Psychedelia.dk

Hej erfarne psykonauter.

Vi, min kæreste og jeg, har gennem et par år snakket om psykedelisk terapi mod depression.
Min kæreste har gennem omkring 6 år taget antidepressiver (SSRI, Sertralin, 100mg/dag), med en kort pause for omkring 2 år siden.
Ingen af os synes det er fedt, at hun tager antideprressiver, men det er en nødvendig hjælp for hende, for at kunne være i sig selv og fungere i job og hverdag.

Hun beskriver selv tilstanden, uden medicin, som mylder-tanker båret af følelse af tom-, modløs- og og utilstrækkelighed.
Vi har over det seneste 1½ års tid fået lidt mere forståelse for grundlaget for hendes situation, og har begge været i psykoterapi hos en super fantastisk terapeut.

Min kæreste har været udsat for følelsesmæssig incest. Det er kort fortalt en forælder-barn konstalation, hvor barnet indtager rollen som forælderens fortrolige partner. Der er altså ikke tale om traditionel incest, men en mere lusket form for følelsesmæssig misbrug.
Det har været noget af en øjenåbner for hende, da hun egentlig altid har tænkt hendes meget tætte barndomsforhold til sin far som noget positivt. Det viser sig nu at det faktisk har været ødelæggende for opbygningen af hendes personlighed og selvforståelse.
Om dette forhold ligger til grund for hendes depressionssymptomer, kan vi ikke være sikre på, men det lader til at passe som fod i hose.

Under terapiforløbet er hun blevet udfordret til at forsøge at mærke sig selv. At give de melankolske og smertefulde følelser plads. At lade tingene flyde og arbejde, i stedet for at dæmpe med alcohol og cannabis (og antidepressiva)

Hendes far er psykisk syg, og alle hendes søskende har udfordringer, der har krævet medicinering. Dog alt sammen depressive tilstande. Intet psykotisk eller manisk.


Vores forhåbning omkring psykedelisk terapi er at hun kan få åbnet op for nogle ting. Få bearbejdet og og forlige sig med følelserne.
Hun har meget svært ved at elske sig selv. Hun er allergisk overfor at føle sig til besvær, hvilket jo er en ond cirkel, i hendes situation.

Jeg er ikke i tvivl om at ordinær psykoterapi er gavnligt og kan hjælpe hende, men situationen virker bare så massiv, at det kunne være rart med en booster, så hun kan komme i kredsløb, få åbnet kanalerne, og blive klar til re-enrty (for at tage raketanalogien helt hjem ).

Vores forventninger til psykedelisk terapi er at hun kan opnå nogle dybere erkendelser, og bliver mere fortrolig med de følelser der gør så ondt, når hun giver dem plads. At vi kan få pillet nogle lag af løget, så hendes tilstand kan bedres. Helst uden antidepressiver, selvfølgelig.

Motivationen for at skrive her er at få input, gode idéer og kontakter, så vi kan begynde at gå mere seriøst til værks. Jeg aner simpelthen ikke hvor jeg ellers skal søge hjælp og erfaring.

Vi eksperimenterer selv med psykedeliske stoffer, men vi går meget forsigtigt til værks, og har ikke været i nærheden af en terapeutisk dosis endnu. Det føler jeg slet ikke vi er rustet til på nuværende tidspunkt.
Vi vil derfor gerne have konkret hjælp af en terapeut der har erfaring med psykedelisk terapi, og kan og vil forstå problematikkerne.
Det er muligt en erfaren tripsitter vil være fyldestgørende. Vi er åbne for forslag.

Jeg bad min kæreste om at skrive lidt, fra hjertet, om hendes situation:
********************************
Det er som om, at der altid er to fortællinger: Den ene handler om, hvordan det ER. Den priviligerede kvinde, der omgiver sig med børn, mand, hjem, venner, familie, musik, humor og intellekt. Som har til dagen og vejen, hvilket føles som nok. Som elsker projekter og finurligheder, leg og alvor. Og hverdagen.
Min mand vil mig det allerbedste og mine børn elsker mig og giver mig deres fortrolighed. Der er simpelthen ikke noget, jeg ønsker mig for jeg synes, jeg har det hele.

