Bismann
Jeg mener heller ikke, at man skal holde sig fra alle disse rusmidler. Jeg fortæller bare, hvordan det for mig ser ud til at hænge sammen. Man vælger selv, om man ignorerer det fuldstændig, om man tager lidt hensyn til det eller bliver hyklerisk. Det blander jeg mig ikke i. Det handler igen om balancen, man skal have tilpas meget af det hele men ikke for meget.
Det er ikke helt passende, at sammenligne forskellige sukker arter fra slik, med sukker arter fra frugt, kartofler mel osv. Det er rigtigt nok, at flere af de arter findes både i naturlig mad og slik, sodavand, øl osv. men sammensætningen og koncentrationen er vidt forskellig. Der er vel en grund til, at at man bliver totalt sukker skæv af at drikke en Fanta eller spise en pose Haribo. Det er som dårlig gade Kokain. Der er vel også en grund til, at folk som spiser meget af sådan noget ikke ser så sunde ud, til forskel fra dem som spiser nogenlunde god kost og bevæger sig som et menneske skal.
Så nej det skal ikke undgås, men afbalanceres.
"Kan du give et eksempel på en transcendental erkendelse, der ikke kan gøres i ego-tilstanden?"
Jo kig på David Erritzøe´s forskning. 80% af hans depressive klienter som var behandlings resistente imod alle andre antidepressive midler og terapi bliver helbred af en eller to Psilocybin sessioner. Det er vel et tegn på erkendelser, som ikke viste sig at være mulige at gøre udenfor trancen, eller hvad synes du selv? Sagt med andre ord, var det ikke muligt for disse personer at erkende hvorfor de var depressive i ego tilstanden, men i trancen tog det 6 timer lidt forsimplet. Det kræver selvfølgelig både forberedelse og integration osv. Men det har jeg forklaret lidt om i denne tråd:
https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... 90&t=53644I Grof´s bog "Den Indre Rejse 3" tror jeg det var, er et eksempel på en klient som blev helbredt for et ekstremt tilfælde af bihulebetændelse som havde stået på i 12 år, som ikke viste sig at være helbredeligt igennem klassisk lægevidenskab. Man troede først, at problemet var af ren biologisk karakter,og kvinden kom ind til behandling af sin depression som var forårsaget af bihuleproblemet. Pludselig på en session bliver hun helbredt for bihulebetændelsen, hvilket chokerede Grof og resten af teamet ret meget. Der er mange af de Case historier, i de bøger. Den Indre Rejse 1,2,3 er ca. 1000 sider sammenlagt, så hvis du er interesseret i det, kan du selv læse op på det. Men det er svært at forholde sig til og forstå, når man ikke har praktiseret terapien.
Personligt er jeg født med for korte akillessener. Jeg fik sådan nogle gips støvler på helt fra min baby tid, for at strække dem til. Jeg husker selvfølgelig intet af det, men mine forældre har fortalt hvor forfærdeligt det var, fordi jeg tud græd timevis hver eneste dag, da det tydeligvis gjorde så ondt at have dem på. Det har selvfølgelig hjulpet på problemet, men jeg har hele mit liv gået på tæer uden at mine hæle kom ned på jorden. Jeg kendte ikke til andet, så det var bare, hvad det var. Til en session i starten af Juli måned sidste år på 900mg Meskalin Hcl + 450µg LSD havde jeg en process, hvor mine ben rystede og spasmede helt vildt i ca 2-3 timer. De trak sig sammen og sparkede ustyrligt ufrivilligt i alle retninger, og det gjorde pænt nas. Da jeg kom ned og sessionen var ved at være overstået, rejste jeg mig op og stod for førstegang i hele mit liv på mine hæle hvilket var dybt chokerende for mig, og det har jeg gjort siden. Er det ikke pænt syret?.
Jeg har oplevet mange lignende fænomener igennem trancen. Hvis du vil høre flere, siger du bare til.
I alle de tilfælde, hvor man ikke har gennemskuet tryllekunstnerens tricks, hvordan kan vi vide, at det rent faktisk er tricks og en illusion og ikke ren magi han udøver? Kan du bevise det? Og kan du i virkeligheden bevise, at alt du oplever(også de tricks, du tror, du har gennemskuet), ikke er en illusion? Personligt oplever jeg hele eksistensen som en kæmpe illusion, men illusionen eksisterer rigtigt nok.
I virkelighedens verden, set ud fra mit perspektiv, er der ikke særlig meget vi rent faktisk kan vide. Vi tror, vi ved, indtil vi finder ud af, at sådan var det ikke. Også tror vi igen, at nu ved vi, indtil vi igen finder ud af, at sådan var det heller ikke, og sådan fortsætter det ud i uendeligheden. Men det er en interessant process, for hvad skal vi ellers gøre?
