Psychedelia.dk

Hej.

Jeg har gået og tænkt lidt for mig selv siden jeg prøvede LSD for første gang i mit liv for ikke så længe siden.

Efter jeg prøvede det føltes det som om hele verden blev meget mere behagelig/udholdelig end den plejede at være på min "medicin".

Jeg har ikke noget valg, jeg er påtvunget seroquel dagligt i en dosis på 450mg depot.

Jeg synes dog mit liv er gået hen og blevet enormt kedeligt, og jeg keder mig normalt ikke så nemt, men dette seroquel har virkelig gjort mig sløv og doven, samt jeg har taget en del på, så derfor venter jeg KUN på de ophæver min dom så jeg kan komme videre med mit liv da jeg ikke mener deres medicin og deres forsøg på at "hjælpe", rent faktisk hjælper, for det gør det/den ikke.. Langt fra.

Jeg har nu læst en smule ang. dette emne, og så vidt jeg forstår så bliver LSD`et opfattet som serotonin i hjernen og bliver bare lukket ind uden nogen spørgsmål, og det skaber hallucination/visuals, ved dog ikke om dette er korrekt.

Jeg er nu i tvivl om hvor vidt det er "farligt" for mig at rode med LSD? Jeg synes jeg får nogle fede oplevelser ud af det når jeg tager det og jeg føler jeg har lyst til at tage mere og mere jo mere jeg tager, så jeg tænker bare på om man måske kunne dø af denne cocktail?

Jeg tager ALDRIG min medicin når jeg tripper, det føles ikke som om jeg har brug for den når jeg er på LSD, men abstinenserne melder sig så og jeg får muskelspasmer som jeg ikke kan kontrollere pga. mangel på seroquel, når jeg så taqer det og venter til det virker, så stopper alle disse muskelspasmer med det samme faktisk.

Jeg kan ikke rigtigt med LSD uden hash, er storryger og bliver nød til at have rullet rigeligt med pinde før jeg ligger mærket under tungen da jeg slet ikke kan rulle mens jeg er på LSD, og der bliver sgu røget en hel del, også dagen efter hvor man bare sidder og fundere over sin oplevelse!

Jeg kan af gode grunde ikke tage denne diskution med overlægen der har haft tid til hele 3 timers samtale på 5år..

Jeg føler virkelig LSD er stoffet for mig, normalt afskyr jeg enhver form for stoffer, medmindre de er naturlige, og det er LSD jo på sin vis trods det er syntetisk. Ligesom cannabissen også er en slags medicin for mig, så tager LSD mig bare skridtet videre, der hvor Mary ikke tager mig, tager Lucy mig! <3

Nå, kort historie lang, igen!

På forhånd tak for feedback.

Jeg er ret overbevist om at du ikke kan dø af lsd og seroquel. Der er ingen endnu der er død af lsd, og lsd er fysisk uskadeligt.

Nu ved jeg ikke hvad du lider af, da du bruger seroquel dagligt, da jeg ikke kender medicinen. Tilgengæld kender jeg rigtig godt lsd og jeg vil anbefale at du holder doserne under kontrol. Lsd er et fantastisk stof, men det kan sagtens tage røven på en, det føles både uskyldigt og behageligt lige indtil det bliver for meget, og der er det hverken sjovt eller ufarligt længere, husk at have det i baghovedet.

At ryge Joints imens man er i syreland, er skønt og synergien er god. Det gør jeg altid selv:)

Pas på dig selv.

Vh Ø Tripperen!