Den anden historie handler om, hvordan det FØLES. Og det hænger slet ikke sammen med fakta. Jeg er tungsindig, uglad. Det er som om der er en uoverskuelig klump eller masse af sorg i mig. Når jeg prøver at mærke mig selv, er det det eneste, jeg mærker. Jeg er heller ikke klar over, hvad jeg skal sætte i stedet for. Jeg ved ikke, hvordan selvfølelse føles og dermed ikke, hvad jeg skal pejle efter. Det er som om, der er et -ad åre - tilstoppet filter, som jeg mærker alt igennem.

Min far har lænet sig utilstedeligt meget ind over mig i min barndom. Jeg har været ansvarlig for hans følelsesliv og tilstand som deprimeret, i en grad, der har gjort, at jeg ikke har fået tid til at mærke mig selv. Samtidig har jeg lært at lade som om i så høj en grad, at jeg ikke ved hvad der er mig, og hvad jeg gør for at tækkes andre.
Jeg oplevede mit forhold til min far som særlig kærligt og positivt, og det har været lidt af et chok for mig at det ligesom har hvilet på et, måske ikke falsk, men nok egocentrisk og usundt grundlag.
********************************

På forhånd tak. Og tak i øvrigt for et fantastisk fristed på nettet!

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Hej i skriver at i har eksperimentet med psykedeliske stoffer, hvilke og hvad har dosis været?

Når jeg læser tråden så kommer jeg til at tænke på da jeg mødte min kæreste. Hun var skilsmissebarn med to søskende. Hun blev boende hjemme hos hendes far. Et hjem der altid var nydeligt udadtil. Men realiteten var en anden. Han drak og tiltider voldelig. I hans brandert holdte han hende tiltider vågen langt ud på natten hvor han kunne prædike harikrishna. Hvis kl blev for mange og far ikke var kommet hjem. Så vidste hun at han var stiv. Hun kunne høre på hvordan hoveddøren blev åbnet om hvilke humør han var i. Da det gik allerværst så tog han hende op i luften og kastede hende ned i sengen, engang nikkede han hende også en skalle.

Da jeg mødte min kæreste, så spurgte jeg ind til hendes fortid. Med tiden så fik jeg åbnede hende. Det gik op for hende hvilken barndom hun havde haft og hvilke konsekvenser det måtte have. Hun fandt ud af at hun havde angst og helt dybt var der er mistillid til alle mænd, en mistillid hendes far havde skabt.

En dag skulle min kæreste og jeg prøve at drikke svampe te sammen. Hun havde prøvet svampe én gang før. Til at starte med var det fuldstændig rodet og skørt. Det var Mckennaii svampe og det var meget visuelt. Vi har taget 3,5 gram hver. Men efter lidt tid så var ændrede trippet sig en erkendelse. Min kæreste kiggede på mig og kom til at tænke på sin far, hun fandt ud af hvor meget den manglende kontakt til ham, gik hende på. Han havde ødelagt hendes selvværd med den måde han havde behandlet hende på. Da det ikke gik godt i skolen så blev kærligheden mindre til hende (Det var endda hans skyld hun ikke var frisk og veludhvilet)
Hun vidste i slutningen af trippet at den måde hendes far havde behandlet hende på, ikke havde noget med hende at gøre. Det siger egentlig også sig selv, men det var først her at den følelse kom så rent og var så kraftig at det ændrede på hendes syn på sig selv og fortiden.

Når jeg læser din kærestes historie så kan jeg se at hun blev behandlet på en måde som børn aldrig skulle behandles. Ret meget ligesom min kæreste. Jeg ved at svampe vil kunne gå ind og forbedre selvværdet. Jeg ved at hun ville kunne se sig selv som hun rent faktisk er og ikke den som hendes far har fået hende til at føle. Derved ville hun kunne lære at elske sig selv...

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna

Puh, jeg ved ikke helt om jeg bør udtale mig om det her, så tag det med et gran salt.

Jeg har selv haft en kæreste, som var vokset op med en psykisk syg mor, som hun altid var tvunget til at være hjemme og passe, så hun måtte ikke lege med nogen efter skole, og man kan også på andre punkter tale om at der var en ombytning i forholdet. Jeg kan også personligt godt sætte mig ind i det, fordi jeg selv har været igennem en tur med at kigge på hvilke konsekvenser mine forældres valg, har haft for mig, og man kan rigtig hurtigt komme til at bebrejde.

