Jeg har endnu ikke prøvet psykedeliske stoffer ud over hamp. Men når jeg hører trippende venner fortæller om deres trip, hvad end det er midt i trippet eller bagefter, så kan jeg se nogen slående ligheder mellem den shamanistiske rejse og det psykedeliske trip. Jeg har dyrket shamanisme i et par år efterhånden, og den shamanistiske rejse foregår ved at man lytter til en kraftig, monoton trommen, og således rejser man ind i en af de paralelle virkeligheder efter kraft, oplysning eller hjælp til dette eller hint.Under rejsen henvender man sig til kraftdyr eller hjælpere og har visioner der relaterer til ens søgen. Andre metoder kan være ændret bevidsthed ved ændring af ens synsfelt - ved at bruge sit perifere syn, eller " vision quest ", hvor man tilbringer en nat i naturen, vågen, for at se syner. Under en sådan vision quest har jeg bl.a. oplevet at blive i stand til at se farver udenfor det menneskelige øjes spektrum - vildt. Shamanisme er min spirituelle vej, og jeg er villig til at gøre alt hvad det kræver for at følge den. Jeg er dybt fascineret af urterne og svampenes bevidsthedudvidende evner og har en eller anden fornemmelse af, at det vil blive en del af min vej, men jeg tør s´gu ikke prøve det. Men fascination og tiltrækning er ofte den første indikator af, at man er på vej til at følge en indskydelse og gøre noget, man ikke tør. Shamaner har gjort det i årtusinder, so why shouldnt I? bange for det dårlige trip og for at miste kontrollen. Nogen erfarne brugere af psykedelia der har et godt råd til en som mig?
|