På baggrund af hvad du skriver, har jeg sgu svært ved bare at sige: yes, LSD er en skide god idé for dig. Nu kender jeg dig ikke og ved ikke hvilken forhistorie (og dom), du har med i bagagen, men at tvinge antipsykotisk medicin i dig er fandeme voldsomt. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at komme ud af det! Når det så er sagt, så er det MEGET svært for mig at anbefale, at du roder med LSD i din nuværende tilstand. Som du selv er lidt inde på, kan man lidt forsimplet sige, at antipsykotika - herunder Seroquel - og LSD er hinandens modsætninger rent kemisk. De fleste der kombinerer de to stoffer, gør det for at prøve at afbryde et trip (og det er i øvrigt NÆSTEN altid en skidt idé). At du kombinerer med store mængder cannabis, gør det kun endnu mere betænkeligt.

Jeg vil ikke underkende, at du har haft en god oplevelse tidligere. Men din drift mod LSD virker umiddelbart til at være styret af nogle behov, som godt kan være problematiske i sammenhæng med entheogener - altså kedsomhed, mangel på motivation, ønske om eskapisme osv. LSD er fantastisk, men trips kan virkelig tage nogle drejninger, hvor man kommer ind og roder i dele af sindets/sjælens mørke sider, som kræver udelt opmærksomhed, kærlighed, rummelighed og accept. Hvis du er disponeret for psykotiske tilstande, har ubalance i din hjernekemi på grund af dagligt indtag af Seroquel igennem længere tid samt et stort dagligt forbrug af cannabis, er du i en på mange måder skrøbelig tilstand, hvor du kan få nogle store udfordringer, hvis tingene twister til den mørke side. Mit bedste råd vil være, at du står denne svære periode af dit liv ud uden LSD. Måske du vil kunne finde motivation til at påbegynde arbejde med yoga/meditation/åndedrætsteknikker af en slags imens du venter på at kunne få lov til at droppe medicinen? Når du så er på den anden side, vil du samtidig have nogle værktøjer, du kan bruge til at arbejde med på trip.

Alt det bedste til dig og god weekend.

Hej!

Jeg mener ikke selv jeg lider af noget, men DE mener jeg lider af F20.0 Paranoid Skizofreni, og det VED jeg at jeg ikke lider af, det var bare for at kunne få lov at tvangsmedicinere mig at de gav mig denne diagnose under en mentalundersøgelse.

Jeg har for nyligt taget nogle trips, ikke nogle vilde nogle, bare nogle små nogle og det gav mig ikke helt det jeg oplevede første gang, men alligevel gav det mig noget, og efter det sidste (4-5 trip) forleden på 160ug Hanuman (White Xtal), der følte jeg der kom lidt mørke over det, og det var knapt så sjovt som det plejede, men da jeg kender alle mine mørkeste sider, vil jeg selv mene, så skræmte dette mig slet ikke, jeg bad det bare smutte på en pæn måde og det gjorde det så og jeg stenede så bare musik og røg en masse hash!

Jeg har også kun en følelse af at hash er godt for mig, og hash kan vel næppe være skadeligt når man har et endocannabinoidsystem i kroppen der kun stimuleres af hashrygningen så vidt jeg har forstået efter en del læsning!

Jeg føler at mit første LSD trip åbnede døre for mig jeg ikke vidste fandtes, og dette ENE trip gjorde LANGT mere for mig psykisk end 5år på zombiemedicin, så jeg har bare lyst til at tænke "fuck it, så går det galt", da jeg er så gennemtræt af denne medicin at jeg bare ønsker at komme ud af det igen så jeg kan leve et "normalt" liv, hvad helvede det så end er!

Tak for omtanken, passer altid på mig selv, især når jeg roder med ting jeg ikke kender så godt til!

Hej!

Jeg har fået en behandlingsdom pga jeg pissede på gaden og det blev anset som blufærdighedskrænkende af en der åbenbart fik sig en kigger, og så har jeg fået en dom for påståede trusler (ingen beviser, da jeg ikke har truet nogen som helst), det hele handlede om misforståelser mellem mig og min sagsbehandler på kommunen som endte ud i uvenskab som førte til hun ville hævne sig på mig ved at sørge for jeg røg ind i dette system. Det er det de tvangsmedicinere mig for, kort fortalt.