Det er netop det jeg gerne vil advare mod; at bebrejde sine forældre. De har som udgangspunkt gjort det bedste de kunne, med det de havde at gøre godt med, og ja, så kan man selvfølgelig sige, at ens forældre burde have brugt nogle år på at terpe alt den relevante børnepsykologi, og lagt to og to sammen, men der kommer bare ikke rigtig noget ud af det. Det helt idealle for mig at se, og det kommer meget an på deres forhold idag, er hvis hun kan se det som fortid, det er hvad det er, og faren er sandsynligvis også blevet klogere siden, og ville måske ikke begå de samme fejl idag, så snak med ham om det, istedet for at bebrejde ham. Han kan helt sikkert også lære noget om sig selv, ved at gå ind i det, og der er det min erfaring at det helt klart gøres bedst, hvis man bare snakker om det som sådan det var, for det er et meget følsomt emne for forældre, hvis man kommer og siger, at det de har gjort var sygt. Det skriver jeg, fordi i kalder det følelsesmæssig incest, men samtidig fortæller, at hun egentlig har været meget glad for den måde det var på.

Der er ting der er nemmere at finde ud af den bedste måde at leve med, istedet for at forsøge at få det til at gå væk. Feks tænker jeg, at hun nok er en meget kærlig og omsorgsfuld person pga den opvækst, og selvom det er noget der kan fylde så meget at man ikke har plads til sig selv, så er det stadig dejlige personlighedstræk hvis man senere lærere at "styre" det. For at sige det direkte, så har ingen af os jo haft en "normal" eller perfekt barndom.

Hvis han virkelig har udnyttet børnene i ond tro, så er det selvfølgelig en anden sag, men husk nu at det her måske er en fase der tager et år at komme igennem, og på den anden side af det, er det rarest stadig at kunne snakke med sine forældre, især hvis man havde det godt med dem inden - de ting man oplever er først og fremmest inde i en selv.

Måske er det bare mig der kan finde på at være ved at falde i den grøft, men jeg synes alligevel jeg vil advare mod det.

Hvad angår psykedelisk terapi, så har jeg ikke selv prøvet det, men jeg har fulgt forskningen med stigende interesse i flere år, og prøvet de fleste af de psykedeliske komponenter, og jeg tror bestemt også i kan finde hvad i søger i det, hvis i finder den rigtige. Jeg ønsker jer alt held og lykke med det!

Edit: Jeg vil lige kraftigt understrege, at hvis det kommer dertil, hvor man skal gå på kompromis med sin egen ret til sine følelser, så mener jeg IKKE at man skal give efter, men hav evt. konsekvenser med i overvejelserne.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Tak for det, MrPlanter!
Hvordan oplever din kæreste livet efter trippet? Havde hun udfordringer før trippet, som er blevet nemmere at håndtere?

Vi har prøvet 60ug LSD og 1g tørret cubensis. Ikke samtidig, selvfølgelig, men det er de højeste doser vi har prøvet. Da vi ikke her nogen stor erfaring med psykedeliske stoffer, har vi kørt forsigtigt op fra 15ug LSD og 0,3g cubensis. Min kæreste har ikke nogen særlig effekt af det, da SSRI'erene modvirker effekten. Jeg har kunnet mærke at jeg fik et forsigtigt kig ind i cubensis-verdenen på 1g. Det var en rigtig god oplevelse, men jeg kunne også mærke, at jeg kradsede i overfladen på noget der er endnu større.

Tak for din støtte og bekræftelse af at psykedeliske stoffer kan være en stor hjælp på vores rejse.