Jeg vil lige understrege, at jeg ikke mener, at væren er ligegyldig af den årsag. Men den er en leg, der er ikke noget seriøst over den, og alt hvad vi tror, vi ved, er kun for sjov. Det handler om at nyde det, være god ved hinanden, kærlig, omsorgsfuld, nærværende, ægte og ærlig. Det er det vigtigste og den højeste viden og visdom. Den endegyldige sandhed finder vi aldrig ud af, da universet er alt for kompliceret til det(derved ikke sagt, at vi ikke skal prøve at forstå, det mener jeg, at vi sagtens kan). Derfor mener jeg, at man ikke skal tage videnskaben alt for højtydeligt, den er bare endnu en religion, som til forskel fra nogle andre er systematisk analytisk sammensat. Den er sjov, smart og den er fed, men ikke nødvendigvis sand(jeg mener dog absolut, at man skal tage seriøse forskningsprojekter og resultater seriøst). Jeg mener faktisk, at man opnår uendeligt mere indsigt i både sig selv og universelle love igennem en omgang i trancen, end man gør ved at læse al eksisterende videnskabelig og religiøs litteratur. Men jeg er fucked up
Altså sagt med andre ord Bismann, så mener jeg ikke, at vi nogensinde med sikkerhed kan vide, hvad der rent faktisk sker. Vi oplever alt muligt forskelligt, selv om vi kigger på samme objekt. Et eksempel kunne være "Ø siger, alle svaner er blå, Bismann siger, nej mange er hvide. Jeg svarer, kan du bevise det, og du siger, ja og peger på en svane og siger, se den er hvid. Men jeg nægter og siger, at jeg ser, at den er blå". Primære og sekundære egenskaber, vi kender det begge to fra John Locke. Jeg kunne i princippet godt sige, at jeg ser en hest, imens du ser en svane. Hvordan skal man bevise, hvem har ret? Men det betyder ikke, at vi ikke kan drøfte, hvad det er vi oplever for at se, om vi ikke kan komme tæt på en nogenlunde fælles sammenhængende forklaring, for dialogen er en vigtig del af eksistensen. Den er nemlig sjov.
Nu har jeg selv haft fornøjelsen af at opleve hvordan kvantefysikken fungerer i praksis igennem trancen, derudover har jeg også læst Bohrs bog Atomer Naturbeskrivelse og Menneskelig Erkendelse, som for mig faktisk er lidt svær at læse. Og jeg synes det er tydeligt at se hvorfor. Bohr har nemlig selv uhyggeligt svært ved at forklare fænomenet, da det stort set er umuligt. Det er ligesom det undviger, for hvergang man prøver. Det er i hvertfald nemmere at forstå igennem den direkte oplevelse, end det er igennem en andens forklaring. Bohr bruger selv tanke eksperimentet for at forklare komplementaritets princippet, hvor han fortæller, at man kan opleve musik på to forskellige måder. Den ene er igennem analysering, og den anden er hvor man bliver i et med musikken, og det sidste er trancen.
Nu siger du, at du ikke kan se, at der er meget der taler for, at den trance inducerede virkelighed skulle være tættere på oprindeligheden, end oplevelsen af, at det skulle være sådan. So far so good, det vil jeg give dig ret i, at det er der nok ikke. Men har du noget andet at basere din virkelighed på, end din oplevelse af den? Altså at "Bismann, sidder foran sin computerskærm, inde på psychedelia.dk, og diskuterer eksistens og sundheds filosofi med en skør gut som kalder sig Ø", har du noget andet at hænge det op på, end at det opleves sådan? Kan du bevise overfor mig, at det rent faktisk er sådan, hvis du kan, hvordan gør du så? Kom gerne med et bedre eksempel, hvis det passer dig bedre.
Som før sagt mener jeg ikke, at der er nogle af disse fænomener, der som sådan er mere rigtige end andre, alt er for så vidt lige, men egodøden og enheden med Altet(den super kosmiske tomhed) føles som tættere på den oprindelige og alt omfavnende kraft. Det man i videnskaben sikkert ville kalde Big Bang, men de fleste af os som gør meget i trancen er ret enige om, at der sker en helvedes masse forskellige Big Bangs, forskellige steder henne, på mange forskellige tidspunkter, i uendeligt mange forskellige parallel universer hele tiden. Lige nu og lige før og lige om lidt, og før det og efter det osv. I Taoismen kalder man det bare Dao, i Buddhismen kalder man det universets hjul, og i Kristendommen som ellers efter min forstand ikke er særlig veludviklet, kalder man det Gud. I min verden er alt det samme, energi i bevægelse.