Hinandens modsætninger? Mener da bestemt seroquel gives til folk for at skabe serotonin da de ikke selv skaber nok? Og LSD og serotonin ligner jo hinanden SÅ meget at hjernen fejlagtigt TROR det er serotonin og lukker det ind, som gør man får hallucinationer osv. Det kan dog være der er noget jeg har misforstået, men sådan har jeg forstået sammenligningen mellem LSD og serotonin.

Jeg har godt læst om folk der bruger det til at "aborte" deres trip hvis det tager over eller andet, det ville jeg ALDRIG gøre igen efter min første LSD oplevelse hvor jeg netop følte en trang til at holde fast i alt jeg kendte til, og tog noget rivotril da jeg havde læst dette gives når folk kommer ind på den lukkede på LSD som en slags modgift, og det virkede også som om jeg fik revet mig selv lidt ud af tilstanden jeg var i dengang, men efterfølgende så tager jeg slet ikke min medicin mens jeg tripper, jeg tripper og ryger fede og venter på trippet slutter, når det slutter venter jeg til min krop viser tydelige abstinenser pga. den manglende seroquel, og SÅ tager jeg den og abstinenser ophøre.

Jeg har ikke følt mig mere sindsyg i hele mit liv end efter jeg prøvede LSD, når jeg er på LSD føler jeg mig sindsyg, og tænker hver gang "Denne gang kommer du ikke tilbage", men hver gang kommer jeg alligevel tilbage til den grå kedelige hverdag som det er når man vælter sig i zombiemedicin, så jeg har lidt svært ved at tage imod dit råd selvom jeg kan se det er i bedste mening du siger det, da jeg virkelig føler LSD kan flytte bjerge og åbne døre for netop mig, og jeg føler det har jeg ventet på HELE mit liv, det er så fantastisk en oplevelse at jeg dårligt kan sætte ord på!

Jeg keder mig stort set aldrig, det er nu mere fordi når man får sådan medicin, så sidder man meget for sig selv, og man er meget passiv, så derfor føler jeg en sjælden gang imellem trang til at koble på den intergalaktiske hovedvej og så bare lade mig flyde med, og mit brug af hash ser jeg ikke som et misbrug, hvordan kan man misbruge et stof der findes naturligt i kroppen i alle levende væsener? Nemlig endocannabinoidssystemet. Jeg ser mit forbrug af hash som selvmedicinering, fordi efter 5år på denne medicin, så har jeg stadig problemer med at sove, og jeg ved hvis jeg fortæller dette til min læge, så bliver jeg enten sat op i dosis og tager så gevaldigt på igen (100kg+), og så får jeg da nok ikke lyst til at leve mere hvis det skal så langt ud, så derfor så snyder jeg dem allesammen og tager lidt LSD og hygger mig indtil videre fint med dette! Jeg er dog MEGET bevidst om dosis osv, jeg tager maksimalt 250ug af noget pænt ren LSD (95%), da jeg ikke kan lide "rocky" LSD, jeg er ude efter den rene klare følelse man får på LSD, jeg skal ikke være blæst på noget måde, blot en spirituel oplever

Jeg vil ikke selv mener jeg fejler noget som helst, så jeg tror dine bekymringer er uden grund, som jeg tit har tænkt på LSD, hvis det er sådan at være sindsyg, så har jeg ALDRIG været sindsyg, kun på LSD! Der følte jeg virkelig jeg var blevet sindsyg, men på en fed måde hver gang, som om jeg bare kunne grine af hvor latterlig en virkelighed jeg går og lever i til hverdag, og det giver mig kun styrke at kunne grine/græde over mine intense oplevelser med LSD! Jeg kender vist mig selv ret godt, så jeg bliver nok overrasket hvis jeg nogensinde får et badtrip, jeg tror det kommer, jeg ved bare ikke hvornår, men er faktisk sikker på det nok skal indhente mig sådan som jeg har gået og grinet af det i mørket med solbriller og det hele på!