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Tak for dine ord, Fritzie!
Du har super gode pointer, og jeg er helt enig med dig. Det hjælper ikke noget at rette sin vrede, sorg og frustration med foruretteren. De fleste forældre gør som de gør, fordi de er dem selv. Ikke fordi de forsøger at være onde mennesker. Min kærestes far har bestemt heller ikke haft en super fed barndom, så han er på sin vis selv et offer, i det store regnestykke.
Min kæreste bærer ikke som sådan nag til sin far. Hun har ikke haft noget med ham at gøre i over 10 år, fordi det er for hårdt for hende. Og det er altså FØR vi fandt ud af alt omkring følelsesmæssig incest, så hun har revet sig fri, uden at vide hvorfor. Hun fik bare NOK af sin far, og hans måde at være på overfor hende. Det er også et klassisk forløb i en følelsesmæssig incest konstellation, at barnet i voksenalderen kapper båndet til forælderen.
Vi synes også at "følelsesmæssig incest" er en heftig formulering at benytte, men det er faktisk lige så ødelæggende for et barns selvopfattelse som fysisk incest. Og med følelsesmæssig incest kan man ikke på samme måde som ved fysisk incest, KLART sige at forælderen har gjort noget forkert. Så man kan gå og være endnu mere i tvivl om om man har æret udsat for overgreb. Min kæreste har jo i mange år følt at hun har haft et fantastisk forhold til sin far. De var jo bedste venner!

Tak for endnu en bekræftelse af at den psykedeliske vej kan være et godt supplement.

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Hej ...

Jeg er måske både en smule utålmodig og upassende, men jeg bumper lige tråden, og beder folk med kontakter om at give et praj videre (selvom jeg ved nogen allerede har gjort det).

Vi ønsker kontakt til en terapeut, der har erfaring med psykedelisk terapi.
Terapeuten skal helst have erfaring med andet end PTSD og MDMA, da det ikke er denne problemstilling, eller dette stof, vi er interesserede i.

Hvis ikke vi kan finde en kontakt her igennem, ved jeg simpelthen ikke hvor jeg skal søge.

Vi bor omkring Silkeborg, men vi kører gerne landet rundt

På forhånd tak!

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Interessante bøger i denne sammenhæng kunne være "Brug og misbrug" af Jørgen Lumbye og en mere personlig bog er "Natsommerfuglens land - En indre rejse" af Jacob Moth.

Har selv læst "Ecstasy" af Jørgen Lumbye og "Ecstasy: The complete guide" af Julie Holland.
2 sider af samme sag med lidt forskellige indgangsvinkler, den ene psykolog og den anden psykiater.

I kunne evt arbejde med nogle åndetrætssessioner. Jeg har erfaret at det kan være et utroligt kraftfuldt redskab, til at få forløst gamle sager, og kan åbne op for kroppen og hjertet. Det er forskelligt for folk, hvad som passer dem bedst. At gøre det hjemme med en bekendt som facilitator, i en gruppe og dele oplevelser, eller sammen med en ekstern åndedrætsterapeut.
Derudover er det også vigtigt at hun arbejder med sin robusthed, således at hendes oplevelser og tanker kan integreres.
Alle bærer rundt på traumer, og når vi kommer "ud af form" med de aktiviteter som gør noget godt for os, så kommer traumerne ofte til at fylde mere end nødvendigt. Derfor skal en behandling, psykedelisk eller psykologisk, også gøres sammen med nogle resiliensfokuserede aktiviteter, som hun kan foretage for at bygge overskud, mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.

Find ud af hvilke aktiviteter som gør aller mest for hendes velbefindende, og begynd at implementere flere af dem i hverdagen.

Der findes også nogle som laver ayahusca-sessioner udenfor Aarhus Healingrejser hedder det vist.

Men som sagt arbejd inden, så får i de bedste resultater.

Hvilke aktiviteter laver hun for at bygge overskud? Måske i kunne arbejde med at implementere nogle nye/ekstra

Hej BR,

Tak for anbefalingen. Jeg tror dog vi holder lidt igen med bogindkøb lige nu.
Det er som nævnt heller ikke MDMA vi er interesserede i.

"Natsommerfuglens land - En indre rejse" lyder dog interessant. Har set den nævnt før.

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Det var så lidt, det var også bare generelt.

De her mennesker har stor personlig erfaring med de her ting, måske det var værd at tage kontakt til dem og høre om de kender nogen?

Hej Nafets,

Tak for kommentaren!
Vi har været i gang med psykoterapi i nogen tid, og det har hjulpet, specielt ved at få klarlagt følelser og mekanismer. Men min kærestes situation er, ad åre, blevet meget knudret, så vi vil meget gerne forsøge os med nogle kraftige hjælpemidler.
Åndedrætsterapi er jeg sikker på vil kunne hjælpe. Men, uden at lyde fin på den, så er vi i en situation, hvor vi er nødt til at være lidt selektive med hvad vi kaster kræfterne efter, og vi vil altså gerne bruge ressourcerne på noget der flytter tingene.
Jeg regner med, hvis/når vi finder en terapeut, at vi lægger en plan, hvor forberedelse vil være en del af den.

