Først, tak for dit gode svar!
"Og nogle former for skade kan man ikke meditere sig ud af!"
Korrekt! Men man kan ALTID meditere sig ud af den eventuelle lidelse der medfølger skaden. Man kan sagtens være helt og aldeles lykkelig, selvom man er skadet.
Det er ikke så relevant for den her debat, men en meget interessant snak omkring hvordan smerte og lidelse ikke følger hinanden. Buddha sagde det så simpelt: "Pain is certain. Suffering is optional".
Og hele min ideologi ligger i, at jo mere dybfølte vi er, jo dygtigere er vi til at reparere vores system. På den måde kan man meditere sin skade mindre, og hvis det er en skade der under de fysisk love kan repareres, så kan man altså accelerere reparationen væsentligt ved at være til stede i smerten.
"Men du kan gøre arbejdet meget mindre for dig selv, f.eks. ved at tage benzodiazepinen inden du får det dårligt af coken osv."
- Uenig/enig. Uenig da benzodiazepiner i min optik direkte slukker for adgangen til de mere subtile energier. Det gør altså ikke arbejdet mindre, men det lukker af for de dimensioner, hvori arbejdet især ligger. Derfor kan du ikke mærke ubehaget længere. Enig i at dette fænomen kan være gavnligt, hvis man er en organisme der ikke er udrustet til at gå ind i ubehaget. Hvilket er tilfældet i de fleste tilfælde i det samfund vi lever i. Man bliver dog reduceret til krybdyrtilstand, af at tage for høj en dosis benzodiazepiner. Jeg kan beskrive det i chakra-systemet, transpersonlig psykologi-begreber eller mere 'videnskabeligt' (nok ikke ifølge ægte videnskabsmænd) med elektromagnetiske bølgelængder eller vibrationsfrekvens hvis det har interesse.
Hvilket bringer mig til en observation fra din side; "behøver det egentlig at være en modsætning til den videnskabelige forståelse?"
De er nemlig lige præcis *ikke* modsætninger, men én og samme. Det er ikke to sider af samme mønt, det er én side, der ser forskellig ud alt efter hvor man står! Der er uendelige måder at se enhver ting, og hvis man lærer at se dem på samme tid, finder man ud af at de siger præcis det samme!
Og så siger du; "Eller er det lige så meningsløst at sige at det virke ved at gå i forbindelse med en receptor som det er at sige at denne samtale blev skrevet på taset? Jeg tror det lidt."
Jeg forstår ikke hvad taset betyder, men jeg tror jeg forstår budskabet. Det er komplet meningsløst, og det er der en hvis ro i. Det gør det ikke mindre spændende.
"Jeg skriver fra hjertet lige nu"
Fra den sætning kan vi med sikkerhed sige så meget: Du er ikke dit hjerte. Dit hjerte er en del af dig, men det er ikke dig.
Kort sagt, så er dit sind delt op i 4 dele (som er delt op i 4 hver). I toppen er der dit intellekt. Det er et værktøj, du kan bruge. Man bruger tit begrebet "skarp" om en person, med et sundt intellekt. Bag intellektet ligger ens identitet - Hvad man personligt identificerer sig med. Mange vil nævne deres nationalitet, deres religion eller deres region. Graver man dybere, møder man ens hukommelse. Der er 8 typer hukommelse (som jeg heller ikke vil ind på), som bidrager til din organisme. Og graver man dybere endnu, vil man møde dét, som vi kalder "det kollektivt ubevidste", nogle kalder det "universet", nogle kalder det "Gud", og så videre.... Sådan som jeg forstår det.... På sanskrit, hindi osv er der m a n g e ord for det. Pointen er, at det dybeste er transcendent og uden grænser.
Men det er godt nok noget af et sidespor, endnu en gang
"Helt enig, samme her. For mig er det festen jeg dyrker og derfor det, de forstærker, men det er en genial opdagelse og hvis det blev taget til sig af mainstreamen kunne det have smukke resultater."
Jep! Det er allerede ved at ske. Har i månedsvis inden lockdown hørt at København flød over med ketamin fx, hvilket vil sige en giga kollektiv nedsmeltning ;D
Jeg vil også lige clarify. Når jeg bruger ordet meditation, mener jeg *enhver* form for meditativ proces. Det er ikke nødvendigvis stillesiddende aktivitet. Man kan altid være meditativ. Selv når man snakker med andre mennesker, kan man meditere. Så når jeg bruger begrebet, dækker det over et kæmpe univers af begreber, teknikker og resultater heraf. De danske og engelske sprog er geniale til at beskrive ydre fænomener, men de kan ikke følge med, når man snakker om indre fænomener og tilstande. Der er sanskrit væsentligt bedre.
Desuden er jeg meget enig i festens værdi. Min oplevelse, efter at have arbejdet intensivt med traumeforløsning og helbredelse i mig selv og med andre er, at en fest kan være et kraftigt værktøj til at fremme helbredelse og udvikling. På grund af den kollektive nedsmeltning af egoer der sker, så folks sande farver får lov at skinne. En god fest er i virkeligheden bare en gruppemeditation. Hvem har ikke været på festival og set hvordan nogle mennesker folder sine inderste ting ud på et ocean af forskellige muligheder - og det er dét, meditation handler om. At kende sit inderste. Jeg mediterer med dans, sang, når jeg cykler, når jeg løber, når jeg spiller computerspil!
"Lige her er vi uenige. Jeg tror det kommer an på hvad du vil opnå ved dit liv og hvad din krop kan lide. Nogle lærer at socialisere på deppressanter og er glade for det resten af livet! Hele ideen om at stoffer har noget specielt med spiritualitet at gøre (f.eks. i forhold til at spille counter-strike)er et levn og i mine øjne det et narrativ vi bør være på vagt over for... fordi at det er et narrativ og cirka lige så sandt som noget andet narrativ man kunne tro på."