Følte mig som det mest skræmmende i hele verden, tænkte bare til skyggerne i mørket, I KOMMER BARE, og grinede hånligt! Selv døden griner jeg nu af, jeg glæder mig sgu til det sker, ikke at jeg vil dø, men jeg er overhovedet ikke bange for det længere, på nogen måde.

Jo måske en smule, jeg er bange for at dø pga medicin, så ville jeg føle mit liv var gået tabt, altså dette liv.

Nå, som i nok kan høre har jeg bestemt mig, jeg mener jeg kender mig selv SÅ godt at jeg godt tør satse på LSD og seroquel går i spænd med hinanden så længe jeg holder mig fra det imens jeg er på LSD!

Personligt vil jeg aldrig anbefale _nogen_ til at blande LSD og Seroquel, uanset diagnose eller fejldiagnose. Bestemt heller ikke med hash! Antipsykotika inhiberer (hæmmer) din high, så hvorfor pokker blande det? Én ting er, at blive fejlbehandlet - det kan du klage over, og komme ud af - forhåbentlig i en fart! Men at ignorere enhver sindssygdom, eller diagnose af samme - og kombinere medicinen med syre og storryge hash samtidig, er alt andet end smart.

Gå til din læge, og få talt ud om din fejldiagnose. Det kan ikke passe, at du på ingen måde kan undslippe deres medicinering af en sygdom, du (måske) ikke har. Med al respekt, bør du måske overveje, om det er i trods eller benægtelse, du indtager psykedelika?

De bedste hilsner
M

_________________
Once you get locked into a serious drug collection, the tendency is to push it as hard as you can.
Gør dig selv en tjeneste, og lad være med at starte en samling.

Seroquel er en trip-killer. Antipsykotisk medicin. Det er dét, han mener med modsætningen. Medicinen virker som en kraftig hæmmer på samtlige "rekreationelle", psykedeliske receptorer (mht. LSD, herunder 5-HT2 og D1, D2 - serotonin og dopamin receptorerne) - det er ikke en SSRI, som det lyder som om, du har forstået det som (serotonin genoptagelseshæmmer).

_________________
Once you get locked into a serious drug collection, the tendency is to push it as hard as you can.
Gør dig selv en tjeneste, og lad være med at starte en samling.

Hej igen!

Vil sige det er nok mest i trods over min tilværelse, føler ikke de kan hjælpe mig på psykiatrien, føler kun de hæmmer mig.

Det kan sgu godt være det jeg gør er forkert, men så må det være det, jeg synes et liv med medicin uden fremsigt til en nedtrapning er ret indholdsløst for at sige det mildt, og jeg har set mange andre tale for LSD som et slags medicin imod sindsygdom, lad os antage jeg ER sindsyg og de har ret i jeg ER paranoid skizofren, så forstår jeg udemærket jeres bekymring, men når jeg selv er rimelig sikker på jeg intet fejler og blot er fejldiagnosticeret af en læge der ikke vil rykke sig så meget som 0mm, og som "Paranoid skizofren", burde jeg vel have opdaget det hvis jeg mente det var noget galt som jeg led under eller noget i den forstand. Jeg forstår ikke man blindt behandler folk med diverse antipsykotika, og jeg har aldrig i al min tid mødt nogen som ligefrem anbefalede antipsykotisk medicin, jeg har kun oplevet folk prøve at slippe ud af det medicinske mareridt de er endt i efter flere års fejl-behandling pga. fejl-diagnosticering.

Jeg er ikke ekspert på noget som helst, men jeg vil stadig mene jeg kender mig selv SÅ godt at jeg nok ikke vil blive overrasket over at opleve mit indre jeg.