Min kæreste har nogle øvelser hun laver, som hjælper hende i det daglige, hvor åndedræt er en vigtig del. Hun kan utvivlsomt gøre mere selv, men det er svært for hende at overskue det, og hun bliver hurtigt overvældet af emotionel smerte, når hun "prikker" til det.

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Mener du forfatterene til bøgerne? Kan man kontakte dem, bare sådan lige?

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Det er vel værd at undersøge, det værste der kan ske er vel at de ikke kan hjælpe.

Jeg ved Jacob Moth driver virksomhed/musik studie i nordsjælland, Den Magiske Have/Axis Mundi Studio, så han burde være til at få fat på.

Som jeg sagde i min MDMA tråd så er det en lille verden, mange folk kender hinanden på kryds og tværs

Det er vigtigt at se helhedsorienteret på det, således at i ikke kun tror at man kan tage en substans og så er det hele væk. Det er et system, med nogle neuronbaner som skal omrokeres, sammen med nogle overbevisninger, og samtidigt skal alt dette integreres så sikkert som muligt. Mange rejser til Sydamerika med en mentalitet som ikke er anderledes end den vestlige medicin de flygter fra.
Det er ikke bare en pille man kan tage, det er vigtigt at have respekt for selve planten/ånden bag, og samtidigt være ydmyg overfor det.
Disse redskaber er nogle af de mest potente muligheder vi har for at skabe forandring, fordi de direkte påvirker igennem kemi/fysisk. Men det kan nemt gøre mere skade end gavn hvis ikke man går ind til det med den rette indstilling. Med det sagt, så er holotropisk åndedrætsterapi en af de mest potente terapiformer, som af Stanislav Grof er sammenlignet med LSD terapi, fordi klienterne i mange sammenhænge fik samme effekt. Ud-afkroppen-oplevelser/regression til barndom og traumer/emotional outburst mf.
Det ville i mine øjne være bedre for hende at starte med det inden hun arbejder sig over i psykedeliske substanser, som kan være farligt i hendes tilstand.

Hej Nafets,

Du giver ikke op
Jeg er helt med på hvad du mener. Jeg håber ikke mine beskrivelser efterlader det indtryk, at vi bare vil have en hurtig pille, der virker. Sådan fungerer det jo slet slet ikke.
Vi har den dybeste respekt for psykedeliske stoffer. Det er jo også derfor vi ikke er længere oppe i dosis. Ellers havde jeg jo bare proppet 5g i kæresten, og klappet i hænderne.
Spørgsmålet man må stille sig selv er, hvor meget forskellig terapi/øvelse/systemer synes vi vi vil igennem, for måske finde noget der virker. Du kan jo heller ikke garantere, at de ting du foreslår vil virke, og/eller hvor godt.
Jeg tænker ikke psykedelisk terapi som en garanteret løsning. Men, det ser for mig ud til at være en hurtig måde at få åbnet op for de dybereliggende lag, som ved andre terapiformer vil tage år og mange mange tusinde kroner.
Du kan kalde det en genvej til indsigt og heling. Det vil jeg gerne være med til. Men det er altså ikke med hovedet under armen.
Husk på, at vi har læst, snakket og analyseret på psykedelisk terapi i omkring 2 år, og har været i gang med anden terapi. Det er ikke en pludselig indskydelse.

Men, keep it up, Nafets. Selvom jeg umiddelbart virker afvisende og stålsat, så er det godt at få lidt udfordring og "modstand". Og andre der læser med, har også godt af at læse din vinkel.

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Det du skriver her kan med lige så stor ret siges om holotropisk åndedræt. Måske du ikke kender Stanislav Grof, men han er psykiater og en af de mest erfarne LSD-terapeuter i verden. Han arbejdede med LSD fra midten af 50'erne, og frem til det blev helt forbudt i begyndelsen af 70'erne, og har ledet flere tusind sessioner. Han udviklede så holotropi, hvor man ændrer bevidstheden ved hjælp af musik og hyperventilation, for at kunne fortsætte med at arbejde terapeutisk med ændrede bevidsthedstilstande. Det kan ikke sammenlignes med nogen samtalebaseret terapiform, overhovedet. Åndedrættet ændrer din bevidsthed på en måde der minder meget om LSD eller svampe.