Om filosofi er videnskab, vil jeg ikke gøre mig for klog på. Nu har jeg gået på DTU, og der synes man i hvert fald ikke, at filosofi er videnskab. Men der synes man næsten heller ikke, at de teoretiske fysikere på KU er videnskabs mænd. Det er kun Ingeniørkunst, som er ægte videnskab der
Så jeg tror, det er en længere diskussion, der er også mange der ikke mener, at psykologi er videnskab, I don´t know. Men jeg er i hvert fald enig med dig i, at al videnskab udspringer fra filosofien, da tanken er det første. Derudover mener jeg personligt, at filosofien er langt foran den videnskab som kræver fysisk analyse, da det går så ufatteligt langsomt. Men et eksempel på, at fysik videnskaben mellem andet også er alvorligt anvendelig, er nemlig Aristoteles´s hypotese om at et tungt objekt ville falde hurtigere imod jorden end et let. Det viste sig at være ukorrekt, efter at man havde udført et eksperiment. Så alt har sin egenskab.
Når jeg kigger på en baby, ser det for mig ud som om de transcenderer ret meget, hvilket vil sige, at de har adgang til trance logikken. Det giver også mening, i forhold til at man ikke husker noget fra den tid, da hukommelsen er en egofunktion, eller sagt lidt smukkere en tid og rum funktion. Jeg har heller aldrig personligt set et ondsindet baby, så det er også i overensstemmelse med, at de har indsigt i den kosmiske etik og moral. Sidst ser det også i den grad ud til, at de er bevidste om deres behov, da de giver klart og tydeligt udtryk for deres følelser og det fylder ligeså meget hos dem, som det gør hos os voksne, vi har bare tildels glemt at være i kontakt med det. Det er det, de kan.
Jeg har aldrig set en baby bide eller slå ud efter et andet individ med vilje, heller aldrig set dem stjæle eller pisse deres forældre i ansigtet imens de bevidst griner. De kan jo ikke engang styre deres fingre, endnu mindre slå på nogen eller stå på deres ben.
At græde pga. ubehag er at være i kontakt med ens inderste følelser og behov. Man giver udtryk for hvad man føler, og derved også hvad man har behov for.
Når man er i stand til at stjæle f.eks., har man for lang tid siden udviklet sig en tid og rum funktion.
Ja det ser ud til, at vi har to meget forskellige verdens opfattelser, og derved også forskellige opfattelser af, hvordan vi finder ind til vores egen kærne, eller som du siger kilden til hvem vi er. Som jeg ser det, har du et ret empiristisk verdenssyn(ret mig endelig hvis jeg fejltolker Bismann), hvilket er ret udbredt for dem som ikke har oplevet trancen. Jeg har et dualistisk verdenssyn, og hælder nok mere over imod rationalisterne, hvilket er meget typisk for dem som har oplevet trancen. Dvs. for mit vedkommende, er mine kærne værdiger konstante og uforanderlige, og noget jeg kun kan udfolde til fulde, ved at komme i kontakt med dem igennem trancen. Man kan sikkert også kalde det selvet. Og dog kan de finpudses og finslebes på det mellemmenneskelige plan, sådan at de passer godt ind i det miljø hvor jeg opholder mig. Dette gøres i relation med omverdenen og andre mennesker som du er inde på, igennem tid og rum tilstanden.
Jeg forstår godt, at du ikke tror, at det kan lade sig gøre, at fjerne sine tilegnede anskuelser. Du har jo ikke oplevet det, og så er det egentlig umuligt at forestille sig.
Man kan sagtens tage brillerne af, man kan alt muligt forskelligt, det er kun ens egen angst, der begrænser hvor meget man vil vide. Grof sagde at LSD er det samme for psykiatrien, som microskopet er for kemien, eller kikkerten for astronomien. Altså man kan zoome ind på, hvem man egentlig er og hvorfor.
Det kan man så synes om, hvad man vil. Men nu har jeg prøvet Grof terapien ret mange gange efterhånden, og mine observationer siger altså, at han har fat i noget.
Okey jeg har som før sagt ingen indsigt i Hegel, så jeg kan simpelten ikke udtale mig om det. Men Kant havde indsigt i trancen, det er sikkert og vidst, ellers kunne han ikke have den filosofi som han havde(og jeg ved godt, at det bare er min mening, og at jeg sagtens kan tage fejl).
Det er som udgangspunkt ikke uvidenskabeligt at arbejde med trancen, det er der mange videnskabsmænd som har gjort, og andre der gør nu. Men det interessante er, at igennem disse videnskabelige eksperimenter, viser det sig, at trancen gang på gang trodser de andre videnskabelige love.
EDIT: Jeg har i dag omformuleret en sætning, da jeg synes, det var respektløst skrevet. Beklager til dem der nåede at læse det.