Hvis seroquel er sådan en trip-killer, hvordan kan jeg så opnå utroligt fede trips trods daglig indtagelse af seroquel? Er det fordi min krop er vænnet til dette igennem flere år eller hvordan hænger det sammen? Allerede ved mit første trip på 216ug LSD oplevede jeg egodøden, jeg er dog ikke sikker på om jeg fik revet mig selv ud af det da jeg panikkede lidt da jeg troede jeg skulle dø fysisk og tog noget rivotril for at falde lidt ned, og det virkede også til at have den ønskede effekt, men jeg tror jeg fik kortet mit trip af den dag.

Efterfølgende har jeg ikke taget nogen former for medicin når jeg har planlagt en dag med trip, og jeg føler jeg har fået nogle fede oplevelser ud af det som jeg har meget svært ved at glemme og derfor higer efter at opleve endnu mere, og det gør det jo svært hvis jeg skal vente til mit behandlingsforløb eller hvad man skal kalde det, er slut. Som paranoid skizofren kan man jo nemt se frem til et helt liv på medicin, især med sådan en dom hængende over hovedet.

Jeg kan på ingen måder fortælle om dette problem til min læge da han slet ikke er til at rykke på, jeg er paranoid skizofren og skal medicineres, er der mere pis med mig, så bliver jeg bare spærret inde til en omkostning for skatteyderne på 2 mill årligt, og det er uden al den medicin man skal have oveni..

Hvis jeg kunne fortryde mine handlinger eller trække dem tilbage versus at leve som jeg nu gør, så ville jeg ikke tøve et sekund.

Jeg har altid røget hash og har hørt masser andre fortælle at hash og LSD går fint i spænd med hinanden, så jeg forstår ikke du ser så sort på det? Jeg ser hash som selvmedicinering, som med LSD får jeg langt mere ud af at ryge hash end jeg får ud af at tage mine seroquel som skulle være medicin, måske er grunden til medicinen ikke virker, fordi jeg rent faktisk IKKE er syg?!

Jeg føler endda mit trip kan fornemmes flere dage efter hver gang jeg tænder en joint! Og imens jeg er på LSD så synes jeg hash er virkeligt fantastisk, det er jo det ultimative medicin, de vil bare hellere pushe deres lort istedet for at legalisere cannabissen som kun stimulere og skaber nye hjerneceller, samt dræber evt. kræftsyge celler undervejs..

Jeg er en stor fortaler for hash da jeg ved deres skræmmekampagne er rent scam.

Ligesom folk prøver at skræmme folk der vil prøve LSD, LSD er et stof man skal tænke over inden man tager det, ER man nu klar, eller er man ikke? Fordi er man ikke, så kan det gå rigtigt galt vil jeg mene. F.eks folk med et stort ego, de vil nok ikke føle det behageligt at opleve deres eget ego dø, det har jeg i hvert fald snakket med et pr venner om, de skal aldrig prøve LSD og jeg forstår dem når de har det som de har det, men når jeg nu har det som jeg nu har det, kan jeg så for faen ikke få lov at tage lidt LSD engang imellem og hygge mig med det, så længe jeg ikke blander det med seroquel direkte, jeg får det jo som depot, så det er jo i kroppen stort set altid, men jeg tager kun LSD når det er mindst muligt seroquel i mit system, bevist for at trippe bedre og mere intenst.

Jeg er læst om folk der annullere trip med seroquel i ca samme dosis som jeg får dagligt, og det vil jeg aldrig gøre efter min første oplevelse med LSD hvor jeg netop forsøgte at annullere trippet da jeg synes det blev en tak for intenst da jeg følte jeg skulle dø fysisk.

Jeg fortsætter mit spor og håber det går, og takker for jeres indput, de er ikke overset eller skudt ud af hovedet men gemt til senere vurdering!

Jeg har haft taget min sag op for nyligt og den kan kun tages op 1 gang årligt, og så længe overlægen står fast så sker der INTET.

Jeg må jo satse mit liv så, faktisk vil jeg hellere dø end at leve sådan her for evigt, så måske LSD er et godt sted at starte for mig! I værste tilfælde dør jeg af en overdosis medicin lukket inde et eller andet sted i hemmelighed på den retspsykiatriske "skadestue".



