Den originale artikel er et meta-studie af en masse MRI data (altså hjerne-skanninger) af stor-brugere af cannabis eller alkohol (groft sagt, hvert studie de har inkluderet i meta-studiet, har givetvis haft visse variationer i formål.)
Artiklen handler alene om, hvordan disse to stoffer påvirker hjernemasse ved vedvaret brug. Ud fra det, kan man udlede viden om kognitive forhold. Grå substans er fyldt med neuron-somaer og hvid substans er primært axoner (altså "nerve celler" og "samlinger af nerver.")
Man skal huske, at dét at noget bliver brugt (f.eks. cannabis,) ikke betyder, at det virker. Mig bekendt er der heller ikke specielt solid evidens for brug af medicinsk cannabis til noget som helst - endnu, det kommer så småt, nu hvor forskningen kan tage fart.
Mine anekdotiske erfaringer, samt hvad der kan udledes rent biokemisk, gør dog, at jeg (og mange andre) finder det oplagt, at det kan hjælpe på f.eks. smerter og ubehag (og sikkert også meget andet, når man kan lave bedre stoffer / kontrollerede blandinger, der virker på endocannabinoid-systemet.)
Det værende sagt, tror jeg ikke der er nogen solid evidens for brug af cannabis ved PTSD (tænker det må være meget individuelt, og sikkert yderst kontraproduktivt i mange tilfælde). Ved glaukom kan cannabis hjælpe lidt ved akut højt tryk, men da det har en kort effekt er det ikke et brugbart middel, da det vil kræve en dosering hver 3-4 time hele døgnet (så vidt jeg er bekendt, i hvert fald)
Men alt i alt handler det studie, som artiklen citere, overhovedet ikke om eventuelle medicinske fordele ved cannabis, men om mulige skadelige effekter. At en eller anden ansvarlig i studiet så udtaler sig om det alligevel, er lidt ved siden af pointen.