Tak for jeres støtte. Fuck en omgang.. var måske lidt for påvirket til, at ytre mig på dette forum i går. men havde bare så mange følelser der skulle ud, og vidste ikke lige, hvor jeg skulle komme ud med det.
Mht. terapi, misbrugscenter, dagbehandling, døgnbehanding og ikke mindst psykiatrien er der intet der har hjulpet, derfor er jeg en smule tilbageholdene når det kommer til disse tilbud. Misforstå mig ikke, har da stadig kontakt til psykiatrien og misbrugscenteret... men det er ikke meget. Problembet er, at de fylder mig med diverse former for psykofarmaka. Har været hele møllen igennem (flere former for antipsykotisk, flere former for antideppressiver, methylphenidat, sturattera... your name it.. og intet har hjulpet.
Har dog altid kunne finde ro i benzoerne og alkoholen. Og man går som regel efter det der hjælper i øjeblikket, om det er skadeligt eller ej. Jeg er jo ikke dum, bare desperat for at få lidt ro. Men jeg må jo lære, at finde den ro på en anden måde inden det stikker helt af igen. For jeg sidder ikke helt i saksen endnu. Mht, Psykolog kunne det måske være en mulighed, det har jeg aldrig rigtig givet en chance.
I Januar måned blev jeg udskrevet fra mit døgnbehandlingstilbud. min udtrapning varede lige præcis seks måneder. selve behandlingnen stod på i 4 måneder og så var jeg urdskrevet (var nok helt ikke klar på at face virkeligheden dagen efter jeg havde indtaget min sidste risolid). Der gik lige prævis en måned og jeg var full blown misbruger igen. Det fik jeg dog hurtigt sat en stopper for, med hjælp fra min kontaktperson, og blev hurtigt udtrappet igen. Har da også holdt den misbrugsfri lige siden lige siden. indtil for to uger siden..
Men Nu står jeg pludselig i en situation, hvor jeg har så skide meget at miste. Der er for en gangs skyld styr på mit liv, og det er det der virkelig skræmmer mig. det har jeg aldrig rigtig haft, altså noget, at miste. Ønsker virkelig ikke, at tabe det hele på gulvet igen, og bruge endnu et år af mit på behandlingssystemet, eller resten af mit liv på misburug, udtrapning og behandling. Og ja det tog sku et års tid fra jeg startede udtrapningen, før jeg følte mig helt oven på igen.. det var den tid det tog at komme oven på igen, det er skr noget skræmmende stads de benzoer. HOLD JER FOR ALT I VERDEN FRA DET LORT!!
Mit store dilemma, er dog at jeg er valgt, at flytte til Jylland fra København, i den naive tro, at man kan flygte fra sine problemer. Uanset, hvor du flygter hen vil problemerne altid følge med.. Nu står jeg bare uden venner og bekendtskaber og det er da en smule ensomt.
Men Jeg håber da på, at jeg kan nosse mig sammen til, at melde mig ind i nogle sportslige fælleskaber, om ikke andet for at skabe nogle nye sunde relationer og endda få noget motion.
Endte alliegevel med, at drikke en flaske vin og æde +20 mg clonazepam i går aftes. og fik ikke mere end tre timers søvn. Så håber ikke mit indlæg bærer præg af, at jeg stadig er en "smule" påvirket og i søvnunderskud.
MVH. Hytteost
|