Ø: Jeg er helt enig i at karmaloven er universel, det ligger lidt i ordet. Så selvfølgelig gælder samme regler og normer for alle, dyr som menneske, plante, sten, planet, guder, dæmoner osv. Vi mennesker er bare så heldige at vi kan praktisere det, dharma eller hvad man skal kalde det, som ingen andre! Jeg kan (som mange af jer sikkert også kan) ofte mærke hvad der er universets naturlige gang, og handler i alle disse tilfælde derefter, men nogle gange opstår tvivl, og dér kan det være svært at handle i følge de absolutte normer som du kalder dem. Desuden kan der opstå blokader eller tåge, som gør at man ikke kan 'høre' universet. De fleste forstår jo det basale med ikke at være grådig, ondskabsfuld o. lign., men i komplekse situationer kan det være svært at skelne mellem logik, lyst og universets vilje. Især hvis man er vant til at lytte til sin indre synder, og agerer ud fra grådighed og lign., kan det være nær umuligt at 'slukke' for de selviske tanker og lytte til universet... Hvis det giver mening
"at optjene god karma" skal ikke tages så bogstaveligt Ø. En mere passende måde at sige det på er "at rense ens (karmiske) energi". For det er i virkeligheden hvad man gør. Og det er ikke egoistisk med mindre man gør det for ens egen skyld, og dette vil svække processen betydeligt. Det gør jeg personligt ikke, den lykke jeg får ud af det er blot en bonus. Men det vil jeg ikke skrive om i denne tråd. Smid en pm hvis det er.
Dog vil jeg gerne høre hvordan du ved at du følger de absolutte normer? Kan du høre universet fortælle dig hvad du skal gøre, eller rettere sagt, mærke det? Bliver du påvirket af andre mennesker, hvis de handler ud fra selviske intentioner?
Apollo: Jeg tror på at en uselvisk handling altid er en god ting, men jeg tror ikke det renser dig så meget som det kunne, hvis du har en selvisk bagtanke. For mig handler det om vane og konstant analysering af egne tanker, intentioner og handlinger, med mindre man får foræret indsigten på anden vis - så er man sjældnere i tvivl om hvad man skal gøre. Ved at analysere sig selv kan man påbegynde en modificering, som, hvis udført konstant eller tæt på konstant, kan rense sindet og åbne for kontaken til universet, eller hvad man skal kalde det.
Fritzie: Jeg er helt enig. Man kan starte med at prøve at gøre det til en vane, i de situationer hvor man ved det er det rigtige. Så bliver det en selvfølge, og allerede der er man jo godt på vej, i hvert fald i det materielle plan. Det er i det spirituelle at det bliver svært - det er jo skjult for de fleste af os til hverdag, og med mindre vi stræber efter at komme til sandheden dér, så er det virkelig ikke nemt. Især i et samfund hvor det generelt ikke er anerkendt, pga 'manglende beviser'.. men det er en anden sag.
Dejligt brugbare svar. Tror ikke jeg har formuleret mig efter hensigten fra start, men det håber jeg at jeg har rettet lidt op på nu, må dog indrømme at jeg er ret omtumlet i dag pga alkohol de sidste par dage.
