Søvnparalyse er imo den nemmeste måde at opnå ud af kroppen oplevelser - bare forsøge at sove når man ikke er rigtig træt - midt på dagen er godt. Det starter næsten altid med at jeg kan se ud gennem mine lukkede øjenlåg, og se et rum der ligner meget det jeg lå i før, feks kan jeg ligge og se noget på en slukket skærm, som måske er forskudt fra hvor det originalt stod. Næste fase er at dykke længere ned i det, og så ender det som regel med at jeg også forskyder mig, så jeg feks ligger inde i væggen, eller under madressen/i selve sengen. Derefter oplever jeg næsten altid at blive slået ihjel (set inde eller ude fra), eller andre mareridts agtige tilstande. Det skal dog siges, at det tit er meget intenst, og ikke særlig behageligt. Hvis du vil forsøge dig, så er et råd der har hjulpet mig meget, at hvis man holder vejret, så stiger pulsen, og kroppen vågner ret hurtigt igen.
Det kan også gøres mens man er påvirket (min erfaring er mest med at gøre det med ketamin og svampe), og plejer at resultere i at drømmen opleves klarere, og det er nogle mere langt ude ting man oplever, ofte er det også noget mere behageligt. Husker særlig engang hvor jeg hang ude ved siden af en stor fremtidsagtig rumstation, der var i kredsløb om jorden feks, så langt ud kommer jeg sjældent med søvnparalyse alene. Med svampene, går det ofte noget hurtigere - der kommer rigtig mange billeder op for det indre øje på kort tid.
Meditation er også en god måde at komme tættere på sine indre processor, fordi det netop er det, at se hvad der sker når man bare sidder.
Min hovedregel når det gælder drømme, er at man får efter hvor meget energi man ligger i det. Hvis jeg vil drømme i nat, og bruger energi på at indstille mig på det, så får jeg en klar drøm, hvis jeg da ikke falder en en fælde jeg selv har lagt (stresser over det, og bryder balancen). Alt hvad der kan ligges til det er kun godt, og det indbefatter selvfølgelig også hvad der er nævnt, og en drømmedagbog (eller at man er god til at huske dem, og gider tænke over dem i hverdagen). Fokus på ens drømmeverden, er alfa omega.
En sidste ting jeg gerne vil kaste lidt fokus på, er hvad betydningen er drømme overhovedet er. Et spørgsmål som jeg har brugt en del tid på, "er det bare psykologisk affald der bliver projekteret op på den indre skærm, eller er der en dybere mening med det?". For mig virker det klart til at være den sidste, mine drømme hænger sammen med hvad jeg oplever, undgår jeg en træls situation i virkeligheden, så opstår den i mine drømme. Noget jeg ønsker at undgå, eller der for alt i verden ikke må ske, så kommer der en drøm, som konfrontere mig med det (sådan lidt in your face
). Drømme kan også være af mere guddommelig karakter, hvor man oplever at brænde nallerne ved at tage egoistiske valg, eller temaer der ikke er gode for en, og på den måde kan de virke som en slags kompas.
Jeg kan ikke helt bedømme om jeg rammer lidt ved siden af emnet, men jeg håber det kan bruges alligevel.
Edit: Mens jeg sidder her og samler tankerne om det, så virker ketamin helt klart som go-to stoffet, hvis man ønsker (delvist) stofinducerede ud af kroppen oplevelser.