Fordelen ved holotropi er at man ved at dem der udfører det har en grundig træning i at håndtere situationerne der kan opstå, hvilket det kan være svært at være sikker på når det er undergrunds psykedelisk terapi. Og jeg vil sige at en stak holotropisessioner vil være en ret god forberedelse til psykedeliske sessioner, hvis der stadig er behov for dem bagefter. Selv har jeg haft stor glæde af begge dele, og lige for tiden arbejder jeg udelukkende med holotropi, da det passer mig bedst i øjeblikket.

Dermed ikke sagt at det er den bedste løsning for hende, men det er væsentligt mere tilgængeligt, der er flere steder i DK der tilbyder det. Så jeg synes ikke I skal afvise det uden at have læst lidt om det og overvejet situationen grundigt.

Og så er der det med prisen - Psykedelisk terapi er jo heller ikke gratis, selvom det er ulovligt. En session tager jo mange timer, i nogle tilfælde hele dagen, og det tager folk oftest mindst et par tusind kroner for pr session. Jeg vil helt klart mene at I har fat i den lange ende mht hvordan det er mest realistisk at blive helbredt, der er ingen tvivl om at dybtgående oplevelsesarbejde har en bedre prognose end hvis man udelukkende arbejder med samtaler. Men det er altså stadig dyrt, desværre. Og det er heller ikke nogen dårlig ide at arbejde med samtaler ind i mellem sessionerne, i det omfang at det er hjælp til at integrere og processere de ting der dukker op. Så, go for it, men vær forberedt på at det alligevel kommer til at koste penge også.

_________________
Der er ingen planet B.

Hej afskyelige snemand

Tak for dit indlæg. Jeg håber virkelig andre interesserede læser med, da jeg synes der efterhånden er kommet meget god info i tråden. Måske der skulle laves et dedikeret subforum til formålet?

Jeg har tænkt en del over det. Også efter Nafets kiggede over plankeværket.
Jeg virker nok (uretmæssigt) afvisende, og jeg kan selvfølgelig godt se mekanismerne træde i kraft hos mig, når man ser det objektivt.
Jeg kan se, hvordan jeg fremstår afvisende overfor alternativer, da jeg lader til at være overbevist om at psykedelisk terapi er det rigtige for min kæreste (og mig). Jeg har beskæftiget mig tilstrækkeligt med alternative løsninger og verdenssyn til at jeg snart kender mekanismerne for godt. Man stirrer sig blid på en specifik/konventionel løsning, og forelsker sig nærmest i den, så det kan ende i en form for kognitiv dissonans. Måske det er det, der er sket her; at vi har snakket så meget om psykedelisk terapi gennem et par år, at det efterhånden synes som den eneste løsning.

Jeg har tjekket holotropisk åndedrætsterapi efter Nafets nævnte det. Og de "eneste" fordele jeg kan se er, at det ikke er ulovligt, og at man derfor har bedre mulighed for at vælge en dygtig/passende terapeut, samt at det nok ikke bærer sammen risikoprofil for bivirkninger og ikke-ønskelige effekter. Dette er dog også fordele der er værd at overveje.
Vi holder stadig fast i en kurs mod psykedelisk terapi. Men andre teknikker/øvelser kan helt sikkert komme på tale i kombination med, og som forberedelse til, psykedelisk terapi. Det er også derfor jeg ønsker kontakt til en erfaren terapeut, der ved hvad der virker, og hvordan man bedst forbereder sig, og efterfølgende følger terapien op.
Jeg føler faktisk større usikkerhed ved holotropisk åndedrætsterapi end ved psykedelisk terapi. Vil det virke for min kæreste. Hvor lang tid vil det tage. Hvor meget vil det koste. Hvor nemt kan man arbejde videre med det selv.

Jeg kan sagtens se, hvorfor Nafets fik den opfattelse, at jeg tror det bare er en pille, der skal sluges. For jeg betragter det også grundlæggende som en genvej. Men hvorfor ikke. Der er jo ikke nogen der bliver snydt (?).
Jeg ved godt, man kan opnå samme bevidsthedsudvidelse og følelse gennem forskellige meditationsformer, men det kræver mange års øvelse, for at kunne gøre sig forhåbninger om at nå dertil.