Tror ikke jeg forstod den del korrekt? Kan du udspecificere det en smule?

Hej Spotten. Jeg har stor forståelse og masser af respekt for dit valg. Selvom der selvfølgelig altid er minimum to sider af samme sag, lyder det som et helt forfærdeligt forløb, du har været igennem. Som udenforstående er der stadig for mange kontraindikationer til, at jeg virkelig kan bakke op om det du gør, men til syvende og sidst er det jo netop dit valg. Jeg vil igen gerne slå et slag for, at du supplerer din selvmedicinering - som du jo selv kalder det - med andre former for bevidsthedsarbejde. Meditation er et fantastisk værktøj, og der findes et utal af metoder man kan prøve at arbejde med. Måske http://detvildeliv.dk/cannabis_meditation.html kunne være noget for dig?

Hej igen Spotten.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til din situation, da jeg selv ikke har været i nærheden af det du beskriver.

Men du siger, at når du er i syreland, tænker du at nu er du blevet sindsyg, og kommer sikkert aldrig tilbage. Men det er i hvertfald ikke de tanker der strømmer igennem mit hoved, når jeg er på lsd. Jeg nyder det fuldtud hver evig eneste gang, uden at tanker som "at nu er jeg blevet sindsyg osv" rammer mig. At være på lsd har intet med at være sindsyg at gøre.
Jeg kender ingen med diagnosen skizofreni, men jeg kender folk der har haft forbigående psykoser, og det er ihvertfald ikke det samme, som at være i syreland. At lsd så kan trigge psykoser, er der ingen tvivl om.
Men jeg synes godt nok at det er slemt, hvis du virkelig er blevet fejldiagnosticeret så groft, og ikke at få lov til at prøve dig frem uden, eller i hvert fald nedtrapning af medicinen.

Uanset hvad så håber jeg, at du finder en vedvarende løsning som fungerer for dig, og ønsker dig alt det bedste.

Vh Ø Tripperen!

Hej igen!

Det har det også været, men det er jo i bund og grund min egen skyld ifølge deres lov, så jeg må jo bare bide i det sure æble og spise min medicin som en god lille borger, indtil de en dag bliver trætte af at se på mig, det kommer vel nok om 5-10års tid, man har vel lov at håbe!

Det vil jeg da lige kigge lidt nærmere på det link du smider dér, det lyder da interessant!

Jeg vil sige at hvis jeg fejler noget, så er det fordi jeg engang tog en masse kokain og jeg var ret langt ude dengang, kom heldigvis ud af det igen, men det glemmer jeg sgu aldrig, men hvis jeg fejler noget, så må det være pga. det massive kokainmisbrug dengang vil jeg vove at påstå.

Ved sgu ikke om meditation er noget for mig, måske! Vil da lige kigge nærmere på det, ikke noget jeg har tænkt i før!

Tak for dit indlæg, det er værdsat skal du vide!

Måske lidt forkert formuleret! Jeg tænker meget og har altid gjort det, men efter mit første LSD trip tænkte jeg (Tror det var tilfældigt) at hvis jeg var sindsyg som de jo siger jeg er, så ved jeg i hvert fald hvordan det føles efter mit første LSD trip der jo tog røven på mig lidt da jeg blev for kåd og fik indtaget for meget og oplevede egodøden som jeg fandt ret intens, og i det øjeblik tænkte jeg at jeg var blevet sindsyg og aldrig ville komme tilbage, FORDI, disse tanker har jeg haft før jeg prøvede LSD da jeg jo i mange år er blevet behandlet som en sindsyg, så hvis folk vil lære mig at kende plejer jeg at fortælle jeg er sindsyg for at forenkle tingene, ikke at jeg mener jeg ER sindsyg, det er bare nemmere at rende rundt med en label så man ikke behøves at forklare for meget og gå for dybt ind i alt.

