
Jeg håber du får det bedre snart.