Grundlæggende er jeg stadig af den overbevisning, at vi får mere for tiden og pengene med psykedelisk terapi.

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Hej igen Pristie

Jeg forstår dit standpunkt, og det var heller ikke ment som en projicering på dig, det med pillen. Mere bare noget som, egentlig er interessant at se, når vesterlændinge tager til udlandet for ceremonier osv. Syntes det er spøjst hvor meget ens kultur sidder i en, selvom man tænker at man efterhånden er velbevandret grundet internettet osv.

Mht genveje, jeg er af den overbevisning at hvad der er genveje og ikke er, defineres igennem usagte dogmer, tabu osv. Så der er ingen grund til at føle at man springer over hvor gårdet er lavest, hvis du tror det vil virke for dig. Grunden til at jeg nævnte netop åndedrætsterapi er fordi det rører ved noget så essentielt. Mere essentielt end psykedeliske substanser i mine øjne. Ilt er den primære redskab vi bruger, og når vi bliver stressede og traumatiseret sætter det sig i næsten alle tilfælde i vores åndedræt. Jeg har desuden en mere eller mindre gal teori omkring at de dyr vi stammer fra, levede i huler i mange generationer, således at vores hjerner er vokset frem under forhold hvor der ikke var ilt nok til alle, så vi har dybt ubevidste forhold med at holde vejret, for de andre/ selv tage for sig af ilten. Stanislav Grof ville nok have sagt at jeg regressede lidt for langt tilbage i det her tilfælde, men intet mindre tror jeg på det.

Men tilbage til emnet, så tænker jeg at din kæreste ville få de bedst tænkelige omstændigheder ved at implementere begge dele under sin terapi. Jeg ved hvad åndedrætsterapi kan gøre ved uforløste følelser og kan kun forestille mig effekten hvis det gøres med psykedeliske stoffer. Jeg håber for dig at du kan finde nogle som er kompetente og i svinger med, som kan hjælpe jer igennem det her. Under alle omstændigheder så sørg for at støtte hende og hold øje med at hun trækker vejret under trippet så hun ikke går i panik, grundet den ubevidste trang til ilt manifesterer sig som ubehag og angst.

Hej Nafets.

Dejligt at fornemme at jeg ikke har "trodset" dig væk fra tråden

Det var da nogle spændende hulemandsteorier! Kan det underbygges videnskabeligt? Måske der er nogle fysiologiske/anatomiske mysterier inden for videnskaben, der kunne forklares ved denne teori?
Luft og åndedræt er nok en af de fysiologiske mekanismer, der undervurderes mest i vores morderne dogmatiske videnskabsbårne vestlige civilisation. Kan godt se idéen i åndedrætsterapi.

Der er for mig forskel på "genvej" og "springe over hvor gærdet er lavest". Det sidste er i min forståelse snyd/bedrag. Det er nok bare min personlige opfattelse. Det er i øvrigt også irrelevant

Jeg vil bringe åndedræt op hos terapeuten, når vi får fat i en. Det lyder fornuftigt - ligefrem snusfornuftigt

/priestie

_________________
Vi vil alle sammen gerne være "Fritzie"

Ikke så meget hulemand som huledyr jeg mener. Der har været nogle stadier i vores udvikling hvor vores tidlige stadier af forfædre har gravet sig ind i huler grundet rovdyr, yngel eller vintre. Det er bare interessant at tænke evolutionært, når de inderste lag i vores hjerne er formet under disse omstændigheder.
Se evt https://en.wikipedia.org/wiki/Timeline_ ... _evolution og hvad de mener pt at kunne trace vores ancetral line tilbage til.
Kan godt se hvad du mener med springe over hvor gærdet er lavest vs genvej. Men det hele kommer an på om du ser legen som et hækkeløb eller man ser genvej som i en konkurrence. Men ja ikke vigtigt. Det vigtige er i mine øjne at danne sig sine egne erfaringer og ej lade andres syn på "genveje" påvirke en for meget. Er spændt på at høre hvad i finder ud af. Skriv endelig herinde når i har lagt en plan.

God vind jeres vej, og tak for debatten