Nu efter jeg ikke er på LSD, tænker jeg at hvis sindsyge findes, så må det være ca sådan det føles, og jeg følte intet ubehag udover at jeg troede jeg fysisk skulle dø, så panikkede som forklaret og tog noget anti-LSD medicin, nemlig rivotril. Men efter min tripsitter (min mor) kom ned fordi jeg troede jo jeg skulle sige farvel da jeg skulle dø nu, så fik hun forklaret mig jeg bare skulle slappe af og lade mig flyde med, hvilket jeg gjorde og der følte jeg intet ubehag, det hele var super smukt og intenst, det var som om HELE min trop stortuede mens jeg samtidig var flad af grin, de klassiske LSD symptomer så vidt jeg har forstået, og det klingede så hurtigt af igen pga. den "modgift" jeg valgte at tage da jeg ville have trippet "slappede" lidt af. Det har jeg så efterfølgende fundet ud af er farligt og jeg ville aldrig gøre det igen, ikke engang selvom jeg får et badtrip en dag, så vil jeg stadig bare prøve at lade mig flyde med så meget som overhovedet muligt da jeg HAR lært man ikke kan kæmpe imod når Lucy først har taget ens hånd og før en over på den anden side.

Jeg har lagt min triprapport op herinde hvis det har interesse.

viewtopic.php?f=42&t=50368

Jeg har nu dags dato taget LSD i alt 4-5 gange, første gang 216ug og 1 måned senere der tog jeg 62.5ug for at se hvor meget der egentlig skulle til da jeg jo blev lidt overrasket første gang jeg prøvede LSD, da det ikke virkede så voldsomt besluttede jeg mig ugen efter at tage 72ug af det samme LSD igen, og der fik jeg da lidt ud af det, ikke noget voldsomt som Albert Hoffmans første trip, men det var stadig fedt, OG en anden ting jeg måske har fået forklaret forkert, jeg har altid følt mig TOTALT hjemme på LSD, det føles SÅ meget som noget for mig, og jeg har i hele mit liv vidst en masse ting jeg ikke kunne få bekræftet, som jeg føler jeg har fået bekræftet efter mit første møde med Lucy.

2 dage senere beslutter jeg mig for at prøve igen med 125ug, stadig samme LSD kvalitet, og det virker også helt fint, jeg får en oplevelse af det kilder i kroppen lige når det begynder at kunne mærkes, når det så begynder får jeg altid totalt griner på og kan næsten ikke stoppe med at grine igen, så bliver det hele pludselig ulogisk og logiske ting bliver tæt på uforståelige i mit hoved, jeg plejer at være derhjemme og høre en tripliste der består af Infected Mushroom som jeg er helt vild med, og det er som om jeg på et tidspunkt når det peaker, bare ligger mig på sofaen og kobler fra, og så flyder jeg rundt i en slags trancetilstand hvor jeg føler musikken styre det hele eller også er det mit trip der styre musikken, det er svært at forklare, men jeg har det helt vidunderligt når jeg er på LSD, de gange jeg er blevet konfronteret med døden eller andre mørke ting, der har jeg næsten bare smågrinet hånligt af det, jeg har aldrig set noget direkte ubehageligt, kun fornemmet at der var noget i mørket der lurede, men da jeg fik disse tanker følte jeg mig langt mere skræmmende end nogen af alle dem der lurede i mørkets kroge, så jeg var på ingen måde bange, tænkte bare "LAD DEM KOMME", og grinede fjoget af mig selv da jeg jo godt vidste det slet ikke var nogen i mørkets kroge!

