Psylau skrev:
Det kommer meget an på, hvilke interesse områder du har. Jeg læser filosofi på universitet, og jeg synes at politisk filosofi er enormt spændende. Stort set alt politisk filosofi, er i en eller anden grad også filosofisk antropologi.
Hvis jeg skal anbefale et værk, som jeg selv finder uhyre interessant, så må det være "Leviathan" af Thomas Hobbes. Det handler om (meget groft skitseret) om, hvorfor menneskets natur, afføder en nødvendighed for en stat, der styrer mennesket med meget hård hånd.
Ellers er Descartes og Spinoza gode bud på interessante filosoffer.
Det var da et uhyre (
) negativt sted at starte. Hobbes' analyse af samfundspagten tager sit udgangspunkt i noget nær den mest negative antropologi, man overhovedet kan finde. Rosseau, synes jeg, er et meget bedre sted at starte. Han befinder sig også i et interessant spændingsfelt, i og med hans tænkning foregår inden stregen imellem liberalisme/socialisme for alvor trækkes, hvorfor den ikke bærer præg af disses polære diskurser, men derimod inkluderer
best of both worlds. Hvis man ellers er til politisk(/offentlig) tænkning...
Kant er en rigtig fed tænker, omend jeg synes kritikken af den rene fornuft er et grovt sted at starte. Omvendt er jeg ikke til systemtænkere i det hele taget, men jeg vil alligevel hellere anbefale hans Grundlæggelse af sædernes metafysisk. Den er meget kortere, mere letlæselig, og så er det jo noget mellemmenneskeligt, der danner rammen for værket, hvilket nu en gang er nemmere end det (primært) erkendelsesteoretiske. Ellers vil jeg lige tilknytte, at Hegel er mega træls at læse. Det er så kringlet et sprog han udfolder sig i, at det er mere frustrerende end givende at studere. Jeg sidder i hvert tilfælde altid med følelsen af, at det er gjort svært tilgængeligt, alene for at gøre det svært tilgængeligt, som ikke bidrager til nogen dybere forståelse, faktisk tværtimod.
Hvis du vil læse noget topmoderne, er sprogfilosoffen Richard Rorty et fint sted at starte. Han er let tilgængelig, og behandler mange ting i tråd med moderne opfattelser af disse. Alternativt kan du læse den sene Ludvig Wittgenstein (som imo virkelig rykker!!), omend han er lidt tidligere, og stadig tager det-vi-ikke-kan-tale-om seriøst.
Ellers er der eksistentialisterne, som jeg synes er langt de mest interessante (primært fordi de bruges privat, modsat de politiske tænkere). De er oftest ikke systemtænkere, hvilket kan gøre det mere bøvlet rent teknisk at gå til dem, men samtidig er de også langt mere underholdende! Og så handler deres filosofi jo eksklusivt om det levede liv, og det er da til at forholde sig til
--- Kierkegaard og Nietzsche er mine favoritter. Den ene er kristen tænker og den anden (religions)kritiker, men de overlapper faktisk hinanden rigtigt, rigtigt meget. Enten-Eller er helt oplagt at starte med ift. Kierkegaard (og så faktisk bare fortsætte mere eller mindre kronologisk op i forfatterskabet -- i øvrigt er der en del opgør med Hegel igennem hans værker). Nietzsches Hinsides godt og ondt (hvori han peger på en eksistentiel skelnen mellem
godt og slet overfor en moralsk skelnen mellem
godt og ondt) er et godt sted, hvis man vil fortsætte i hans forfatterskab. Ellers er Afgudernes ragnarok eller Antikrist værker, man fint kan læse for sig, so to speak.