Jeg er meget enig med hvad du skriver omkring hvad man vil opnå og hvad ens krop kan lide. Hvis dét man vil opnå er at dyrke sit livs rejse, og intet andet, og man vil bruge stoffer, så skal man hellere tage LSD end benzodiazepiner. Tingene har deres natur, og benzoers natur er en nedlukning af energier. LSDs natur er en åbning af energier. Det vil ikke sige, at du ikke kan bruge benzoer til noget produktivt. eller at LSD ikke kan gøre mere skade en gavn. Ligeledes, med counterstrike eller ethvert andet eksempel vi kan fantasere os til, det handler om
hvordan man bruger detPersonligt for mig er det et sakramente at indtage en substans. Hvis vi snakker destruktivt brug af stoffer, så er det noget andet. Alkoholen gjorde helt sikkert mere godt end ondt i starten, for de fleste alkoholikere - de kunne vel nok slappe mere af i sig selv. Men det varer ikke ved, hvis man misbruger stoffet. Det kan sagtens også være positivt fra start til slut, som det eksempel du nævner hvor man høster glæde af det hele livet. Derfor er det meget vigtigt for mig, at ære stoffet før, under og efter brug. Det kan jeg mærke i min organisme og i min proces, er en vigtig del af at formindske skadelighed.
I forhold til at stofferne udelukkende virker ved at agere med receptorer - jo, det kan man vel godt sige, vil jeg tro. Jeg har ikke så meget egentlig videnskabelig baggrund på området. Vi har vel også hormoner, der på samme måde udelukkende virker på receptorerne? Ens receptorer er en del af hjernen, som er en del af nervesystemet, og det er vist ikke ukendt, at man ikke kan påvirke ét sted af nervesystemet, uden at noget andet reagerer. Hvis jeg prikker din tå med en nål, er det så kun din tå der kan mærke det? Ligeledes, hvis MDMA introduceres for din hjerne, oplever du så ikke velbehag i hele din krop?
"Har du nogle tips til en begynder? Jeg har selv svært ved at finde egentlig ubehag når jeg prøver."
Lad være med at lede efter noget. Hvis der ikke er noget ubehag, så kan du jo bare nyde at sidde i ro. No harm done
HVER gang du kommer i tanke om, at du kan lave øvelsen, så gør det. Meningen er, at man lærer at være opmærksom og bevidst, i flere situationer (aware er et bedre ord).
Her er øvelsen: Bemærk hvad der sker i din krop lige nu. Luk øjnene hvis det gør det nemmere for dig. Hvis du sidder på en stol, og kan mærke stolen på dine baller, så mærk det. Hvis du er glad, så mærk det. Hvis du ikke kan mærke noget, så mærk det (!). Hvis der sker noget bag øjenlågene, så mærk det. Hvis du taler med en person, og du bliver utålmodig over deres langtrukne forklaring, så mærk det.
"Det vil jeg gerne høre mere om. Jeg har længe følt mig sepereret fra mine medmennesker. Men ikke dyr! *shrug*"
Illusionen om separation. Det er noget af en sag, at tage hul på. Teorien går på, at ligesom månen roterer om jorden, og jorden om solen, så roterer solen sig også om noget. I indisk (ikke indiansk
) religion snakker vi om en "større sol". Det er ikke usædvanligt, at en stjerne roterer om en anden stjerne. Videnskaben er dog i dag ikke enige i, at solen roterer om en stjerne. Så måske er det på et plan, der ikke er det fysiske. Hvem ved. Tanken er, at som solsystemet bevæger sig væk fra den store sol, bliver mennesker dummere, dør i en tidligere alder og får flere sygdomme.
Ifølge min og en del andres matematik, så var solsystemet på sit mørkeste punkt, længst fra den store sol et sted mellem år 700 - 1300 e.kr. (det er mit estimat, der er et hav af teorier). Hvilket vil sige, at det var her, mennesker havde det 'værst'. Det passer med hvad vi kalder "Den Mørke Middelalder".
Måske giver det også menning i forhold til de gennemsnitlige forhold blandt mennesker, at de har været stigende siden cirka der? Det er på det tidspunkt, at videnskaben blomstrer, mennesker begynder at få idéer, og det fører bl.a. til bedre lægevidenskab som gør vores gennemsnitlige levetid længere.
I forhold til illusionen om separation, så er den en af de ting, der forstærkes som vi bevæger os væk fra den store sol. I satya yuga, når vi er tæt på, forstår vi alle at vi er det samme. Grunden til du kan finde recognition i dyr er, at de ikke besidder evnen til at projicere som mennesker. Når en hund føler skam, så siger den ikke til dig "Du føler skam!". I et fornuftigt samfund, ville vi anerkende at hvis én føler skam, så føler vi alle skam. Så det ville være ALLES fælles ansvar (uden en byrdesfølelse) at se til, at vedkommende fik behandlet deres skam.
Se billederne:
"Det er ligesom med et brækket ben; hvis det ikke bliver behandlet så er du skidt stillet.
"
Korrekt. Som med alt andet ubehageligt, skal du behandle det. Ville du fortsætte som om det ikke var brækket, og spille fodbold? Hallo?
Et brækket ben er et traume. Hvis man ikke behandler et traume ordentligt, så kan man få varige men. Har du aldrig hørt om nogen, der har noget tilbagevendende med benet, efter de brækkede det? Eller én, der blev lagt i fuld narkose under en operation, og efterfølgende havde voldsomme mareridt?