Knapt 2 uger senere beslutter jeg mig igen for at trippe, har ellers læst man ikke kan blive afhængig af LSD, måske jeg blot har haft det pænt kedeligt i de sidste 5år i min hjerne, og nu begynder den at holde fest og have det sjovt for første gang i mange mange år, jeg tager denne gang 160ug samme LSD som jeg plejer, og det bliver ret voldsomt på en måde, men på dette tidspunkt føler jeg mig urørlig, jeg føler jeg er en stor farlig drage så intet kan egentlig skræmme mig, ellers har jeg bare ikke oplevet et badtrip endnu, fordi når man høre folk forklare om disse, så lyder det jo helt forfærdeligt!

NÅ ja, en anden vigtig faktor, medicinen jeg får har bivirkninger (DOH!!), i form af jeg har haft samme mareridt i de sidste 5år på denne medicin, det handler stort set altid om det samme selvom jeg ikke kan huske det i detaljer, så kan jeg huske nok til det er nogle ret voldsomme og ubehagelige drømme, drømme der slet ikke giver mening i min vågne tilstand, det er bare kaos død og ødelæggelse, og jeg har faktisk vænnet mig til det, uhyggeligt nok, jeg nyder næsten at sove så jeg kan komme væk fra min ret så kedelige hverdag, min mormor sagde ellers altid at intelligente mennesker aldrig keder sig, men måske intelligente mennesker heller ikke burde være på medicin da det sløver deres kreative evner/sider.

Efter mit første LSD trip er disse mareridt forvandlet til direkte sød søvn, jeg har ALDRIG sovet så godt som efter mit første LSD trip, det skal lige siges det tog mig næsten 24 timer at komme ned igen efter trippet, det var en voldsom men fed oplevelse (gentagelse).

Nå, det var egentlig lige bare for at få det hele med hvis der er noget i stadig ikke forstår eller vil spørge om, så bare spørg løs!

Jeg har efter mit første møde med Lucy fået vendt helt om på mit liv, jeg føler mig mere levende end nogensinde før, som om Lucy arbejdede 5års medicin ud den første gang jeg mødte hende, det var en voldsom men fed oplevelse, følte mig på en måde sindsyg som forklaret tidligere, men på en god måde, jeg tænkte "Hvis dette er at være sindsyg, så har jeg aldrig nogensinde været sindsyg"

De siger ellers, You have to go out of the mind to use your head, når jeg siger sindsyg, så aner jeg jo reelt ikke hvordan det vil sige at være sindsyg da jeg nok aldrig har været det, jeg har maksimalt været psykotisk i gerningsøjeblikket, men det er så også alt.

Jeg ryger mine fede, tager min 450mg depot seroquel og så lidt LSD engang imellem når jeg skal hygge mig lidt og tænke lidt større end normalt!

Jeg påskønner virkelig den følelse i givet mig når i skriver, fordi jeg kan se i mener det hele godt, og det skal i have mange tak for!

Jeg vil ikke bare være blæst fordi jeg keder mig, jeg vil vide mere end jeg allerede ved, jeg vil lære om ting jeg endnu ikke kan forstå!

Jeg vil kort sagt fordybe mig en smule mere i selve livet og glemme alt det overfladiske lidt da det ikke siger mig en krone!

Hvis der er mere må i endelig spørge, ingen spørgsmål er dumme!

Jamen så er der ikke andet at sige, end held og lykke med rejserne fremover, og god vind i sejlene.

Husk på at holde pauser imellem trippene, sådan at man kan bearbejde oplevelsen og nå at få tankerne manifesterede. Jeg vil sige minimum 3-5 uger imellem.

Vh Ø Tripperen!

Tusinde tak! Og i lige måde!

Ja, jeg kan også godt mærke der skal gå mindst 1 måned imellem hvert trip, ellers synes jeg ikke man får ret meget ud af det! Måske fordi ens tolerance er skyhøj når man først har prøvet det en gang!

Ja, der er sgu knald på hjernen dagen efter i hvert fald, er du da gal, er glad for hashen har den effekt på mig at jeg bare lige skal igennem nogle timer efter trippet før jeg kan finde ro nok til at få sovet det ud!