Puha OP. Jeg er ked af at høre at du er i sådan en skod situation. Cravings er virkeligt en bitch at håndtere.
Siden dette skriv har jeg næsten været påvirket hver dag, jeg forstår udemærket hvordan det føles, når suset dybt inde i én trækker dine tanker i retningen af relapse, den vanvittige tankebesættelse der rammer en som et lyn. Jeg kender det når alle de tilladende tanker begynder at pible frem - "ahr så slemt var det alligevel ikke", "jeg kan godt styre det, bare engang imellem", "ej fuck it, jeg er ligeglad" osv.
Ja, det er desværre normalt at det tager lang tid. Men jeg har nogle gode og dårlige nyheder. De gode er at det bliver lettere med tiden. De dårlige er at det kan tage rigtig lang tid, og måske nok bliver en kamp for livet. Desuden er det en usandsynlig dum idé at begynde på det skidt igen, du har allerede begyndt at mærke jerngrebet om ens sjæl, vil du have det skal være strammere? This is no joke homie, det kræver en viljestyrke af stål, men du kan godt. Hvis du lægger mærke til hvordan trangen rammer dig, så læg mærke til hvor kortvarig intensiteten egentligt er (hvis du da ikke fodrer tanken konstant). Tricket er at holde ud, no matter what så hold ud, distraher dig selv på hvilken som helst måde! Det er nærmest som meditation - selvom tankerne bliver ved med at komme tilbage så bare accepter dem og move on, gør det med trangen istedet, lad være med at fodre den. Det er selvfølgelig latterligt meget lettere sagt end gjort, desværre.
Jeg vil råde dig til at være død ærlig overfor dig selv og skrive nogle ting ned, eventuelt 4 kolonner:
Fordele ved at fortsætte med at indtage opioider (kortvarige og langvarige).
Ulemper/konsekvenser ved at fortsætte (kortvarige og langvarige).
Hvis du kommer frem til at konsekvenserne nok engang kommer til at overskygge fordelene, så hold for guds skyld fast på det stykke papir og tag det frem når trangen kalder - mind dig om hvad det er du står overfor.
Jeg kan godt fortælle dig at det ikke bliver nemmere hvis du falder i. Jeg tænker stadig den dag idag tilbage på min beslutning om at relapse efter min aller første clean periode. Hvor let min situation så ud i forhold til nu, hvad jeg har måttet ofre for at få mit elskede junk tilbage i livet.
Straight up, du risikerer at dopen bliver en mere integreret del af dit liv, at det tager over på en måde der er uhyggelig svær at forstå hvis man ikke selv har prøvet det. Det bliver sværere og sværere at slippe det element i dit liv der gør din egen skabte elendighed håndterbar. Det er absurd at dét der er med til at trække én ned i dybderne, samtidig er det der gør dig glad og tilfreds og gør livet værd at leve.
Det som i starten var en jagt på eufori og afstand bliver mere og mere en flugt, og linjen hvornår det skifter er forbandet svær at identificere før det er for sent.
Hvis du allerede nu ved at der er situationer der trigger din trang, så prøv at undgå dem. Eller prøv at forbered dig på dem, og vid at de forsvinder igen.
Du har prøvet opioider, du kender rusen og ved hvordan det kan tage fat i dig. Buddy det bliver ikke nemmere hvis du lukker det ind i dit liv igen (specielt ikke din psykiske afhængighed taget i betragtning), hvis du vil af med de nasty fucking cravings så må du bide i det sure æble og holde ud.
Er det virkeligt det værd?
Det er jo selvfølgelig helt op til dig selv, men vid at du højest sandsynligt træder i fodsporene fra andre stakkels misbrugere - narkoman motorvejen lige ud til nåleparken. Pas på hvor du træder mester.
Nu ved jeg ikke hvad der fik dig til at stoppe originalt, men prøv at mind dig selv om det min ven. Der var sgu nok en rigtig fornuftig grund;)
Jeg ønsker dig virkeligt alt det bedste, og har den ypperste medfølelse - afhængighed af denne karakter er fucking insane, det er dog ikke umuligt at vinde. Men nu ved du desværre hvorfor man siger at den svære del først kommer bagefter (de akutte abstinenssymptomer).
Pas på dig selv, og brug alle resourcer du overhovedet har til rådighed for at overkomme trangen. Er sikker på du nok skal overkomme alt det her bullshit hvis det er det du virkelig sætter dig for, men det bliver selvfølgelig ikke uden kamp.